15. juni 2020

Hjælpepakker hjalp os undgå titusindvis af fyringer

DANSKE VIRKSOMHEDER

Statens udbetalinger af lønkompensation til virksomheder med hjemsendte medarbejdere har modvirket fyringer i titusindvis, siger virksomhederne selv, i den første store undersøgelse, hvor forskere på KU, CBS og to amerikanske universiteter kortlægger effekten af regeringens milliard-dyre hjælpeprogrammer.

55% af virksomhederne i Danmark har nu benyttet sig af regeringens corona-hjælpepakker, og det er i høj grad de mest trængte brancher, der har udnyttet muligheden for at få tilskud til lønkompensation og andre faste udgifter. Det viser nye data fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet, CBS og de to amerikanske universiteter Cornell og Georgia, hvor forskerne med svar fra 10.645 danske virksomheder, for første gang kan kortlægge, hvor hårdt corona-krisen ramte dansk erhvervsliv og hvad virksomhederne selv mener, de statslige hjælpepakker har betydet.  

Og det er ikke småting: Virksomheder i næsten alle brancher beretter om en betydelig forventet indtægtsnedgang, og de ramte firmaer oplever at se 35, 50 og helt op til 86% af deres indkomst forsvinde på kort tid. Værst ramt er rejse- oplevelses- og flybranchen, samt hoteller, fødevarevirksomheder, underholdningsbranchen og handelslivet.

I undersøgelsen deltager et repræsentativt udsnit af alle danske anparts- og aktieselskaber med mellem tre og 20.000 ansatte. I alt har forskerne indsamlet data fra 10.645 virksomheder, hvilket dækker mellem 20 og 40% af det private arbejdsmarked i Danmark. Virksomhederne har tilsammen omkring 700.000 ansatte, inklusive datterselskaber og ansatte i udlandet, oplyser de.

Forskerne har analyseret virksomhedernes likviditet, omkostninger og beskæftigelse og har stillet virksomhedslederne en række spørgsmål om deres brug af specifikt tre af redskaberne i de statslige hjælpepakker:

  1. Muligheden for at søge lønkompensation til hjemsendte medarbejdere,
  2. mulighed for at søge kompensation for faste omkostninger som ex husleje og lån og
  3. mulighed for at udskyde betaling af A-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag.  Og forskerne har også spurgt til virksomhedernes forventninger til fremtiden, når samfundet igen er helt åbent og hverdagen vender tilbage.

Forskernes analyse viser, at 60% af undersøgelsens knap 11.000 virksomheder har oplevet en negativ eller meget negativ effekt på forretningen, efter regeringens corona-nedlukning af landet.

- Selv i et normalt år vil der være 6-7% af virksomhederne med mere end tre ansatte, der taber mere end 35% af deres indtægter i.f.h.t. året før, som er et af regeringens kriterier for at kunne anvende hjælpepakkerne. Men i år kan vi se, at det tal nærmere er 32% procent, så gruppen af virksomheder, der er hårdt trængt, er altså ganske betydeligt meget større end normalt, fortæller en af undersøgelsens forfattere, professor i økonomi på Københavns Universitet, Morten Bennedsen.

71.000 søgte om hjælp

Allerede midt i marts præsenterede regeringen den første af en række hjælpepakker til dansk erhvervsliv, der skulle forhindre fyringer og holde hånden under virksomhedernes økonomi. Først fik virksomhederne mulighed for at søge kompensation for 75% af lønnen til hjemsendte ansatte, der ikke kan løse deres arbejdsopgaver hjemmefra, og for andre typer af faste udgifter. Senere kom også muligheden for at udskyde betalingen af moms, A- skat og arbejdsmarkedsbidrag og flere andre tiltag. Mere end 300 mia.kr blev på den måde stillet til rådighed for virksomhederne og en måned senere havde mere end 71.000 virksomheder søgt om adgang til hjælpepakkerne.

Tilsvarende hjælpepakker er vedtaget i blandt andet Tyskland, Sverige, Holland, Frankrig og Storbritannien, og forskernes resultater giver derfor et billede af, hvordan erhvervslivet på tværs af grænser blev ramt af corona-pandemien og af, hvilken effekt den statslige hjælp har haft også i andre lande.

38% har søgt lønkompensation

Undersøgelsen viser, at den mest populære dele af hjælpepakkerne er muligheden for at søge kompensation for lønomkostninger, som 38% af virksomhederne har benyttet sig af. Jo større indtægtsnedgang i firmaerne, des flere ansatte sendte de hjem med lønkompensation. De virksomheder, der oplevede tab på op mod 80% af deres indtægter, sendte både folk hjem med løn og fyrede andre ansatte.

- Her kan vi for første gang se, hvor hårdt corona-krisen har ramt erhvervslivet, og hvordan hjælpepakkerne virker. Vi kan se, at det er de mest trængte virksomheder, der har benyttet sig af muligheden for at sende ansatte hjem med løn. Og vi kan se, at disse virksomheder har fyret langt færre end tilsvarende firmaer, der ikke søgte kompensation. Så vi kan konkludere, at hjælpepakkerne virker, idet at rigtig, rigtig mange ansatte har undgået en fyring på grund af denne hjælp til virksomhederne, siger en anden af undersøgelsens forfattere lektor i økonomi på CBS, Birthe Larsen.

Undersøgelsens data viser, at de 10.645 virksomheder, der deltog i forskernes undersøgelse, samlet set sendte 284.000 medarbejdere hjem på orlov og på den måde undgik 81.000 fyringer.

Figuren viser de 15 hårdest ramte brancher og de 10 mindst ramte ifølge de oplysninger, som virksomhederne selv har givet til forskernes undersøgelse.
Hårdest ramte og mindst påvirkede brancher
Der er stor forskel på, hvor hårdt, de enkelte brancher forventer at corona-krisen rammer dem på årsregnskabet for 2020. Listen her viser de 15 hårdest ramte brancher og de 10 mindst ramte ifølge de oplysninger, som virksomhederne selv har givet til forskernes undersøgelse.

Næsten en ud af fire virksomheder har også søgt om støtte til dækning af faste omkostninger og lån. Her viser undersøgelsen også en positiv effekt på antallet af hjemsendte og at det har betydet færre fyringer. Men effekten af omkostningsstøtte er mindre end den direkte beskæftigelsesstøtte.

Ingen klar effekt af udskydelse af betaling til SKAT

Udskudt betaling af A-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag er en anden meget populær mulighed i hjælpepakken, og den har 35% af virksomhederne i undersøgelsen søgt om. Analyserne viser, at det i høj grad er de mindre trængte firmaer, der har søgt om skatte- og momsudskydelse. Men her ser forskerne ikke den samme klare sammenhæng mellem hjælpen til virksomhederne og deres evne til at undgå fyringer. Og det er problematisk, mener de, for de beløb, som virksomhederne kan råde over ved at udskyde betalingerne til SKAT, er op mod 180 milliarder kroner og dermed langt højere end de ca. 8,6 mia.kr. der er i puljen til lønkompensation.

- Når staten sætter så store midler ind for at holde hånden under danske virksomheder, er det afgørende, at det også har en positiv effekt, og til trods for vores grundige data kan vi ikke på samme måde dokumentere færre fyringer i de firmaer, der har fået lov til at udskyde skat og moms. Det kan der være mange grunde til. Måske er effekten ikke målbar endnu, måske handler det mere om et forsøg på at holde virksomheden flydende end at undgå fyringer. Men det er oplagt, at det bør undersøges nærmere, for hjælpepakkerne vil fortsætte en rum tid endnu, og de lovgivende politikere både i Danmark og andre lande bør have et godt udgangspunkt for at vurdere, hvordan hjælpen til erhvervslivet mest effektivt skal skrues sammen fremover, siger Birthe Larsen.

Tro på fremtiden trods corona

Forskerne spurgte også om, hvor sandsynligt virksomhedslederne mener, det er, at virksomhederne overlever, hvis corona-krisen varer i henholdsvis 3, 6, 9, 12 eller 24 måneder eller mere. Svarene viser, at virksomhedsejerne har stor tro på, at de kommer på fode igen, hvis krisen varer under et år. Her svarer langt de fleste, at de med 100% sandsynlighed vil overleve trods den store nedgang i indtægt.

Selv hvis krisen varer op til to år, mener flertallet af de adspurgte, at virksomheden vil overleve, mens 40% svarer, at de ikke er helt sikre. Alle mener dog, at sandsynligheden for, at virksomheden vil klare sig igennem selv en 2-årig krise er mere end 75%.

- Vores tal viser meget tydeligt, at virksomhedsledere, der selv ejer deres firma, er meget optimistiske – selv i en krisesituation, som den, de fleste af dem har stået i dette forår. De har en stærk tro på sig selv og deres virksomheders evne til at klare sig helskindet gennem coronakrisen, og det kan jo også skyldes, at de så hurtigt fik tilsagn om hjælp fra staten, siger Morten Bennedsen.

Figur der viser hvordan virksomhederne forventer omsætningen vil være i 2020 i forhold til sidste år

Danske virksomheder hårdt ramt af corona- krisen. De hvide søjler viser ændringer i virksomhedernes omsætning i et normalt år (her 2015 til 2016). Selv i et normalt regnskabsår vil omkring 6-7% af alle virksomheder med mere end tre ansatte opleve en nedgang i indtægt på mere end 35% som er et af kriteriet for at kunne søge om hjælp via regeringens corona-hjælpepakker.

De røde søjler viser, hvordan virksomhederne forventer omsætningen vil være i 2020 i forhold til sidste år. Her ses, at hele 32 % af har udsigt til at komme ud af 2020 med store indtægtstab.

Her kan man læse forskningspapiret Preserving job matches during the COVID-19 pandemic: firm-level evidence on the role of government aid.