Bacheloruddannelsens overordnede indhold

På bacheloruddannelsen i økonomi opfattes de økonomiske fag (inkl. videnskabsteori, tværfaglig semesteropgave og bachelorprojektet) som konstituerende (disse er markerede med k nedenfor). Disse fag udgør tilsammen 110 ECTS points. De obligatoriske støttefag (disse er markerede med s nedenfor) udgør tilsammen 38 ECTS points. Valgfagene (disse er markerede med v nedenfor) udgør 32 ECTS point.

I Studiehåndbogen kan man finde udførlige fag- og pensumbeskrivelser. Umiddelbart før hvert semester offentliggøres fagudbudet i den elektroniske lektionsplan. Målbeskrivelser for de enkelte fag kan findes på studiets hjemmeside (indsæt link her).

Fagenes betegnelser	Fagenes status	ECTS-points

Økonomiske principper 1	k	6
Økonomiske principper 2	k	6
Samfundsbeskrivelse 1 (inkl. kursus i databearbejdelse)	k	8
Samfundsbeskrivelse 2	k	6
Erhvervsøkonomi	k	12
Matematik 1	s	7
Matematik 2	s	7
Danmarks økonomiske historie	k	4
Europe in the World Economy. An Economic History	k	4
Mikro 1	k	6
Mikro 2	k	6
Makro 1	k	6
Makro 2	k	6
Kvantitative Metoder 1	s	8
Kvantitative Metoder 2	s	8
Videnskabsteori	k	7
Tværfaglig semesteropgave	k	5
Valgfag	v	8

Mikro 3	k	8
Makro 3	k	8
Kvantitative Metoder 3	s	8
Valgfag	v	24
Bachelorprojekt	k	12

Moduler

Bacheloruddannelsen i økonomi omfatter 5 moduler:

Mikroøkonomi

Makroøkonomi

Erhvervsøkonomi
Kvantitative metoder
Matematik

Modul	ECTS-vægt af obligatoriske elementer	Slægtskab til	Eksisterer tilvalgsmuligheder?
Mikroøkonomi	20	Makroøkonomi, fælles fagelement ”Økonomiske principper”. Erhvervsøkonomi	Ja
Makroøkonomi	20 + 12 points i ”Økonomiske principper” fælles for mikro og makro.	Mikroøkonomi, fælles fagelement ”Økonomiske principper”. Slægtskab til ”Samfundsbeskrivelse”	Ja
Kvantitative metoder	24		Ja
Erhvervsøkonomi	12	Mikroøkonomi	Ja
Matematik	14		Ja

Kompetencebeskrivelser:

Kompetencebeskrivelse for grundlæggende kursus i Økonomiske principper:

Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet (se kompetencebeskrivelserne for disse to moduler).

Kurset i Økonomiske Principper giver de studerende en begrebsmæssig, intuitivt præget introduktion til grundlæggende økonomisk tankegang. Der gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen, dvs. for husholdningers, virksomheders, offentlige institutioners og politikeres økonomiske ageren, samt for økonomiens samlede funktionsmåde.

Kurset i Økonomiske Principper behandler både mikroøkonomiske og makroøkono-miske teorier og hovedresultater. Det illustreres hvordan samspillet mellem mikroøkonomisk og makroøkonomisk teori bidrager til en samlet forståelse af økonomiske sammenhænge.

1. Kompetencebeskrivelse for det mikroøkonomiske modul

Dette modul har som hovedsigte at indføre de studerende i de teoretiske grundmodeller i moderne økonomisk teori. Man ser på økonomisk aktivitet som en interaktion af individuel adfærd og lægger særlig vægt på at modellere efterspørgsel, udbud, prisdannelse og regulerende politik i markedsøkonomier. De studerende opnår en generel indsigt i formålet med såvel positiv som normativ teoretisk analyse af økonomiske forhold og sættes i stand til selv at foretage disse analyser inden for givne modelrammer. Dette arbejde udnytter de matematiske forudsætninger, som løbende erhverves i studiets matematiske modul. Den matematisk præcise tilgang bidrager til at klarlægge konklusioners nødvendige forudsætninger og giver således en dybere forståelse af modellernes begrænsninger.

Det mikroøkonomiske modul spiller sammen med studiets øvrige moduler, der i højere grad belyser forholdet imellem teori og virkelighed. Et hovedformål med modulet er at skabe det teoretiske fundament, hvorpå andre bachelor- og kandidatfag kan bygge. Således bidrager modulet i væsentlig grad til at forberede de studerende på kandidatstudiet i økonomi. Modulet bidrager også til, at de studerende kan opnå beskæftigelse, hvor en selvstændig stillingtagen til økonomiske analyser er påkrævet.

2. Kompetencebeskrivelse for det makroøkonomiske modul

Det makroøkonomiske modul giver de studerende indsigt i de centrale dele af makroøkonomisk teori og illustrerer, hvorledes teorien kan anvendes til at belyse væsentlige makroøkonomiske problemstillinger i international og dansk økonomi.

Makroteorien beskæftiger sig med de aggregerede størrelser i økonomien såsom den samlede produktion (BNP), den samlede beskæftigelse og arbejdsløshed, inflationen, renten, betalingsbalancen og den offentlige gæld.

En del af makroteorien fokuserer på det lange sigt og undersøger de faktorer, der bestemmer den langsigtede økonomiske vækst og den gennemsnitlige arbejdsløshed (strukturledigheden), herunder hvordan det offentlige gennem strukturpolitik kan påvirke disse forhold. En anden del af makroteorien fokuserer på det korte sigt og forklarer de forhold, der forårsager svingninger i den økonomiske aktivitet, samt mulighederne for at påvirke konjunkturudviklingen gennem økonomisk politik.

Makromodulet trækker i stort omfang på bachelorstudiets øvrige moduler. I modulet illustreres, hvordan man ved brug af matematiske metoder kan gennemføre stringente analyser af makroøkonomiske problemstillinger og undersøge betydningen af alternative forudsætninger. Endvidere belyses, hvorledes adfærdsrelationerne i de makroøkonomiske modeller kan udledes på grundlag af mikroøkonomisk teori. Endelig illustreres, hvordan det ved brug af redskaber fra den teoretiske statistik og økonometrien er muligt at teste de makroøkonomiske teorier empirisk.

Det makroøkonomiske modul skaber forudsætninger for, at de studerende på kandidatstudiet kan gennemføre videregående studier og analyser af problemstillinger vedrørende økonomisk vækst og konjunktursvingninger. Modulet medvirker dermed bl.a. til, at de studerende i en senere erhvervsmæssig sammenhæng kan bidrage til analysegrundlaget for udformningen af den økonomiske politik, og at de kan vurdere udviklingen i de økonomiske rammevilkår for privat erhvervsvirksomhed.

3. Kompetencebeskrivelse for moduler vedr. kvantitative metoder

Bacheloruddannelsen i Økonomi giver de studerende et bredt fundament for at kunne analysere en lang række samfundsmæssige problemstillinger med solidt afsæt i data, der beskriver faktiske samfundsforhold. De studerende opnår et grundlag for kritisk stillingtagen til brugen af kvantitative metoder i samfundsdebatten og i den økonomiske litteratur. Kurserne i kvantitative metoder giver dels generelle kompetencer på højt niveau inden for sandsynlighedsregning og statistisk teori med særligt henblik på samfundsvidenskabelige anvendelser, dels specialiserede kompetencer inden for økonometriske metoder, som integrerer statistisk og økonomisk teori med økonomiske data. Disse kompetencer gør det muligt på et systematisk grundlag at knytte forbindelsen mellem de data, man observerer for eksempel for personer, husholdninger, firmaer eller hele samfundet, og de økonomiske teorier som forudsiger og fortolker de individuelle og samfundsmæssige mekanismer bag ved observerede data. Kurserne giver desuden et værktøj i form af sandsynlighedsteorien til at forstå og modellere de valg, som økonomiske agenter træffer under usikkerhed.

Uddannelsen giver færdigheder i selvstændigt at udføre statistiske ræsonnementer, at formulere og udføre statistiske og økonometriske analyser der er velegnede i forhold til strukturen af de konkrete data, at fremstille resultaterne af analysen på en overskuelig måde og at uddrage de implikationer, som analysen har for de underliggende sammenhænge i samfundet. Endelig opnås der konkrete praktiske færdigheder i at anvende IT-værktøjer til indsamling, bearbejdning og analyse af forskellige typer af økonomiske data.

4. Kompetencebeskrivelse for det erhvervsøkonomiske modul

De erhvervsøkonomiske fag ved økonomistudiet tjener et dobbeltsidigt formål. For det første udgør de en integreret del af økonomiske moduler i form af en detaljeret og præcis beskrivelse af den enkelte virksomheds funktion og handlemåde. Uden en sådan grundig forståelse af moderne virksomheder ville det være vanskeligt at forstå de økonomiske principper i en moderne markedsøkonomi til bunds.

For det andet har de erhvervsøkonomiske fag en selvstændig funktion ved at give de studerende en mulighed for at løse erhvervsøkonomiske problemer i praksis, hvad enten det drejer sig om offentlige eller private virksomheder. Næsten alle økonomer, og ganske mange andre, vil uundgåeligt komme ud for at skulle løse konkrete problemer, og de erhvervsøkonomiske fag går langt i retning af at give generelle teoretiske opskrifter på, hvorledes disse problemer skal gribes an. De erhvervsøkonomiske fag går i udpræget grad også videre ved at tage udgangspunkt i de tal, som normalt findes i virksomheder, bearbejde disse tal med IT og præsentere konkrete løsninger.

5. Kompetencebeskrivelse vedr. det matematiske modul

Moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benytter sig af matematik som et sprog, der er velegnet til at udtrykke og tydeliggøre begrebsdannelser inden for fagene. En matematisk formulering gør det muligt at udnytte den stringens og de regler for konsistent argumentation, som matematikken har udviklet. Endvidere gør en sådan formalisering det muligt klart at skelne mellem teori og model på den ene side, og empiri og data på den anden i overensstemmelse med økonomifagets videnskabsteoretiske placering.

I tilknytning hertil benyttes forskellige matematiske discipliner til at analysere økonomiske, statistiske og økonometriske problemstillinger, hvilket vil sige at uddrage de logiske konsekvenser af de givne betingelser og fremstille resultaterne, teoretisk og numerisk, på en overskuelig måde. Endelig er der en række særlige problemstillinger af matematisk natur, som er knyttet til opsamling og reduktion af empiriske data før sådanne meningsfuldt kan tolkes og benyttes i en formaliseret model. Dette gælder fx inden for samfundsøkonomi og erhvervsøkonomi, herunder analyse af finansielle markeder.

Valgfag

Fag og kurser svarende til 32 ECTS-points udgør bacheloruddannelsens valgfag. Disse fag tilpasses, ændres og udvikles løbende. Rækken af valgfag fremgår nedenfor i punkt 6.1. under 2. og beskrives i Studiehåndbogen. Valgfagene er etableret for at give de studerende mulighed for at specialisere sig inden for bestemte fagområder, de vedrører især anvendelse af økonomiske teori på konkrete problemstillinger. Valgfagene er tillagt ECTS-vægte på enten 4 eller 8, undervisningen består i fo-relæsninger og øvelser og er henlagt til studiets 2. og 3. år. I beskrivelsen i denne studieordning og i Studiehåndbogen af de enkelte valgfag fremgår, hvilke forudsætninger deltagelse kræver.

Tværfaglig semesteropgave

Med henblik på at skabe faglig sammenhæng og overblik skrives på studiets 2. år en tværfaglig semesteropgave. Opgaven tjener også det formål at øve de studerendes evne til at udarbejde præcise, skriftlige fremstillinger af et økonomisk emne.

Formkravene til opgaven er beskrevet i Studiehåndbogen

Uddannelsens enkelte fagelementer

Der henvises til punkt 6 "Fagkatalog og eksamensoversigt", hvor indholdet i alle uddannelsens fag er beskrevet.

Evt. projektorienterede forløb Ekspandér afsnit

Man kan på uddannelsen få merit for opgaver eller projekter, der udarbejdes i forbindelse med praktik; jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 18. En sådan merit træder i stedet for et eller flere af uddannelsens valgfag. Studerende, der ønsker merit for fag og kurser gennemført i forbindelse med praktik, skal på forhånd søge om godkendelse og vil efter opholdets afslutning kunne søge om endelig godkendelse, jf. reglerne i Studiehåndbogens meritkatalog. Se nærmere punkt. 5.5 om merit for beståede uddannelseselementer.

Udlandsophold

Eksaminer aflagt på et udenlandsk universitet kan erstatte fag på bacheloruddannelsen i Økonomi. Dette forudsætter en betydelig grad af overensstemmelse mellem det meritoverførte fag og det pågældende fag på bacheloruddannelsen, jf. § 72, stk. 1 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Studerende, der ønsker merit for fag og kurser gennemført ved udenlandske universiteter, skal på forhånd søge om godkendelse og vil efter udlandsophold kunne søge om endelig godkendelse, jf. reglerne i Studiehåndbogens meritkatalog. Se nærmere punkt. 5.5 om merit for beståede uddannelses-elementer.