TY - JOUR

T1 - Evner, fag, indsats i gymnasiet og beståelse på samfundsvidenskab

AU - Albæk, Karsten

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 - Det er en erklæret målsætning, at flere unge skal gennemføre en videregående uddannelse. Flere af de nylige ændringer i uddannelsespolitikken modvirker imidlertid denne målsætning: (1) Indlægget viser, at det ikke spiller nogen rolle for beståelsen på samfundsvidenskab, om eleverne har valgt mere end to valgfag på højt niveau i gymnasiet. Regeringen har indført en belønning til de elever, der vælger mere end to valgfag på højt niveau, men det synes altså ikke at ville medføre nogen positiv effekt på elevernes muligheder for at bestå en videregående uddannelse. Tværtimod kan man forvente en negativ effekt på rekrutteringsgrundlaget til de videregående uddannelser, hvis eleverne fravælger svære og arbejdskrævende fag som matematik og fysik for at få tid til at følge mere end to valgfag på højt niveau. (2) Resultaterne tyder på at det er en dårlig idé, at kvote 2 er blevet reduceret. På fag med meget hård adgangsbegrænsning er der ingen nævneværdig forskel mellem beståelsen blandt studerende med en gennemsnitlig studentereksamen og blandt studerende med høje gennemsnit. Formindskelsen af kvote 2 indebærer, at der på disse studier optages flere studerende med meget høje gennemsnit, og de kunne have klaret sig fint på et alternativt studium. Studerende med en gennemsnitlig studentereksamen har derimod svært ved at klare sig på studier med svag adgangsbegrænsning som jura og økonomi. (3) Gode evner til matematik giver større sandsynlighed for at bestå både jura og økonomi, der er de to største samfundsvidenskabelige studier på Københavns Universitet. På fag med meget hård adgangsbegrænsning har matematiske kundskaber mindre betydning for beståelsen. Hvis elever i gymnasiet ønsker at have muligheden for at komme ind på disse studier, vil det være naturligt at vælge fag i gymnasiet, så der er en stor chance for at komme ind. Det kan gå ud over mulighederne for at bestå studier, hvor der enten er frit optag, eller hvor der alene er indført adgangsbegrænsning for at sikre de optagne en vis rimelig chance for at bestå studiet. Det er f.eks. tilfældet for de fleste tekniske og naturvidenskabelige studier

AB - Det er en erklæret målsætning, at flere unge skal gennemføre en videregående uddannelse. Flere af de nylige ændringer i uddannelsespolitikken modvirker imidlertid denne målsætning: (1) Indlægget viser, at det ikke spiller nogen rolle for beståelsen på samfundsvidenskab, om eleverne har valgt mere end to valgfag på højt niveau i gymnasiet. Regeringen har indført en belønning til de elever, der vælger mere end to valgfag på højt niveau, men det synes altså ikke at ville medføre nogen positiv effekt på elevernes muligheder for at bestå en videregående uddannelse. Tværtimod kan man forvente en negativ effekt på rekrutteringsgrundlaget til de videregående uddannelser, hvis eleverne fravælger svære og arbejdskrævende fag som matematik og fysik for at få tid til at følge mere end to valgfag på højt niveau. (2) Resultaterne tyder på at det er en dårlig idé, at kvote 2 er blevet reduceret. På fag med meget hård adgangsbegrænsning er der ingen nævneværdig forskel mellem beståelsen blandt studerende med en gennemsnitlig studentereksamen og blandt studerende med høje gennemsnit. Formindskelsen af kvote 2 indebærer, at der på disse studier optages flere studerende med meget høje gennemsnit, og de kunne have klaret sig fint på et alternativt studium. Studerende med en gennemsnitlig studentereksamen har derimod svært ved at klare sig på studier med svag adgangsbegrænsning som jura og økonomi. (3) Gode evner til matematik giver større sandsynlighed for at bestå både jura og økonomi, der er de to største samfundsvidenskabelige studier på Københavns Universitet. På fag med meget hård adgangsbegrænsning har matematiske kundskaber mindre betydning for beståelsen. Hvis elever i gymnasiet ønsker at have muligheden for at komme ind på disse studier, vil det være naturligt at vælge fag i gymnasiet, så der er en stor chance for at komme ind. Det kan gå ud over mulighederne for at bestå studier, hvor der enten er frit optag, eller hvor der alene er indført adgangsbegrænsning for at sikre de optagne en vis rimelig chance for at bestå studiet. Det er f.eks. tilfældet for de fleste tekniske og naturvidenskabelige studier

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 145

SP - 1

EP - 28

JO - Nationaloekonomisk Tidsskrift

JF - Nationaloekonomisk Tidsskrift

SN - 0028-0453

IS - 1

ER -