Masseforvaltning af årsopgørelser i et oplysningsfrit skattesystem: En retlig undersøgelse af de processuelle regler for skattemyndighedernes masseafgørelser

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Standard

Masseforvaltning af årsopgørelser i et oplysningsfrit skattesystem : En retlig undersøgelse af de processuelle regler for skattemyndighedernes masseafgørelser. / Skriver, Lars.

København : Københavns Universitet, 2022. 397 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Harvard

Skriver, L 2022, Masseforvaltning af årsopgørelser i et oplysningsfrit skattesystem: En retlig undersøgelse af de processuelle regler for skattemyndighedernes masseafgørelser. Københavns Universitet, København.

APA

Skriver, L. (2022). Masseforvaltning af årsopgørelser i et oplysningsfrit skattesystem: En retlig undersøgelse af de processuelle regler for skattemyndighedernes masseafgørelser. Københavns Universitet.

Vancouver

Skriver L. Masseforvaltning af årsopgørelser i et oplysningsfrit skattesystem: En retlig undersøgelse af de processuelle regler for skattemyndighedernes masseafgørelser. København: Københavns Universitet, 2022. 397 s.

Author

Skriver, Lars. / Masseforvaltning af årsopgørelser i et oplysningsfrit skattesystem : En retlig undersøgelse af de processuelle regler for skattemyndighedernes masseafgørelser. København : Københavns Universitet, 2022. 397 s.

Bibtex

@phdthesis{2c7c2d1d903945e7a23ca50022437dc9,
title = "Masseforvaltning af {\aa}rsopg{\o}relser i et oplysningsfrit skattesystem: En retlig unders{\o}gelse af de processuelle regler for skattemyndighedernes masseafg{\o}relser",
abstract = "Det oplysningsfrie skattesystem bygger p{\aa} en central foruds{\ae}tning om, at de cirka 200.000 indberetningspligtige indgiver p{\aa}lidelige tredjepartsdata for cirka 170 mio. til skattemyndighederne. Tredjepartsdata er oplysninger om indkomster og fradrag for cirka 4,4 mio. skatteydere, hvilke skattemyndighederne anvender til at masseforvalte {\aa}rsopg{\o}relser til skatteyderne.Skatteyderne er oplysningsfritagne for cirka 92 % af indkomster og fradrag i {\aa}rsopg{\o}relserne, fordi de indberetningspligtige er dataleverand{\o}r heraf. Skatteyderne har derfor ikke pligt til at kontrollere rigtigheden af de indberetningspligtige indkomster og fradrag i myndighedernes {\aa}rsopg{\o}relser.Det f{\o}lger imidlertid af Skatteministeriets rapport af den 3. april 2018 og skattemyndighedernes empiriske materiale om genoptagelser af {\aa}rsopg{\o}relser for perioden fra 2009 til 2020, at skattemyndighederne har en generel og konkret viden om, at der eksisterer fejlagtige tredjepartsdata i det oplysningsfrie skattesystem.Der er i alle afg{\o}relsessystemer risiko for fejl, hvilket har betydning for, hvordan systemet indrettes. Til at im{\o}deg{\aa} dette vil det v{\ae}re i samfundets og den enkelte skatteyders interesse at v{\ae}lge det skattesystem, hvor reglerne i videst muligt omfang forhindrer, at der opst{\aa}r fejl i skattesystemet.Afhandlingen har derfor til form{\aa}l at unders{\o}ge i hvilket omfang, at de processuelle regler er tilstr{\ae}kkelige til, at skattemyndighederne masseforvalter materielt rigtige {\aa}rsopg{\o}relser til de oplysningsfrie skatteydere og, om der er grundlag for at justere reglerne. De processuelle regler er de forvaltnings-, skatteforvaltnings- og databeskyttelsesretlige regler.Der er i kapitel 2-8 foretaget en retsdogmatisk unders{\o}gelse af de processuelle regler om skattemyndighedernes masseforvaltning af {\aa}rsopg{\o}relser til skatteyderne.Det konkluderes i afhandlingen, at de processuelle regler som udgangspunkt er tilstr{\ae}kkelige til, at skattemyndighederne masseforvalter materielt rigtige {\aa}rsopg{\o}relser til de oplysningsfrie skatteydere. Der er dog grundlag for at justere de processuelle regler, fordi reglerne ikke er fuldt ud tilstr{\ae}kkelige til at forebygge, reducere og opdage fejlagtige tredjepartsdata i det oplysningsfrie skattesystem.Der foretages i kapitel 9 en retspolitisk vurdering af g{\ae}ldende ret, hvor der angives konkrete forslag til lov- og praksis{\ae}ndringer. ",
keywords = "Det Juridiske Fakultet, masseafg{\o}relser, tredjepartsdata i skatteretten, indberetningspligter, datakvalitet, unders{\o}gelsesprincippet, vejledningspligt, det oplysningsfrie skattesystem, skatteret, forvaltningsret, databeskyttelsesret",
author = "Lars Skriver",
year = "2022",
language = "Dansk",
publisher = "K{\o}benhavns Universitet",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Masseforvaltning af årsopgørelser i et oplysningsfrit skattesystem

T2 - En retlig undersøgelse af de processuelle regler for skattemyndighedernes masseafgørelser

AU - Skriver, Lars

PY - 2022

Y1 - 2022

N2 - Det oplysningsfrie skattesystem bygger på en central forudsætning om, at de cirka 200.000 indberetningspligtige indgiver pålidelige tredjepartsdata for cirka 170 mio. til skattemyndighederne. Tredjepartsdata er oplysninger om indkomster og fradrag for cirka 4,4 mio. skatteydere, hvilke skattemyndighederne anvender til at masseforvalte årsopgørelser til skatteyderne.Skatteyderne er oplysningsfritagne for cirka 92 % af indkomster og fradrag i årsopgørelserne, fordi de indberetningspligtige er dataleverandør heraf. Skatteyderne har derfor ikke pligt til at kontrollere rigtigheden af de indberetningspligtige indkomster og fradrag i myndighedernes årsopgørelser.Det følger imidlertid af Skatteministeriets rapport af den 3. april 2018 og skattemyndighedernes empiriske materiale om genoptagelser af årsopgørelser for perioden fra 2009 til 2020, at skattemyndighederne har en generel og konkret viden om, at der eksisterer fejlagtige tredjepartsdata i det oplysningsfrie skattesystem.Der er i alle afgørelsessystemer risiko for fejl, hvilket har betydning for, hvordan systemet indrettes. Til at imødegå dette vil det være i samfundets og den enkelte skatteyders interesse at vælge det skattesystem, hvor reglerne i videst muligt omfang forhindrer, at der opstår fejl i skattesystemet.Afhandlingen har derfor til formål at undersøge i hvilket omfang, at de processuelle regler er tilstrækkelige til, at skattemyndighederne masseforvalter materielt rigtige årsopgørelser til de oplysningsfrie skatteydere og, om der er grundlag for at justere reglerne. De processuelle regler er de forvaltnings-, skatteforvaltnings- og databeskyttelsesretlige regler.Der er i kapitel 2-8 foretaget en retsdogmatisk undersøgelse af de processuelle regler om skattemyndighedernes masseforvaltning af årsopgørelser til skatteyderne.Det konkluderes i afhandlingen, at de processuelle regler som udgangspunkt er tilstrækkelige til, at skattemyndighederne masseforvalter materielt rigtige årsopgørelser til de oplysningsfrie skatteydere. Der er dog grundlag for at justere de processuelle regler, fordi reglerne ikke er fuldt ud tilstrækkelige til at forebygge, reducere og opdage fejlagtige tredjepartsdata i det oplysningsfrie skattesystem.Der foretages i kapitel 9 en retspolitisk vurdering af gældende ret, hvor der angives konkrete forslag til lov- og praksisændringer.

AB - Det oplysningsfrie skattesystem bygger på en central forudsætning om, at de cirka 200.000 indberetningspligtige indgiver pålidelige tredjepartsdata for cirka 170 mio. til skattemyndighederne. Tredjepartsdata er oplysninger om indkomster og fradrag for cirka 4,4 mio. skatteydere, hvilke skattemyndighederne anvender til at masseforvalte årsopgørelser til skatteyderne.Skatteyderne er oplysningsfritagne for cirka 92 % af indkomster og fradrag i årsopgørelserne, fordi de indberetningspligtige er dataleverandør heraf. Skatteyderne har derfor ikke pligt til at kontrollere rigtigheden af de indberetningspligtige indkomster og fradrag i myndighedernes årsopgørelser.Det følger imidlertid af Skatteministeriets rapport af den 3. april 2018 og skattemyndighedernes empiriske materiale om genoptagelser af årsopgørelser for perioden fra 2009 til 2020, at skattemyndighederne har en generel og konkret viden om, at der eksisterer fejlagtige tredjepartsdata i det oplysningsfrie skattesystem.Der er i alle afgørelsessystemer risiko for fejl, hvilket har betydning for, hvordan systemet indrettes. Til at imødegå dette vil det være i samfundets og den enkelte skatteyders interesse at vælge det skattesystem, hvor reglerne i videst muligt omfang forhindrer, at der opstår fejl i skattesystemet.Afhandlingen har derfor til formål at undersøge i hvilket omfang, at de processuelle regler er tilstrækkelige til, at skattemyndighederne masseforvalter materielt rigtige årsopgørelser til de oplysningsfrie skatteydere og, om der er grundlag for at justere reglerne. De processuelle regler er de forvaltnings-, skatteforvaltnings- og databeskyttelsesretlige regler.Der er i kapitel 2-8 foretaget en retsdogmatisk undersøgelse af de processuelle regler om skattemyndighedernes masseforvaltning af årsopgørelser til skatteyderne.Det konkluderes i afhandlingen, at de processuelle regler som udgangspunkt er tilstrækkelige til, at skattemyndighederne masseforvalter materielt rigtige årsopgørelser til de oplysningsfrie skatteydere. Der er dog grundlag for at justere de processuelle regler, fordi reglerne ikke er fuldt ud tilstrækkelige til at forebygge, reducere og opdage fejlagtige tredjepartsdata i det oplysningsfrie skattesystem.Der foretages i kapitel 9 en retspolitisk vurdering af gældende ret, hvor der angives konkrete forslag til lov- og praksisændringer.

KW - Det Juridiske Fakultet

KW - masseafgørelser

KW - tredjepartsdata i skatteretten

KW - indberetningspligter

KW - datakvalitet

KW - undersøgelsesprincippet

KW - vejledningspligt

KW - det oplysningsfrie skattesystem

KW - skatteret

KW - forvaltningsret

KW - databeskyttelsesret

UR - https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/1pioq0f/alma99124388560605763

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Masseforvaltning af årsopgørelser i et oplysningsfrit skattesystem

PB - Københavns Universitet

CY - København

ER -

ID: 378527498