1. Obligatoriske fag

Her gives en oversigt over de obligatoriske fag ved bacheloruddannelsen i økonomi. Fagenes navne er links til det web-baserede lektionskatalog, hvor man kan finde nærmere oplysninger om fagene, herunder pensum.

Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen i økonomi udgøres af de fag, som står nedenfor under 1. år.

Ved alle eksamener gives karakterer efter 13-skalaen (Når 7-trinsskalaen sættes i kraft gives karakter efter denne). Se dog pkt. 5. Ved beregning af karaktergennemsnit for hele bachelor-uddannelsen benyttes de angivne ECTS-vægte.

I ovenstående er anvendt følgende notation vedr. bedømmelsen: s /100 betyder skriftlig eksamen, hvor 100 pct. af besvarelserne underkastes ekstern censur, m / 100 betyder mundtlig eksamen, s g/100 betyder skriftlig, tag-hjem gruppeeksamen, hvor 100 pct. af besvarelserne underkastes ekstern censur. s /20 betyder skriftlig eksamen, hvor 20 pct. af besvarelserne udtages til censur. valg betyder, at der i det pågældende valgfag afholdes eksamen efter studienævnets bestemmelse.

Vedr. eksamensformen er anvendt denne notation: projekt betyder, at fagets evaluering foregår ved udarbejdelsen af en projektopgave efter studienævnets nærmere bestemmelse.

Det angives i Studiehåndbogen hvilke hjælpemidler, der kan benyttes ved skriftlige eksamener. Sprog-ordbøger og lommeregnere, der ikke kan kommunikere, kan altid benyttes.

Med henvisning til § 33 i Eksamensbekendtgørelsen er der fastsat følgende regler for eksamensaflæggelse og - deltagelse ved bacheloruddannelsen i Økonomi:

1. Eksamensformen i de enkelte fag er beskrevet entydigt i oversigten over fagene med link til deres beskrivelser i lektionskatalogen. Der er aldrig valgfrihed mellem eksamensformer på bacheloruddannelsen i økonomi.
2. Der findes en skriftlig gruppeprøve, nemlig i faget Erhvervsøkonomi, jf. dette fags fagbeskrivelse. Max. antal deltagere er 3. Fra og med september 2007 er det et krav, at hver deltager i en gruppe nøje beskriver, hvad vedkommende har bidraget med.
3. Der er ikke krav om deltagelse i noget undervisningselement på bacheloruddannelsen i økonomi, men en række opgaver og projekter skal gennemføres og godkendes som en forudsætning for deltagelse i eksamen i fagene; disse regler er beskrevet i fagenes fagbeskrivelser.
4. Der er ikke regler om, at to eller flere eksamener skal bestås i samme termin, og der indgår ikke deleksamener i uddannelsen.
5. Ved alle eksamener anvendes 13-skalaen (når 7-trinsskalaen sættes i kraft gives karterer efter denne) undtagen i de to Datamatik fag, hvor der gives bestået / ikke-bestået.
6. Eksamen efter alle fag skal bestås med mindst 6.
7. For alle fag svarer ECTS-vægtene til de vægte, der skal anvendes ved beregning af karaktergennemsnit.
8. Bachelorprojektet er underkastet ekstern censur.

2. Valgfag - oversigt

Klik på faget for at hoppe til det på denne side.

2 betyder, at faget kan vælges på 2. år, 3 betyder at faget kan vælges på 3. år og k betyder at faget kan vælges på kandidatstudiet.

3. Valgfag - detaljeret oversigt

Anvendt statistik og datamining med SAS (4 ECTS)

Formål og indhold:

I kurset gennemgås vigtige statistiske modeller, som ikke bliver gennemgået andre steder på studiet. Det kan eksempelvis være clusteranalyse, diskriminansanalyse, overlevelsesmodeller og eventuelt forudsigelsesmetoder fra det gamle fag tidsrækkeanlyse. Gennemgangen fokuserer mere på de praktiske anvendelser end på teorien bag modellerne. Det vises, hvordan metoderne anvendes i praksis, idet konkrete datamaterialer analyseres med sas-proceduerne og især, hvordan resultaterne fortolkes.
Specielt gennemgås datamining, der er et "buzz-ord" for statistiske metoder, der anvendes til at uddrage viden af store datamaterialer. Det anvendes oftest i erhvervsvirksomheder fx om analyser af kundedatabaser eller transaktionsdatabaser, der analyseres for at finde kunder, der er tæt på at forsvinde, eller for at identificere samkøbsmønstre (køber man koldskål køber man også kammerjunkere).

Faglige forudsætninger:

Kurset forudsætter, at man har bestået kurserne Kvantitative Metoder 1 og 2

Undervisningssprog: kun dansk

Comparative Economics (8 ECTS)

Undervisningsform:

Lectures and class discussions

Formål og indhold:

This course is on the new and evolving field of comparative economics that has emerged from the transition experience. Before the transition, comparative economics was mostly devoted to comparing socialism and capitalism as modes of economic organization. The transition experience has shown the importance of studying the institutions underlying the market economy. The new comparative economics is devoted to comparing institutions across market economies, and to the study of the evolution of these institutions.

Faglige forudsætninger:

It is an advantage to having taken the undergraduate course in development economics and the course builds on the 2nd year course in theory of economic history where overlaps will be avoided.

Undervisningssprog: Kun engelsk

Corporate Finance and Incentives (8 ECTS)

Teaching method:

Lectures (3 hours a week) and class (2 hours a week)

Aim:

Upon completion of the course, students will have developed an understanding of the different asset classes in financial markets as well as an approach on how to price them; including bonds, stocks, forwards, futures and options. Furthermore, the pricing methodology will also be used to illustrate how firms use these methods in order to choose their investment projects. Within the realms of Corporate Finance, we will explore the optimal capital structure of the firm, optimal dividend policy as well as how these and other factors influence how management runs the company. Indhold:

Course description:

Financial markets

• Pricing Methods

• Definitions of Market Efficiency
• Behavioral Finance

Corporate Finance

Required qualifications:

First and second year Undergraduate level completed
Teaching language: Only English

Datamatik 1 (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger

Formål:

Kursets formål er at give de studerende en grundlæggende IT-viden baseret på problemstillinger knyttet til udnyttelse af administrative data. Opbygning af og udtræk fra administrative databaser kombineres med effektiv databearbejdning i regneark. På kurset indøves dels en selvstændig anvendelse af pc'en som udviklingsværktøj, og dels gives der en systemmæssig baggrund for kommunikation med IT-specialister.

Emnekredse i faget er:

- Design og anvendelse af databaser
- Udarbejdelse af makroer i regneark
- Systemoplæg og kravspecifikationer
- Design og opbygning af grafiske brugergrænseflader (GUI)

Der ydes vejledning i praktisk anvendelse af pc'en i forbindelse med øvelseskørsler og udarbejdelse af obligatoriske opgaver.

Faglige forudsætninger:

Kurset forudsætter kun elementær viden om informationsteknologi og pc-brug.

Datamatik 2 (8 ECTS)

Formål:

Formålet er at give studerende en dybere forståelse af IT- sammenhænge. Der lægges speciel vægt på programmerings- og systemteknikker, der kan anvendes til opbygning af løsninger indenfor områder som e-handel og web-baserede selvbetjeningsløsninger indenfor offentlig forvaltning.

Indhold:

Kurset har med forskelligt indhold i forårs- og efterårsemestrene, men kan kun tages én gang.

Forårssemestret er mindre programmeringsorienteret. Her lægges der vægt på design og praktisk opbygning af web-løsninger, samt evaluering af web-løsninger såvel teknisk som forretningsmæssigt. Der ses desuden på web-masterens rolle og på krav til content management systemer og e-commerce systemer. Design af løsninger omfatter såvel gennemgang af HTML, grafik-elementer og Style Sheets, som valg af systemarkitektur og sikkerhedsaspekter.
Værktøjer:

Det vil være muligt at anvende de valgte værktøjer fra egen pc.

Efterårssemestret er mere programmeringsorienteret. Her lægges der vægt på at udvide forståelsen for algoritmisk programmering, herunder specielt analyse og design af objektorienterede programmer. Desuden kigges på system-modellering, opbygning af systemer baseret på client/server filosofi, og anvendelse af COM og DCOM objektfilosofi, .NET, XML og SOAP
Værktøjer:

Det vil være muligt at anvende de valgte værktøjer fra egen pc.

Faget tilbydes i en normallinje, hvor alle studerende følger samme pensum, og i en projektlinje, der baseres på selvstændigt valgte projekter. Disse kan gennemføres individuelt eller som gruppearbejde.

Faglige forudsætninger:

Kurset forudsætter grundlæggende viden om edb og pc-brug, fx fra Datamatik 1.

Demografi 1 (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger og øvelser

Formål:

Demografi 1 er et introducerende kursus, hvis sigte er at tilvejebringe et solidt og overvejende elementært metodegrundlag til analyse og prognosticering af befolkningsgrundlaget for produktion og forbrug af økonomiske ydelser og goder i samfundet, såvel på individniveau som på makrobasis. Demografi 2 (se særskilt fagbeskrivelse) ligger i naturlig forlængelse af Demografi 1.
Et solidt kendskab til befolkningsdata og basal demografisk metodik må anses for et stadig vigtigere element I det faglige grundlag indenfor mange aktuelle ansættelsesområder for økonomer og kandidater med anden videnskabelig baggrund.

Indhold:

Den simple overlevelsestavle og generaliserede levetidsmodeller spiller en vigtig rolle som modelgrundlag for estimation og analyse af intensitet samt ved udregning af levetidsforventninger i diverse livstilstande, f.eks. vedr. civilstatus og bofællesskab, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, forsørgelse, bosætning i bestemte geografiske regioner og andre livsomstændigheder med økonomiske og sociale implikationer, samt ved beregning af demografiske vækstpotentialer.

De vigtigste emnekredse er følgende:

• Introduktion til måling og analyse af humane befolkningers vækst og struktur på moderne stokastisk basis, herunder identifikation af relevante tilstandsrum med tilhørende parameterrum med særlig fokus på den simple levetidsmodel samt competing risks modellen.
• Introduktion af det basale metodegrundlag til estimation og analyse af intensitet. Præsentation af udvalgte økonomiske teorier og hypoteser til forklaring af demografiske strukturer og mobilitetsfænomener.
  Introduktion af fremskrivning af befolkningsprocesser baseret på den simple levetids-model samt competing risks modellen og vurdering af fejlkilder i forbindelse hermed. 
• Introduktion af matematisk teori for befolkninger i demografisk ligevægt (stationære og stabile befolkninger).
  Introduktion til demografiske ressourcer på Internettet og diverse elektroniske medier. 
• Introduktion til relevante IT-ressourcer i øvrigt.
  Økonomisk demografi (Eng. Population Economics) sociologi samt diverse andre samfundsdiscipliner.

Faglige forudsætninger:

Demografi 1 - grundkursus - ligger forlængelse af undervisningen på bachelorstudiets første to år.

Undervisningssprog:

Dansk eller engelsk

Erhvervsret (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger

Formål:

Kurset har to sigter. Dels at give deltagerne en indføring i juridisk metode, dels at give deltagerne en indføring i grundlæggende erhvervsretlige principper, d.v.s. de regler der regulerer forholdet mellem kommercielle parter og de regler, der regulerer forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere. Målet søges nået ved forelæsninger, ved praktiske eksempler, ved besvarelse af et skriftligt opgavesæt, ved gennemgang af domme og kendelser.

Indhold:

Retsmaskineriets indretning og funktion. Kontraktsret, herunder køb, kreditkøb, internationale køb, tjenesteydelser og forsikring. Retsregler vedrørende lån, kredit, pant og kaution. Retsregler vedrørende funktionærforhold, forsikringsaftaler. Selskabsret, herunder interessentskaber, A/S, ApS., kommanditselskaber m.m. Retsregler vedr. fast ejendom. Konkurrenceregulering, herunder monopol- og markedsføringsret. Erstatningsret, og produktionsansvar. Konkursret, EU-ret og lovvalgsspørgsmål.

Faglige forudsætninger:

Intet krav om juridiske forudsætninger

Undervisningssprog:

Kun dansk

Forvaltningslære (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger

Formål:

Formålet med faget er at give underbygget viden om, hvorledes den danske offentlige forvaltning er bygget op (struktur/ organisation), og hvorledes den arbejder (funktion). Som sådan fokuserer forvaltningslære på den faktiske adfærd i politisk-administrative systemer/ strukturer. Hvad enten man optræder som borger eller som medarbejder i en privat eller offentlig virksomhed, får man helt uundgåeligt brug for at kende den offentlige sektor og dens forvaltning.

Sigtet med faget er først og fremmest at give empirisk/ praktisk kundskab om offentlig forvaltning, men samtidig at give et kendskab til selve faget forvaltningslæres udvikling som videnskabelig disciplin og som redskab bag udvikling af forvaltningspolitik. I lyset af den tiltagende integration mellem national og international politik vil der også blive inddraget komparative forvaltningsaspekter, herunder relationer til EU og EU-forvaltning.

Indhold:

En gennemgående interesse knytter sig til samspil og sammenhænge mellem politik og forvaltning. I det lys gennemgås hovedtræk af forvaltningslærens udvikling; politisk-administrative beslutningsprocesser; rationalitet og effektivitet; magt og styring; arbejdsdeling og koordination; skiftende paradigmer, teoretisk som praktisk (systemteori, public choice, institutionalisme etc.).

Den centrale statsforvaltning fokuseres: De politiske relationer mellem de øverste statsorganer, den offentlige forvaltnings organisatoriske struktur, dekoncentration - decentralisering, styringsmidler, planlægning, bevillings- og budgetsystem, offentlig virksomhedsdrift; kontrollen med den offentlige forvaltning, den administrative beslutningsproces, informations- og kommunikationssystemer; det administrative personale; forvaltningskultur; forholdet mellem embedsmænd og politikere. - Tilsvarende behandles den amtskommunale og primærkommunale forvaltnings særlige træk og funktionsformer, herunder grænseflader og nye udviklingstendenser i forholdet mellem politikere, embedsmænd og borgerne.

Faglige forudsætninger:

Praktisk og/eller teoretisk kendskab til offentlig forvaltning vil være en fordel, men er som sådan ingen forudsætning. Forvaltningslære er en sammensat disciplin og fagområdet er både teoretisk og metodisk præget af forskellige retninger. Fraværet af videnskabelig konsensus kan først og fremmest betragtes som en dynamisk faktor. Lige som der almindeligvis undervises "multi-disciplinært" i faget herhjemme, bygger undervisningen i forvaltningslæren her på en række forskellige metoder eller aspekter hentet fra andre videnskabelige discipliner: organisationsteori, virksomhedsledelse, systemteori, økonomisk adfærdsteori, ny-institutionalisme, magt- og diskursteori, netværk m.v.

Undervisningssprog:

Kun dansk

Forvaltningsret (8 ECTS)

Undervisningsperiode:

15 uger

Undervisningsform:

Forelæsninger

Formål:

Kend den offentlige forvaltning! Som borger og som medarbejder i en privat eller offentlig virksomhed er det en god investering at skaffe sig indsigt i den offentlige forvaltning. Formålet med faget er at give en sammenfattende, men dog dybtgående indføring i de regler, der generelt regulerer de offentlige forvaltningsprocesser, sagsbehandling m.v. (forvaltningsret) - samt de regler, der definerer og regulerer samspillet mellem de øverste statsorganer (statsforfatningsret). Erhvervelsen af kendskab til forvaltningsrettens normer og rationalerne bag disse regler indebærer - og forudsætter - en løbende inddragelse af organisatoriske og funktionelle aspekter af den offentlige forvaltning.

Indhold:

Statsforfatningsret. Forfatningsretlige institutioners organisation, funktion og især deres indbyrdes relationer introduceres, herunder vælgerne, politiske partier, Folketinget, regeringen, regenten, forvaltningen, domstolene samt internationale organisationer som EU. Gennemgangen af samspillet mellem statsorganer (Folketing, domstole, regering) omfatter bl.a. magtfordelingslæren lovgivningsprocessen lige fra et initiativ tages til en lov bekendtgøres og iværksættes. Fagets emnekredse omfatter både den statslige og den kommunale forvaltning, idet en meget stor del af den borgervendte forvaltning udøves regionalt og lokalt. Reglerne for forvaltningens aktivitet (Sagsbehandling, serviceudøvelse, forberedelse af politisk beslutningstagen) gennemgås, herunder regler om kompetence, hjemmel, habilitet, offentlighed, høring og begrundelse, konsekvenser af fejl i sagsbehandling, administrativ rekurs, ombudsmandskontrol og domstolskontrol med forvaltningen; det kommunale selvstyre samt tilsyn med kommunal forvaltning. Også eksempler på forholdet til EU-ret berøres.

Faglige forudsætninger:

Praktisk og/eller teoretisk kendskab til offentlig forvaltning vil være en fordel, men er som sådan ingen forudsætning. Emnemæssigt har faget tilknytning til en række offentlige politikområder og fagligt især berøringsflader til forvaltningslære.

Undervisningssprog: Kun dansk

Indledende sundhedsøkonomi (8 ECTS)

Indhold og form ikke fastlagt

Industrial and Innovation Policy (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger

Formål:

To provide insights into the way globalisation and Europeanization of the national economies change the conditions of firms for taking part in competitive struggles with certain implications for the national governments pursuing industrial policies. Not only national governments, but also macro-regions - such as the European Union - and micro-regions - provinces inside countries (or cross-border associations of provinces) - are key actors in the area of industrial policy. One of the tasks of this course is to show how political units attract foreign direct investments through co-ordination of immobile and mobile resources into clusters and, thereby, enhance the competitiveness of the firms operating from the unit's territory and create favourable conditions for start-ups of new innovative firms.

Indhold:

The course contains the body of knowledge with which every student interested in a wide range of industrial policy problems should be familiar: traditional and new industrial-policy paradigms, Evolutionary Economics, and Knowledge-based Economy. The reading list meets demands of students interested in political economy with a special focus on multi-level governance and industrial policy in the European Union.

Faglige forudsætninger:

Faget forudsætter, at 1. og 2. årsprøve på bacheloruddannelsen er bestået

Undervisningssprog:

Dansk eller engelsk

Industriøkonomi (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger og holdundervisning.

Formål og Indhold:

The principal concern of "industrial organization" is markets with imperfect competition. Among the topics studied are: oligopolistic competition, price discrimination, the microeconomics of technical change, and competition policy. The theory of industrial organization has developed rapidly over the last 20-30 years due to the introduction of game theory, and the tools of industrial organization are now widely used in other fields of economics such as international trade, political economy, and economic growth.

Undervisningssprog:

Dansk eller engelsk.

International økonomi (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger

Formål:

Fagets formål er at give en introduktion til traditionel og nyere handelsteori samt emner inden for international koordinering af økonomisk politik.

Indhold:

Faget analyserer årsager til og konsekvenser af international handel. Det belyses hvorfor lande handler med hinanden, hvad der handles og hvem der bliver bedre stillet som følge af handel. Dernæst analyseres motiverne for at føre handelspolitik, og hvilke velfærdsmæssige konsekvenser handelspolitik har. Emner der dækkes inkluderer effekten af handel på lønulighed, multinationale virksomheder, internationale handelsaftaler, faktorbevægelser og immigration samt aspekter af globaliseringsdebatten. Under emnekredsen international politikkoordinering introduceres teorien om optimale valutakursområder og valg af valutakursregime.

Faglige forudsætninger:

Faget forudsætter den generelle mikro- og makroteori fra bacheloruddannelsens to første år.

Undervisningssprog:

Kun engelsk

Likelihoodteori (4 ECTS)

Undervisningsform:

Undervisningsformen er forelæsninger med hyppig brug af online gennemgang af sas-programmer. Opgaveregning, herunder også praktisk dataanalyse med sas,
gennemføres som en del af forelæsningerne.

Indhold:

Kurset indeholder en gennemgang af teorien for likelihood estimation og likelihoodbaserede tests i statistiske modeller. Disse metoder giver mulighed for estimation og test i modeller, hvor de sædvanlige estimationsmetoder som mindste kvadrater etc., ikke umiddelbart kan bruges. Det drejer sig om bl.a. om modeller, der ikke involverer normalfordelingen eller andre "kendte" fordelinger, samt om ikke-lineære effekter i regressionsmodeller eksempelvis parameteriserede modeller for heteroskedasticitet. I kurset vil forankringen af en række specifikationstests i den lineære regressionsmodel White, Gleischer etc. som Lagrange Multiplikatortest derfor blive gennemgået.

Kurset indeholder den asymptotiske teori for maksimum likelihood estimatoren og de tre hovedtyper af test - likelihood ratio, Wald og Lagrange Multiplikator - gennemgås.

Faglige forudsætninger:

I kurset anvendes visse mere avancerede matematiske emner fra det obligatoriske matematikkursus første år af bacheloruddannelsen. Især matrix regning og differentiation af flerdimensionale funktioner af flere variable samt
Lagrange optimering. Desuden kræves at man har bestået kurserne Kvantitative Metoder 1 og 2.

I kurset anvendes visse mere avancerede matematiske emner fra Matematik 1 og 2, især matrix regning og differentiation af flerdimensionale funktioner af flere variable samt Lagrange optimering.

Undervisningssprog:

Kun dansk

Lineær algebra og stokastiske processer (4 ECTS)

Undervisningen:

Undervisningen består af forelæsninger og øvelser. I løbet af undervisningstiden skal studenterne i grupper på 3-4 personer udarbejde en større projektrapport inden for et teoretisk emne og samtidig vise, at de kan anvende teorien til løsning af nogle konkrete opgaver og anvendelsesorienterede problemstillinger. Besvarelserne rettes af holdlærerne, og der gives en karakter efter 13-skalaen.

Formål:

Det er kursets formål, at de studerende får et indgående kendskab til en række abstrakte og generelle problemstillinger inden for moderne lineær algebra og stokastisk teori.

Indhold:

Emnerne i dette kursus er lineær algebra (underrum og summer af underrum, basis og dimension, lineære afbildninger, adjungeret afbildning og projektion på underrum, lineære afbildningers matrixligninger, spektralsætningen, hyperplaner og separationssætninger) og stokastisk teori (elementær sandsynlighedsregning, stokastiske variable, diskrete og kontinuerte fordelinger, uafhængighed, stokastiske vektorer og kovariansmatrix, stokastiske processer, Gaussisk fordelte vektorer og processer, Poisson processen og den Brownske bevægelse, afledede processer, betingede forventninger, forventninger betinget af en sigma-algebra og martingaler).

Faglige forudsætninger:

Undervisningen i bygger direkte på de emner og metoder, som de studerende tidligere har lært på kurserne Matematik 1 og 2.

Undervisningssprog:

Kun dansk

Matematisk analyse (4 ECTS)

Undervisningen:

Undervisningen består af forelæsninger og øvelser. I løbet af undervisningstiden skal studenterne i grupper på 3-4 personer udarbejde en større projektrapport inden for et teoretisk emne og samtidig vise, at de kan anvende teorien til løsning af konkrete opgaver og anvendelsesorienterede problemstillinger. Besvarelserne rettes af holdlærerne, og der gives en karakter efter 13-skalaen.

Formål:

Kursets formål er, at de studerende får et indgående kendskab til en række videregående og abstrakte områder inden for klassisk og moderne matematisk analyse, som de kan benytte i de årsprøve- og kandidatfag, der anvender avancerede, matematiske modeller i økonomisk teori.

Emner:

Emnerne i dette kursus er: komplekse tal, differential- og differensligninger af første og anden orden, differentialligninger af højere orden og differentialligningssystemer, generel topologi og teorien for kontinuerte afbildninger, Kuhn-Tuckers optimeringsteori, korrespondancer, variationsregning og optimal kontrolteori.

Undervisningen:

Undervisningen består af forelæsninger og øvelser. I løbet af undervisningstiden skal studenterne i grupper på 3-4 personer udarbejde en større projektrapport inden for et teoretisk emne og samtidig vise, at de kan anvende teorien til løsning af konkrete opgaver og anvendelsesorienterede problemstillinger. Besvarelserne rettes af holdlærerne, og der gives en karakter efter 13-skalaen.

Faglige forudsætninger:

Undervisningen i bygger direkte på de emner og metoder, som de studerende tidligere har lært på kurserne Matematik 1 og 2.

Undervisningssprog:

Kun dansk

Operationsanalyse (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger og øvelser

Formål:

Operationsanalyse behandler praktisk anvendelige modeller og løsningsmetoder til beslutningsproblemer, som opstår i virksomheder, organisationer og samfund. Undervisningen stiler mod at indøve såvel modelopstilling som modelløsning, og der lægges vægt på præcise ræsonnementer og begrundelser for metoderne som anvendelse og vurdering af disse.

Indhold:

Hovedvægten ligger indenfor de klassiske problemstillinger i faget operationsanalyse. Generel lineær programmering med sensitivitetsanalyse og dualitet. Specielle LP problemer så som transportproblemer og forskellige former for netværksmodeller. Heltalsprogrammering og dynamisk programmering. Ikke-lineær optimering samt stokastiske problemer indenfor lagermodeller og køteori.

Undervisningen vil være opdelt i gennemgang af modellernes teoretiske baggrund samt modellering af cases. Det er vigtigt, at de studerende selv arbejder aktivt med faget, da operationsanalyse i høj grad er et "håndværk" som kun beherskes ved anvendelse.

Faglige forudsætninger:

Operationsanalyse kan følges af alle, som har bestået de første to årsprøver på bacheloruddannelsen.

Undervisningssprog:

Kun dansk

Organisationsteori (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger

Formål:

Faget giver en grundlæggende indføring i den generelle organisationsteori med hovedvægten lagt på erhvervsvirksomheder og offentlige organisationer, herunder forvaltning og institutioner indenfor uddannelse og det sociale og sundhedsmæssige område. Undervisningen sigter primært mod en forståelse af disse såkaldte arbejdsorganisationers opbygning og virkemåde, herunder organisatoriske problemer og løsningsmuligheder. Faget har klare anvendelsesorienterede aspekter. Det sigter ikke mod specifikke erhvervsområder, men vil generelt være relevant ikke mindst i forbindelse med arbejde af administrativ og ledelsesmæssig art på ethvert niveau i såvel den offentlige som den private sektor.

Indhold:

Der præsenteres en række grundlæggende teoretiske synspunkter, såsom den klassiske, human relations, human ressources samt nyere teorier om struktur, processer og kultur i organisationer. Styrken og svaghederne ved de forskellige synsmåder diskuteres, bl.a. med udgangspunkt i empiriske undersøgelser.

Et centralt tema i faget drejer sig om organisationers struktur, dvs. spørgsmålet om, hvorledes arbejdet i en organisation opdeles i job og afdelinger, samt hvordan der opnås et koordineret samvirke. En række strukturformer gennemgås og diskuteres, herunder den lille virksomhed, maskinbureaukratiet, det professionelle bureaukrati, adhockratiet og divisionsformen. Desuden drøftes, hvordan organisationens strategi, teknologi og dens omgivelser påvirker strukturen. Både rationelle og såkaldte naturlige synsvinkler inddrages. Et særligt tema vedrører spørgsmålet om, under hvilke omstændigheder økonomisk aktivitet koordineres i kraft af marked eller "organisation" (bureaukrati, hierarki). I denne forbindelse drøftes også fusioner og outsourcing/udlicitering samt mellemformer mellem hierarki og marked, herunder strategiske alliancer og netværk. Ud over formelle strukturer berøres en række uformelle strukturer i form af fx gruppe- og kollektivdannelser.
Andre temaer vedrører organisatoriske processer, hvor der især lægges vægt på beslutningsprocesser, ledelse og motivation. En række beslutningsmodeller gennemgås og diskuteres, herunder analytiske (rationelle og begrænset rationelle), politiske og anarkiske modeller, ligesom forskellige former for medindflydelse, samt centralisering og decentralisering berøres. De mange aspekter omkring begrebet ledelse diskuteres med udgangspunkt i bl.a. studier af lederadfærd, ledelsesformer, teorier om situationsbestemt ledelse og strategi. Endvidere drøftes på baggrund af motivationsteorier betydningen af økonomiske og andre incitamenter for rekruttering og de ansattes indsats i organisationen.
Herudover berøres begrebet organisationskultur, samt samspillet mellem kulturen og organisationens funktionsmåde. Endvidere diskuteres forandringer af organisationer, herunder jobudvikling, organisationsudvikling, lederudvikling og den lærende organisation. Den teknologiske udviklings (herunder ITs) betydning for organisationens struktur og processer drøftes også. Endelig berøres nyere tendenser i managementtænkning og -praksis, herunder fx fleksible ledelses- og organisationsformer, New Public Management, Human Resource Management, værdibaseret ledelse og etik, nye regnskabsformer samt virksomheders samfundsmæssige ansvar.
Undervisningsformen er en kombination af forelæsninger og diskussion, samt arbejde med opgaver omkring udleverede cases.

Faglige forudsætninger:

Der fordres ingen specielle forudsætninger for at læse faget, der har berøringsflader med andre områder, herunder sociologi, erhvervspolitik, forvaltningslære, strategisk ledelse og corporate governance. Videregående organisationsteori og særlige områder inden for faget kan læses ved at supplere organisationsteori med 8 ECTS tillægspoint (individuelt) efter aftale med læreren og/eller ved at følge en øvelse i faget.

Undervisningssprog:

Kun dansk

Socialpolitik (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger

Formål:

Et af de mest betydningsfulde aspekter ved dansk økonomi og samfund og mere generelt ved EU landene, er at de er velfærdsstater. Fagets formål er at studere dette aspekt.

Indhold:

Fagets sigte er at styrke de studerendes generelle Målsætning: Socialpolitikken er under forandringer i det 21. årh. Socialpolitikken i Danmark og i de fleste vestlige lande er under transition i begyndelsen af det. 21. årh. I løbet af det 20. årh. fandt transitionen sted fra kapitalisme til velfærdsøkonomi, og nu står mange samfund over for udfordringen fra globaliseringen. På denne baggrund er formålet med faget socialpolitik at give et indblik i teorien bag politikken, dens betydning for økonomien, og de udfordringer samfundene og socialpolitikken står over for i de kommende år. I undervisningen vil der blive lagt vægt på aktuelle socialpolitiske problemer i Danmark og udlandet, herunder vil der særligt tages udgangspunkt i udfordringerne fra den fremtidige demografi, opdriften i den offentlige sektor til finansiering af service og transfereringer, og komparative studier i forhold til andre velfærdssystemer, med forskellige institutionelle konstruktioner. Endelig vil de historiske rødder blive belyst så den institutionelle ramme, der blev dannet i oprindelsen kan blive genstand for analyse af de fremtidige manøvremuligheder. Redskaber: I løbet af undervisningen vil de studerende blive oplært i brug af mange instrumenter og redskaber. Den formelle del af faget består af modeller for beregning af ligheder og uligheder, herunder bl.a. anvendelse af gini-koefficienten, aktuarberegninger for pensioner, formler om disintegration, samt modeller for begrebet social retfærdighed og fattigdom. Teorier: Der gennemgås de vigtigste socialpolitiske teorier fra John Stuart Mill over Beveridge og Titmuss til Thomas Marshalls ideer om de civile, borgerlige og sociale rettigheder til den moderne liberalisme og Tony Blair m.fl. Tredje vej. I undervisningen inddrages aktuelle analyser af socialpolitikken, som Velfærdskommissionen, OECD's analyser og rapporter fra de centrale økonomiske institutioner i Danmark og i udlandet. De emner, der vil blive berørt er spørgsmålet om definition og formål med en velfærdsstat og velfærdssamfundets etiske legitimitet. I disse år tages der i stigende grad emner op om udfordringen til socialpolitikken i en atmosfære af stigende globalisering, aldring af samfundet og det bliver i stigende grad et spørgsmål om middelklassen fortsat kan forvente at modtage betydelige gratisydelser og overførsler som det fremgår i den offentlige debat. Det er tillige et spørgsmål om den voksende globalisering vil medføre en tilsvarende voksende konvergens i velfærdsmodellerne i Europa og mellem verdensdelene. Derudover gennemgås socialpolitikkens historie og teori og de forskellige samfundsteorier ved statsintervention, i forsikringsmodellen eller i de liberale versioner. Det er et afgørende punkt, at beskrive de forskellige socialpolitiske modeller gennem en komparativ analyse af de forskelligartede institutionelle modelopbygninger. Denne del af undervisninger tager udgangspunkt i de forskellige europæiske velfærdskonstruktioner og deres virkning på individet, dets muligheder for og niveauet for at modtage Transfereringer i forskellige risikogrupper i varierende sociale begivenheder. Desuden analyseres socialpolitikkens hovedmålsætning: fordeling af økonomiske ressourcer, over livsfaserne og mellem rig og fattig, ligesom pensionernes og de sociale kompensationsmuligheders indvirkning på arbejdsdeltagelse herunder fx tilbagetrækning også er en vigtig del af pensum. Afslutningsvis gøres en række betragtninger om perspektiver for socialpolitikken i det 21. årh.

Faglige forudsætninger:

Socialpolitik og velfærdsstatsforskning er internationalt og i Danmark et flerfagligt felt; både økonomer, sociologer, politologer, historikere og jurister arbejder med socialpolitik. Også ikke-økonomer vil kunne følge faget.

Undervisningssprog:

Dansk eller engelsk

Sociologi (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger

Formål:

At introducere økonomistuderende til sociologiens forestillinger om det moderne menneskes adfærd, om hvad der binder det moderne samfund sammen, og om hvad der fragmenterer det moderne samfund. Udgangspunktet tages i de klassiske sociologers teorier om, hvad der karakteriserede det samfund, der opstod med industrialiseringen. Med en gennemgang af udvalgte - og centrale - sociologiske tilgange, vil faget lede frem til en diskussion af vigtige aktuelle samfundsmæssige spørgsmål i sociologisk belysning som fx nationalisme, multikulturalisme, globalisering og vidensamfund.
Forskellige opfattelser af begrebet rationalitet er en vigtig linie i kurset, og der vil være fokus på centrale videnskabsteoretiske debatter og udviklinger indenfor - og omkring - den sociologiske disciplin.

Indhold:

Kurset giver den studerende en grundig indsigt i sociologiske analyse af udviklingen af det moderne samfund, i de sociologiske klassikere og i sociologiske analyser af nyere samfundsmæssige problemstillinger. Sociologien opstod i vid udstrækning ud fra en bekymring for sammenhængskraften og individers liv i det moderne industrisamfund. Den kritiske vinkel på samfundets indretning og udvikling er bevaret og udgør et kendetegn også for moderne sociologi. Denne indfaldsvinkel afspejler sig i den del af kurset, der beskæftiger sig med udviklingen i de problemstillinger, der har været genstanden for sociologiske analyser gennem tiderne.
Kurset giver desuden en grundig gennemgang af sociologisk teori med særlig fokus på de sociologiske klassikere Weber, Marx og Durkheim efterfulgt af gennemgangen af nyere sociologiske teoriretninger.
Kurset afsluttes med en gennemgang og diskussion af en række samfundsmæssige og samfundsvidenskabelige problemområder i sociologisk belysning. Det gælder følgende emner: rational choice, multikulturalisme, det postmoderne, positivisme, meta-teorier, globalisering, nationalisme og vidensamfund.
Viden om sociologisk teori og sociologiske analyser af samfundsudviklingen og nyere samfundsvidenskabelige problemstillinger vil give den studerende en grundig og sammenhængende forståelse af den mangfoldighed og kreativitet, der både gennem tiden og aktuelt udfoldes indenfor den sociologiske udforskning af det moderne samfund. Kurset giver således den studerende en indsigt i analyser af samfundet, der i deres antagelser og udfoldelse på mange områder er et alternativ til den økonomiske teori - i andre tilfælde kan ses som et supplement til den forståelse, der opnås ved studiet af økonomisk teori.

Undervisningssprog:

Kun dansk

Teorihistorie (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger

Formål:

At give kendskab til de historiske forudsætninger for den økonomiske teori for af den vej at bibringe en dybere forståelse af teoriens muligheder for at opklare politiske og samfundsvidenskabelige problemstillinger.

Indhold:

fastlægges senere

Faglige forudsætninger:

Det er nødvendigt at have det almene kendskab til økonomisk teori, som bibringes ved årsprøverne, for med udbytte at kunne deltage i og forstå diskussionen af pointerne hos de gennemgåede forfattere og tekster.

Undervisningssprog:

Dansk eller engelsk

Udviklingsøkonomi (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger

Formål:

The overall aim of the course is to make students familiar with the most important economic and institutional characteristics of less developed countries and provide them with the necessary background to pursue further studies and careers within the field. Career opportunities include employment in national Ministries of Foreign Affairs, international organisations such as the United Nations and the World Bank, employment in Non-Governmental Organisations, research careers in national and international research institutes, etc.

Upon completion of the course students are expected to be able to (i) explain key terms and patterns of development, (ii) explain basic theoretical models, (iii) apply standard techniques of economic analysis learnt in other more specific Macro- and Micro-Economic courses to development problems and study the broader development issues and their relationship to social, political and institutional changes within the context of the models and strategies covered, and (iv) identify basic policy objectives, constraints and options and justify typical recommendations on the use of specific micro- and macroeconomic instruments.

Indhold:

This is an introductory survey of the economics of development. General textbook material and selected articles on the subject form the core of the readings and a broad range of topics is covered, including growth and structural change, economic analysis and development and major policy issues. The students are exposed to current questions and historical, long-run features. The various competing paradigms (modernism, structuralism, dependency, neoclassical approaches etc.) form part of the course together with the strategies of economic development (import substitution, export promotion, redistribution with growth, basic human needs etc.).

Faglige forudsætninger:

Students should have taken introductory Micro- and Macro-Economics courses corresponding on 1st and 2nd year bachelor level in order to benefit fully from this course.

Undervisningssprog:

kun engelsk

Velfærdssamfund og decentralisering (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger

Formål:

1) Hvad kan der læres? Ud fra en grundig teoretisk introduktion med basis i velfærdsteori og fiskal føderalisme sættes du i stand til at ræsonnere over centrale politik-problemstillinger, som du kan møde i relation til den offentlige sektor - og hvor omverdenen forventer at du kan bidrage væsentligt som universitetsøkonom! Det kan fx være: offentlig sektors struktur og fordeling af velfærdsopgaver på niveauer (med fokus på bl.a. kommunalreform), hensigtsmæssige finansieringssystemer og lokale skatter, aflæsning af borgernes efterspørgsel, økonomisk balance mellem de decentrale enheder, integreret eller udliciteret velfærdsproduktion, statens styring af kommuner og fremtidige regioner, regional konkurrenceevne og udvikling.

2) Hvad kan det bruges til? Faget er en god ballast i forhold til en række andre kandidatfag - især politikfag som skattepolitik, offentlig udgiftspolitik, politisk økonomi, sundhedsøkonomi. I jobsammenhæng er faget erfaringsmæssigt meget anvendeligt hvis du overvejer ansættelse i et ministerium, i den kommunale sektor - eller i interesseorganisationer og forsknings-/konsulentvirksomhed med opgaver for det offentlige. Endelig er faget et særdeles godt udgangspunkt for specialeskrivning.

Faglige forudsætninger:

Velfærdsteori/mikro, kendskab til økonomisk politik samt og empiriske metoder er nyttigt. Også grænseflader til andre kandidatfag. Men faget kan også udmærket læses af enkeltfagsstuderende.

Undervisningssprog:

Kun dansk

Economic History of Globalization (8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger

Formål:

This course discusses the integration of world markets from the Early Modern period and with particular focus on the 19th and 20th centuries. The focus is first on commodity market integration and the drift towards free trade in the 19th century and its economic and political consequences.
Who were the losers and winner from free trade and how did they react politically is one of the questions we ask. We then proceed by looking at factor market integration and the first wave of globalization by the end of the 19th century.
Here are some of the problems we study: We are interested in knowing why some low income countries in Europe managed to catch up with the leading economies while other did not. Did schooling matter? What was the impact of emigration from Europe on real wage convergence between Old world (Europe) and New World (North America)? And what difference did trade policies make.

Despite convergence among nations sharing relatively high income levels at the end of the 19th century there is no convergence on a world scale, in fact world inequality has increased in the 20th century. Whys is that? We look at what growth theory can tell us and broaden the perspective to include a wide variety of growth promoting factors such as the nature of government, education, health, political freedom etc.
We conclude by looking at globalization in a long term perspective opening up towards the economic policy issues triggered off by the recent wave of world market integration.

Why you must take this course:

You will learn how to use economic reasoning and apply it to historical events and data. History provides useful lessons for contemporary problems.

Faglige forudsætninger:

Basic micro- and macro-economics and elementary trade theory.

Undervisningssprog:

Kun engelsk.

Økonomisk Politik: Stat contra Marked (8 ECTS)

Undervisningsform:

forelæsninger

Formål:

Faget sætter fokus på forholdet mellem stat og marked: Hvornår bør det offentlige gribe ind i markedsmekanismen, og hvilke problemer kan de offentlige indgreb give, når det politiske system har mangelfuld information og ikke fungerer perfekt? Faget omhandler grundlæggende dele af velfærdsstatens økonomiske teori og stiller bl.a. spørgsmål såsom: Hvordan kan man forklare fremkomsten af velfærdsstaten? Hvorfor er velfærdsstaten i Europa mere omfattende end i USA? Hvad er de økonomiske konsekvenser af forskellige politiske beslutningssystemer og valgsystemer? Hvilke problemer kan opstå, når de politiske beslutninger skal omsættes til virkelighed af et offentligt bureaukrati? Hvordan påvirker forskellige former for skatter ressourceallokeringen og indkomstfordelingen? Hvordan kan skattepolitikken foretage en optimal afvejning mellem ønsket om omfordeling og ønsket om at undgå store forvridninger af incitamenterne? Hvordan påvirker skattepolitikken arbejdsmarkedet? Hvad er det økonomisk-teoretiske rationale bag aktiv arbejdsmarkedspolitik? Faget fokuserer således på strukturpolitik såsom skattepolitik, offentlig udgiftspolitik og arbejdsmarkedspolitik.

Forudsætninger:

Deltagelse i kurset forudsætter viden svarende til, at man har bestået faget Mikro 2.

Formelle krav:

Der er ingen skriftlige hjemmeopgaver i faget.

Undervisningssprog:

Engelsk eller dansk.

Årsregnskab og Regnskabsanalyse ( 8 ECTS)

Undervisningsform:

Forelæsninger vekslende med opgaveregningstimer fordelt over semestret

Formål:

Årsrapporter (dvs. årsregnskaber og ledelsesberetninger m.v.) har en væsentlig funktion i samspillet mellem virksomheder og de finansielle markeder og er også på andre måder centrale for en virksomhed og dens relation til omverdenen.
Også en række offentlige institutioner er begyndt at udarbejde årsrapporter efter de modeller, som anvendes af virksomheder. Finansministeriet har på forsøgsbasis ladet institutioner som Kort- og Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet udarbejde regnskaber efter de forskrifter og modeller, som findes i årsregnskabsloven.
Det overordnede formål med undervisningen er, at de studerende efter gennemgangen af kurset skal have en professionel brugerviden om årsrapporter. For det første skal de studerende have en viden om den terminologi og de regler og modeller, der knytter sig til faget; i denne forbindelse skal de studerende trænes ved at arbejde med konkrete regnskabsopgaver, der illustrerer centrale regnskabsmæssige problemstillinger. For det andet skal denne viden kunne bruges til at vurdere virksomheder ved at læse og analysere årsrapporter. For det det tredje skal de studerende kunne identificere regnskabsmæssige problemer i lidt bredere perspektiv, diskutere disse og forholde sig kritisk til de opstillede metoder og modeller.

Indhold:

Emneområdet i faget årsregnskab og regnskabsanalyse er eksternt regnskabsvæsen, dvs. beskrivelse og vurdering af virksomheders økonomiske stilling og udvikling under anvendelse af årsrapporter.
Ved en omfattende regnskabsregulering, både nationalt og internationalt, er der gennem årtier arbejdet på både at højne kvalitet og fremme ensartethed af årsrapporter gennem regler og standarder, som for en stor del gælder internationalt.
Årsregnskabslovens hovedkrav er, at årsrapporter skal være retvisende. For at opfylde dette krav er ledelsesberetningen væsentlig, da resultatopgørelse og balance er kvantitative modeller, hvis forklaringsevne er begrænset af modellernes forudsætninger. Et årsregnskab for en given virksomhed kan udarbejdes på flere måder, og det er derfor vigtigt at træne en kritisk læsning af årsregnskaber.
Faget omhandler såvel regnskabstekniske som regnskabsteoretiske problemstillinger. Den regnskabstekniske del vedrører opstillingen af de forskellige modeller til beskrivelse af eksempelvis virksomhedens resultat, likviditet og egenkapital. De mere teoretiske dele vedrører f.eks. forudsætningerne for et årsregnskab og herunder indregning og måling af aktiver, passiver, indtægter og omkostninger. Er medarbejderne i regnskabsmæssig forstand et aktiv i et ingeniørfirma? Løsninger skal søges i et velkendt spændingsfelt mellem på den ene side det ideelle og relevante og på den anden side de værdier, som kan måles pålideligt. I kurset berøres også emner som vidensregnskaber, etiske regnskaber og forretningsplaner. Ved gennemgangen vil der både blive lagt vægt på fagets modeller og vurdering af disse ud fra den økonomiske teoris begreber.

Faglige forudsætninger:

Gennemførelse af 1. år af bacheloruddannelsen i økonomi eller tilsvarende.

Eksamensform:

Aflevering af tre øvelsesopgaver. Til besvarelsen af de tre øvelsesopgaver (eksamensopgaver) ses det gerne, at I danner grupper på indtil tre studerende, som afleverer én samlet besvarelse. Da bedømmelsen efter eksamensreglerne er individuel, skal det af besvarelsen klart fremgå, for hver studerende i gruppen, hvilke sider og afsnit, den pågældende studerende skal bedømmes ud fra. Det anbefales ikke at udarbejde opgaverne alene; men det er tilladt. Der gives ikke delkarakterer for de enkelte øvelsesopgaver; men alene én samlet karakter for faget på grundlag af de tre afleverede øvelsesopgaver.

Undervisningssprog:

Kun dansk