01. december 2014

Piovesan, Harmon og Wingender modtager bevillinger for 5 mio. fra Carlsberg Fondet

Carlsbergfondet har sikret sig 3 lovende økonomiprojekter fra Økonomisk Institut. Det er Marco Piovesan, Nikolaj Harmon og Asger Moll Wingender som fondet støtter. Fondet ønsker at tildele Marco 2,75 mio. til det kollektive projekt The Development of Non-Standard Preferences. Nikolaj modtager 1,22 mio. til postdoc-projektet Understanding the Labor Market Effects of Parental Leave og Asger får 1,07 mio til at besvare spørgsmålet Should education policies encourage certain fields of study?

Er økonomiske præferencer medfødte?

Marco vil fra marts 2015 til september 2018 besvare spørgsmålene: Er økonomiske præferencer medfødte? Eller lærer vi de økonomiske præferencer gennem socialisering? Forskningsprojektet vil afdække udviklingen af præferencer gennem en række økonomiske eksperimenter med børn og unge i København. De adfærdsmæssige data vil derefter blive sammenlignet med registrerede og selvrapporterede data.

Marco er PI på det kollektive projekt, som også tæller kollega Anders Holm fra Sociologisk Institut samt en række fagfæller, der vil bidrage med erfaringer og høste nye fra projektet. De kommer fra Boston University, Harvard University, George Mason University, Lund University og University of Innsbruck.

Hvad betyder barselsorlov for arbejdspladsen?

Nikolajs projekt har til formål er at undersøge, hvordan virksomheder og kollegaer bliver påvirket, når en mandlig eller kvindelig ansat går på barselsorlov. Hvordan reagerer en arbejdsplads, når en ansat går på barselsorlov? Hvor omkostningsfuldt er det for arbejdsgiveren og kollegaerne? Hvordan påvirker det en persons karriere at blive hyret som barselsvikar, fordi en anden ansat er gået på barselsorlov? Er effekterne og omkostninger af barselsorlov forskellige for forskellige typer af job
og virksomheder?

Forskningsresultaterne bidrager til at kvalificere igangværende debatter om barselsorlov og sikre bedre politik på området både i Danmark og resten af verden.

Som et konkret eksempel kan man forestille sig, at projektet påviser særligt store omkostninger for virksomheder, når ansatte med ledelsesansvar går på barsel. Dette vil betyde, at det nuværende danske barselssystem gør det mindre attraktivt at ansætte yngre kvinder i stillinger med ledelsesansvar, fordi kvinder i dag tager markant mere barsel end mænd. Barselsreformer, der får mænd til at tage en større del af barselsorloven, vil da være særligt ønskværdige, hvis man ønsker
at øge antallet af kvinder i ledelsesstillinger.

Nikolaj påbegynder projektet i januar 2015. Arbejdet vil løbe over to år, og en del af det vil foregå i samarbejde med fagfællen Jonas Hjort ved Columbia University.

Kan og bør vi regulere uddannelsestilbuddene?

Asger Moll Wingender spørger i sit forskningsprojekt: Er det samfundsøkonomisk ønskværdigt at øge optaget på uddannelser indenfor nogle fagområder på bekostning af andre? Eller udvikler teknologien sig så hurtigt, at det i praksis er umuligt at spå om hvilke kompetencer, der efterspørges i fremtiden? Projektet vil bidrage både til den akademiske litteratur, hvor spørgsmålene hidtil har været overset i den akademiske litteratur, og den politiske dagsorden kalder på mere viden om området.

Projektets resultater kan anvendes direkte i uddannelsespolitikken. De vil vise om regeringen skal søge at styre optaget på de videregående uddannelser eller ej. Er svaret ja, vil projektets resultater belyse hvordan optaget på de videregående uddannelser skal tilrettelægges, hvis målet er at styrke den økonomiske vækst.

Asger indleder arbejdet i september 2015 og afslutter studierne til september 2017.

I alt 6 forskere fra Økonomisk Institut har ansøgt Carlsbergfondet om forskningsmidler.