Oversigt over fagelementer på bacheloruddannelsen

1. Første år

Økonomiske Principper I (6 ects)

Formål: Faget introducerer centrale økonomiske emner og giver en bred, simpel indføring i grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen (for husholdninger, virksomheder, offentlige institutioner, politikere etc.) samt for forståelse af økonomiens funktionsmåde. En bred økonomisk forståelse kræver kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og makroøkonomi. ØPI fokuserer primært på mikroøkonomiske aspekter. Her beskrives, hvordan husholdninger og virksomheder foretager beslutninger, samt deres interaktion via et marked. Kurset giver bl.a. et indblik i markedsmekanismens funktionsmåde, fordele og ulemper ved et frit marked, reguleringspolitik, gevinster ved international handel, betydningen af forskellige varekarakteristika og betydningen af forskellige konkurrenceformer.

Undervisningsform: Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsninger, mens der ved øvelsestimer laves opgaver eller diskuteres økonomiske spørgsmål. Forelæsningerne vil også indeholde forskellige gæsteforedrag. Endelig skal man som studerende deltage i et par enkelte computerbaserede økonomiske eksperimenter i vores it-lab. Formålet med eksperimenterne er at illustrere økonomiens funktionsmåde i praksis og sammenholde dette med den økonomiske teori.

Formelle krav: I tilknytning til holdundervisningen vil der i semestret blive stillet skriftlige opgaver. Opgaverne, som diskuteres på holdene efter besvarelsen, er dels hjemmeopgaver, dels de såkaldte lynprøver, der besvares under eksamenslignende forhold. Bemærk, at tre af de stillede opgaver (incl. lynprøver) skal være afleveret og godkendt af holdlæreren som forudsætning for at kunne gå til eksamen.

Økonomiske Principper II (6 ects)

Forventede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter, at man har bestået eksamen i faget Økonomiske Principper I eller har opnået tilsvarende kvalifikationer andetsteds.

Formål: Faget introducerer centrale økonomiske emner og giver en bred, simpel indføring i grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen samt for forståelse af økonomiens funktionsmåde. En bred økonomisk forståelse kræver kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og makroøkonomi. ØPII fokuserer primært på makroøkonomiske aspekter. Dvs. spørgsmål som: Hvad bestemmer den samlede produktion i samfundet? Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid, og hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik? Hvorfor bliver de nominelle priser ved med at stige (også kaldet inflation) over tid, og hvorfor har nogle lande oplevet inflationsrater på fx 100% om måneden? Er underskud på betalingsbalancen et problem? Hvad er penge, hvem styrer den samlede pengemængde i samfundet, og hvordan påvirker dette økonomien?

Undervisningsform: Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsninger, mens der ved øvelsestimer laves opgaver eller diskuteres økonomiske spørgsmål. Forelæsningerne vil også indeholde forskellige gæsteforedrag.

Formelle krav: I tilknytning til holdundervisningen vil der i semestret blive stillet skriftlige opgaver. Opgaverne, som diskuteres på holdene efter besvarelsen, er dels hjemmeopgaver, dels de såkaldte lynprøver, der besvares under eksamenslignende forhold. Bemærk, at tre af de stillede opgaver (incl. lynprøver) skal være afleveret og godkendt af holdlæreren som forudsætning for at kunne gå til eksamen.

Samfundsbeskrivelse 1 (8 ects)

Formål: Formålet med undervisningen i samfundsbeskrivelse 1 (SAMF1) er at sikre den studerende indsigt i og forståelse for udviklingen af det danske samfund, med henblik på at opbygge en selvstændig stillingtagen til danske samfundsforhold i en international belysning. Denne selvstændighed skal opnås gennem opbyggelse af kompetence i anvendelse af den samfundsbeskrivende metode, der i princippet består af fire elementer, idet den studerende skal være i stand til at:

Finde relevant statistisk data eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område
Bearbejde og fremstille data til nye statistikker
Præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne
Analysere og forklare baggrunden for den iagttagne udvikling el. lign. i det tilgængelige materiale
Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. I forbindelse med undervisningen stilles der løbende mindre skriftlige statistiske opgaver. Formålet med disse er dels at støtte den mundtlige gennemgang af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende samfundsbeskrivende materiale.

Formelle krav: Der stilles der derudover to større hjemmeopgaver, som vil hænge tæt sammen med gennemgangen af pensum, herunder i datamodulet. Desuden afholdes under eksamenslignende forhold en 7 timers tag-hjem lynprøve med udgangspunkt i datamodulet. Den stilles via hjemmesiden og afleveres efter aftale med holdunderviserne. For at kunne gå til eksamen i SAMF1 skal man have godkendt både de to hjemmeopgaver samt lynprøven.

Samfundsbeskrivelse 2 (6 ects)

Forudsætning: Samfundsbeskrivelse 2 (SAMF2) bygger videre på undervisningen i SAMF1, og det er en forudsætning, at den studerende har bestået eksamen i faget SAMF 1 for at kunne fortsætte på SAMF 2.

Formål: Formålet med undervisningen i SAMF2 er med udgangspunkt i SAMF1, at den studerendes udbygger sin indsigt i og forståelse for udviklingen af det danske samfund, med henblik på at opbygge en selvstændig stillingtagen til danske samfundsforhold i en international belysning. Denne selvstændighed skal opnås gennem opbyggelse af kompetence i anvendelse af den samfundsbeskrivende metode, der i princippet består af fire elementer, idet den studerende skal være i stand til at:

Finde relevant statistisk data eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område
Bearbejde og fremstille data til nye statistikker
Præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne
Analysere og forklare baggrunden for den iagttagne udvikling el. lign. i det tilgængelige materiale
Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. I forbindelse med undervisningen stilles der løbende skriftlige statistiske opgaver. Formålet med disse er dels at støtte gennemgangen af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende samfundsbeskrivende materiale.I forbindelse med undervisningen stilles der løbende skriftlige statistiske opgaver. Formålet med disse er dels at støtte gennemgangen af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende samfundsbeskrivende materiale.

Formelle krav: Der stilles en større hjemmeopgave, som vil hænge tæt sammen med gennemgangen af pensum. Derudover bliver der to lynprøver i løbet af semesteret. Først en mindre lynprøve i starten af semestret med udgangspunkt i spotopgaven til eksamen, senere en større lynprøve med udgangspunkt i såvel spotopgaven som tag-hjem opgaven. For at kunne gå til eksamen i SAMF2 skal man have godkendt hjemmeopgaven og besvarelsen af de to lynprøver.

Matematik 1 (7 ECTS)

Formål: Undervisningen i Matematik 1 bygger direkte på gymnasiets undervisning vedrørende elementær geometri, funktioner og differentialregning og har som formål, at de studerende får kendskab til infinitesimalregning og klassisk matematisk analyse i et sådant omfang, at de kan anvende matematikken til at formulere og løse en række (simple) problemstillinger inden for økonomisk teori.

Emner: Emnerne på Matematik 1 er: funktioner af en reel variabel, polynomier, rationale funktioner, specielle funktioner (logaritme- og eksponentialfunktioner), differentiabilitet og regneregler for differentiation, integralregning for kontinuerte funktioner af en reel variabel (herunder stamfunktionsproblemet og infinitesimalregningens hovedsætning), konkave og konvekse funktioner af en reel variabel, Taylors formel, uendelige rækker (herunder betalingsrækker), differensligninger af 1. orden, funktioner af flere reelle variable, partielle afledede, optimeringsproblemer for funktioner af to reelle variable, implicit givne funktioner, elasticitet (herunder partielle elasticiteter), samt homogene og homotetiske funktioner.

Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser.

Formelle krav: I løbet af semesteret skal studenterne i grupper på 3-4 personer udarbejde 2 projektrapporter med tilhørende opgaver. Besvarelserne rettes af holdlærerne, og der gives en karakter efter 13-skalaen (efter 7-skalaen, når denne er sat i kraft). For at kunne indstilles til eksamen i Matematik 1, skal man have godkendt begge projekter, dvs. have opnået en karakter på mindst 6 (mindst 2 efter 7-skalaen) ved bedømmelsen af begge projekter. Disse karakterer er vejledende, og indgår ikke ved karaktergivning til eksamen.

Matematik 2 (7 ECTS)

Formål: Det er en forudsætning, at den studerende har bestået eksamen i faget Matematik 1 for at kunne fortsætte på Matematik 2

Undervisningen i Matematik 2, der er en videreførelse af undervisningen i Matematik 1, har til formål at øge studenternes matematiske abstraktionsniveau og give dem et bedre og mere dybtgående matematisk overblik, så de selvstændigt kan benytte matematiske metoder i økonomisk teori og analysere komplekse problemstillinger. Desuden skal de have mulighed for at anvende avancerede matematiske it-programmer til behandling af nogle konkrete, matematiske problemstillinger.

Emner: Emnerne på Matematik 2 er moderne lineær algebra (reelle talvektorrum med indre produkt, matricer herunder echelonmatricer, echelonsætningen, lineære ligningssystemer løst ved Gauss-elimination, regulære matricer, determinanter, egenværdiproblemet, spektralteori, kvadratiske former, konvekse mængder) og klassisk matematisk analyse (sædvanlige differentialligninger af 1. orden, konkave og konvekse funktioner af flere reelle variable, kvasikonkave og kvasikonvekse funktioner, optimeringsteori for funktioner af flere reelle variable, optimering under bibetingelser, Lagrangeproblemet).

Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser.

Formelle krav: I løbet af semesteret skal studenterne i grupper på 3-4 personer udarbejde 2 projektrapporter med tilhørende opgaver. Projektbesvarelserne rettes af holdlærerne, og der gives en karakter efter 13-skalaen (efter 7-trinsskalaen, når denne sættes i kraft). Karaktererne er vejledende og indgår ikke ved karaktergivning til eksamen. Desuden afholdes der kort før semesterets afslutning en skriftlig prøveeksamen af 4 timers varighed. Prøveeksamen rettes af holdlærerne, og der gives en karakter efter 13-skalaen (efter 7-skalaen når denne er sat i kraft). For at kunne indstilles til eksamen i Matematik 2, skal man have bestået prøveeksamen og begge projekter, dvs., at de opnåede karakterer alle skal være mindst 6 (mindst 2 efter 7-skalaen).

Erhvervsøkonomi (12 ects)

Formål: Faget erhvervsøkonomi tjener et dobbeltsidigt formål. Det giver for det første den grundige forståelse af en erhvervsvirksomhed, som er nødvendig for at forstå en moderne markedsøkonomi. Selv om faget udgør et selvstændigt emneområde, vil linierne til de øvrige økonomiske fag, især mikroteori, blive trukket op i forelæsninger og øvelser.

For det andet vil det sætte de studerende i stand til at løse en lang række erhvervsøkonomiske problemer i praksis. Der vil i undervisningen blive lagt vægt på at integrere opgaveregning og IT, især anvendes regnearksprogrammet EXCEL. En række af emnerne vil kunne uddybes ved valgfrie fag senere på studiet.

Indhold:
Internt regnskab og bogføring
Årsregnskab Investeringsteori
Investeringsteori
Finansiering
Organisationsteori

Produktionsteori med optimering, herunder Lineær Programmering
Omkostningsteori
Afsætningsøkonomi
Økonomistyring

Undervisningsform: Et koncentreret kursus med forelæsninger og øvelser.

Formelle krav: Der stilles i relation til øvelserne en 4 obligatoriske opgaver, hvoraf den ene foregår under eksamenslignende former. Af disse skal 3 være godkendt, for at den studerende kan gå til eksamen. Ved besvarelsen af opgaverne vil de studerende blive opfordret til at lave gruppebesvarelser med normalt 3 i en gruppe.

Danmarks økonomiske historie (4 ECTS)

Formål: Faget giver - sammen med faget "Europe in the World Economy. An Economic History" en introduktion til en række centrale problemstillinger indenfor økonomi belyst ved historiske cases. Blandt andet diskuteres årsagerne til økonomisk vækst eller stagnation i lyset af udviklingen i en række af nutidens rige lande. Forskellige forklaringer på voldsomme konjunkturudsving belyses. Som en vigtig del behandles udviklingen i internationale økonomiske relationer, det vil sige i handel, valutakurser og kapitalbevægelser.

Sammen med beskrivelsen af de faktiske forløb følger en kort indledende gennemgang af begreber, der vil blive uddybet sideløbende i faget Økonomiske Principper II eller senere i studieforløbet, f.eks. vækstregnskaber, IT og produktivitet, økonomisk politik og kriser, konkurrenceevne og valutakurs.

Udgangspunktet er Danmark som en lille åben økonomi med en placering blandt verdens rigeste lande. En række udefra kommende begivenheder har været med til at bestemme denne udvikling men også en række indenlandske forhold. F.eks. tales der i øjeblikket i Europa om en "dansk model" for arbejdsmarked og velfærd.

Undervisningsform: Forelæsninger. Der undervises på dansk.

Europe in the World Economy. An Economic History (4ECTS)

Formål: This course traces the evolution of the European economy from the recovery after the decline of the Roman Empire up to the present. We will explore a number of themes with particular focus on the last 200 years of European economic history.
We start by looking at the impact of resource constraints on economic growth and the importance of good government and institutions, including well defined property rights. The links to the World Economy is at the centre when we study trade regimes and international monetary orders in history. Questions we ask are the following: Why do we have recurrent protectionist setbacks over the last 150 years. Why are fixed exchange rates difficult to manage?
A particular emphasis is put on the conditions and nature of growth. Why do some economies grow faster than others? Why does the growth rate differ over time? Finally we analyze the nature and impact of Globalization. Is world income inequality falling or increasing?

Forventede forudsætninger: Deltagelse i kurserne forudsætter viden svarende til, at man har bestået faget Økonomiske Principper I.

2. Andet år

Mikro 1 (6 ECTS point): Markeder og Velfærd

Forudsætninger: Det er en forudsætning for deltagelse i faget, at man har bestået eksamener i fagene Økonomiske Principper I og II eller har opnået tilsvarende kvalifikationer andetsteds og Matematik 1 og 2

Formål: Mikro 1 introducerer mikroøkonomisk teori med afsæt i Økonomiske Principper og Matematik fra 1. årsprøve. Faget har som mål at give de studerende en solid indføring i økonomisk tankegang ved dels at præsentere basale begreber i mikroøkonomisk teori, dels at introducere til formelle, matematiske analyser af mikroøkonomiske spørgsmål, begge dele med henblik på at kunne læse økonomisk faglitteratur, også i efterfølgende fag, og selv at kunne anvende mikroøkonomiske metoder og tankegange i analysen af økonomiske problemer.

Mikro 1 sigter på at give de studerende en introduktion til og forståelse af den enkelte agents beslutninger i en markedsøkonomi. Der sigtes mod en grundig forståelse af forbrugerens ageren på markedet, beskrivelse af og karakteristika ved markedsligevægt både med og uden producenter, herunder teorien om komparativ fordel. Herudover præsenteres også teorien for valg under usikkerhed og over tid samt teorien for finansielle markeder. Undervejs i faget diskuteres således også de underliggende antagelser bag modellerne, herunder teorien om den rationelle og nyttemaksimerende forbruger.

Undervisningsform:

Undervisningen vil foregå ved forelæsninger, hvor pensum bliver gennemgået og perspektiveret, også i forhold til empiriske analyser af mikroøkonomiske problemstillinger, og øvelsestimer hvor der vil blive regnet opgaver i og studeret anvendelser af emner i pensum. Der vil endvidere være gæsteforelæsninger, enten ved eksterne foredragsholdere med praktisk viden om de mikroøkonomiske emner eller ved interne lærere der forelæser inden for deres særlige område, ligesom der vil blive anvendt økonomiske eksperimenter o.l. til at understøtte indlæringen.

Formelle krav: I tilknytningen til holdundervisningen skal der afleveres en række obligatoriske opgaver som alle skal godkendes som en forudsætning for at gå til eksamen.

Mikro 2 (6 ECTS point): Imperfekte markeder

Forudsætninger: Det er en forudsætning for deltagelse i Mikro 2, at man har bestået eksamen i faget Mikro 1. eller har opnået tilsvarende kvalifikationer andetsteds.

Formål: Mikro 2 ligger i naturlig forlængelse af Mikro 1 og introducerer den studerende til situationer hvor markedet er præget af imperfektioner, herunder manglende konkurrence, markedsfejl, offentlige goder og manglende eller asymmetrisk information. Herudover introduceres til adfærdsøkonomi, herunder beslutningstagning under begrænset rationalitet eller med bredere præferencebegreber. Samtidigt fortsættes arbejdet med at opnå en fortrolighed med at analysere og formulere mikroøkonomiske modeller og problemer.

Målet med faget er at give de studerende en grundig indføring i markedets styrker og svagheder, dets fordele og begrænsninger. Faget fungerer som det teoretiske grundlag for økonomisk politik og sigter mod at gøre de studerende i stand til at vurdere og analysere situationer hvor markedsimperfektioner er afgørende for økonomiens virkemåde. Mikro 2 udgør således det metodiske grundlag for områder som industriøkonomi, skattepolitik og offentlig økonomi, miljøøkonomi, sundhedsøkonomi m.v.

Undervisningsform:

Undervisningen vil foregå ved forelæsninger, hvor pensum bliver gennemgået og perspektiveret, også i forhold til empiriske analyser af mikroøkonomiske problemstillinger, og øvelsestimer hvor der vil blive regnet opgaver i og studeret anvendelser af emner i pensum. Der vil endvidere være gæsteforelæsninger, enten ved eksterne foredragsholdere med praktisk viden om de mikroøkonomiske emner eller ved interne lærere der forelæser inden for deres særlige område, ligesom der vil blive anvendt økonomiske eksperimenter o.l. til at understøtte indlæringen.

Formelle krav: I tilknytningen til holdundervisningen skal der afleveres en række obligatoriske opgaver som alle skal godkendes som en forudsætning for at gå til eksamen.

Makro 1 (6 ECTS point). Indkomst, inflation og ledighed på langt og kort sigt.

Formål: Fagets niveau er efter engelsk/amerikansk beskrivelse "intermediate macroeconomics", og faget bygger naturligt bro mellem Økonomiske Principper på den ene side og Makro 2 og 3 på den anden. Der gives i kurset en introduktion til makroøkonomi for såvel det lange som det korte sigt samt til nogle vigtige debatter over økonomisk politik.

I makro for det lange sigt, hvor det antages, at samfundsproduktionen (BNP) er bestemt fra udbudssiden (fordi fuldt tilpassede priser og lønninger sikrer "naturlig" ressource-udnyttelse) behandles den såkaldt klassiske makromodel, som præsenteres både for den lukkede og den åbne økonomi. Nogle hovedspørgsmål er. Hvad bestemmer på langt sigt størrelsen og fordelingen af samfundets samlede produktion og indkomst? Hvad bestemmer inflationen på langt sigt og er det ønskeligt med en lav og stabil inflation? Hvad bestemmer om et land har underskud eller overskud på betalingsbalancens løbende poster, og er overskud ønskeligt? Hvad bestemmer et lands reale valutakurs?

I makro for det korte sigt, hvor det antages, at den aggregerede efterspørgsel er medbestemmende for størrelsen af BNP (pga. nominelle løn- og prisstivheder), er hovedmodellerne såkaldte IS-LM- og AS-AD-modeller, som præsenteres i versioner for såvel lukket som åben økonomi. Nogle hovedspørgsmål er: Hvad kan forklare konjunktursvingninger, og hvordan kan man ved konjunkturpolitik søge at modgå sådanne? Hvorfor er der afgørende forskel på stabiliseringspolitik under faste og flydende valutakurser og hvori består de? Hvordan er det kortsigtede samspil mellem BNP, arbejdsløshed og inflation?

I afdelingen om politikdebatter gives der introduktioner til afgørende spørgsmål som fx: Skal staten forsøge aktivt at stabilisere konjunkturerne, og i bekræftende fald, skal dette gøres ved regelbunden eller diskretionær politik? Hvorfor er troværdighed så afgørende en faktor for centralbanker? Er statsgæld et økonomisk problem, hvor stor må gælden være, og hvordan påvirker den det økonomiske system?

Forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter, at man har bestået eksamenerne i fagene Økonomiske Principper I og II eller har opnået tilsvarende kvalifikationer andetsteds. Elementer fra det sideløbende Kvantitative Metoder 1 kan blive anvendt efterhånden som de er gennemgået.

Undervisningsform: Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsningerne, mens der ved øvelsestimerne udarbejdes opgaver. Forelæsningerne vil også indeholde et par gæsteforedrag. Ved øvelserne arbejdes også med empiriske opgaver, hvor der skal konstrueres grafer m.m. til afprøvning af sammenhænge kendt fra fagets teoridel.

Formelle krav: I tilknytning til holdundervisningen stilles der tre skriftlige hjemmeopgaver samt én eksamenslignende lynprøve. Opgaverne vil blive diskuteret på holdene efter besvarelsen. De skal alle være afleveret af den studerende og godkendt af holdlæreren som forudsætning for at kunne gå til eksamen.

Makro 2 (6 ECTS point). Økonomien på langt sigt: Vækst, strukturledighed og strukturpolitik

Formål: Faget beskæftiger sig med de langsigtede udviklingstendenser i makroøkonomien. Der gives en grundig indføring i centrale teorier om økonomisk vækst og forskellige teorier til forklaring af vedvarende arbejdsløshed (strukturledighed). Samtidigt lægges der vægt på at beskrive nogle vigtige empiriske forhold vedrørende vækst og arbejdsløshed.

I faget rejses bl.a. spørgsmål som: Hvad er de centrale drivkræfter bag den langsigtede økonomiske vækst? Hvilken rolle spiller akkumulation af fysisk og human kapital for væksten? Hvilken rolle spiller forskning og udvikling? Hvorfor er nogle lande langt rigere end andre? Bliver de rige lande stadigt rigere i forhold til de fattige lande? Er der miljømæssige grænser for den økonomiske vækst? Hvilke forhold bestemmer renten, reallønnen og fordelingen mellem løn og anden indkomst i det lange løb? Hvordan kan man forklare vedvarende arbejdsløshed? Hvordan kan den økonomiske politik stimulere væksten og mindske arbejdsløsheden i det lange løb?

Forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden svarende til, at man har bestået fagene Økonomiske Principper I og II, Makro 1 samt Kvantitative Metoder 1. Elementer fra det sideløbende Kvantitative Metoder 2 kan blive anvendt efterhånden som de er gennemgået.

Undervisningsform: Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsningerne, mens der ved øvelsestimerne laves opgaver. Forelæsningerne vil også indeholde et antal gæsteforedrag.

Formelle krav: I tilknytning til holdundervisningen stilles der skriftlige hjemmeopgaver. Opgaverne vil blive diskuteret på holdene efter besvarelsen, og de skal alle være afleveret af den studerende og godkendt af holdlæreren som forudsætning for at kunne gå til eksamen.

Generel introduktion til Kvantitativ Metode fagene

Målsætningen med Kvantitativ Metode sekvensen er at give de studerende et statistisk og sandsynlighedsteoretisk grundlag, en introduktion til og øvelse i at anvende konkrete beregningsværktøjer og et bredt grundlag for at kunne forstå og udføre analyser indenfor økonometri (både mikroøkonometri og tidsrækker) og statistiske emner indenfor analysen af kvalitative data.

Første kursus indeholder en generel introduktion til grundlæggende statistisk metode og sandsynlighedsteori og til et konkret beregningsværktøj til behandling af data. Andet kursus indeholder gennemgangen af grundlæggende metoder indenfor økonometrien, hvilket vil sige statistiske metoder der er særligt relevante for analyse af økonomiske data og inddrager økonomisk teori i modelopbygningen. Kurset indeholder også en introduktion til analyse af kvalitative data som finder anvendelse bredt indenfor samfundsvidenskaberne. Andet kursus beskæftiger sig hovedsageligt med analyser af tværsnitsdata fx af personer, husholdninger og virksomheder, hvor de enkelte observationer kan antages at være uafhængige. Tredje kursus behandler avancerede økonometriske metoder. Her introduceres analysen af data som er afhængige over tid i form af såkaldte tidsrække- og paneldatasæt. Kurset indeholder også en introduktion til beregningsværktøjer som er velegnede til analyse af sådanne datasæt.

Kvantitative Metoder 1 (8 ECTS)

Formål: I første del af kurset gennemgås sandsynlighedsteorien. Begreber som sandsynligheder, stokastiske variable og fordelinger introduceres og de studerende lærer, hvordan man beskriver stokastiske variable ved deres fordelinger, både når man ser på en variabel ad gangen og når man ser på flere variable samtidigt. Der gives eksempler på de mest anvendte fordelinger - både diskrete og kontinuerte - samt hvordan disse fordelinger kan karakteriseres ved fordelingsmål som middelværdi og varians. I beskrivelsen af de simultane fordelinger introduceres begreberne betingede fordelinger og statistisk uafhængighed, som er essentielle i den statistiske analyse. Kurset indeholder også en gennemgang af de vigtigste asymptotiske resultater, der senere anvendes i analysen af data i alle Kvantitative Metoder fagene. Disse resultater bevises ikke, men illustreres ved simulationer.

Anden del af kurset er en introduktion til statistisk analyse af data. Dette inkluderer valg af en statistisk model til beskrivelse af et specifikt datamateriale samt metoder til at drage konklusioner på baggrund af dette. Herunder diskuteres metoder til udvælgelse af stikprøver. Den centrale del i denne del af kurset er at give en indføring i estimation og test af hypoteser i simple statistiske modeller. En væsentlig del af denne del af kurset er at introducere programpakken SAS, som anvendes til analyse af faktiske datasæt.

Forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter, at man har bestået eksamenerne i fagene Matematik 1 og 2 eller har opnået tilsvarende kvalifikationer andetsteds.

Undervisningsform: Teorien gennemgås ved forelæsningerne og trænes ved løsning af teoretiske opgaver i øvelserne. Træning af færdighederne i at bruge SAS til bearbejdning og analyse af faktiske data sker hovedsageligt ved at løse praktiske opgaver i øvelserne. Øvelserne indeholder også en introduktion til simulationseksperimenter.

For at indstille sig til eksamen skal den studerende have gennemført nedenstående opgaver tilfredsstillende:

a) Stedprøve i sandsynlighedsregning

b) Obligatorisk opgave i SAS-programmering

c) Obligatorisk opgave i statistisk analyse

Kvantitative Metoder 2 (8 ECTS)

Formål: Kurset gennemgår nogle grundlæggende statistiske metoder til empiriske analyser af problemstillinger indenfor økonomi og samfundsvidenskaberne mere generelt. Første del af faget er en gennemgang af den lineære regressionsmodel, herunder specifikation, estimation og test af modellen og dens forudsætninger. Faget beskæftiger sig hovedsageligt med analyser af tværsnitsdata fx af personer, husholdninger og virksomheder, hvor de enkelte "individer" kan antages at være uafhængige. Der introduceres også statistiske metoder til håndtering af, at individer ofte er heterogene ligesom metoder til at inddrage økonomisk teori i fastlæggelsen af årsags-virkningssammenhænge bliver introduceret. Fagets anden del behandler analysen af kvalitative data, hvor individerne fra en stikprøve bliver kategoriseret i antalstabeller efter en eller flere egenskaber. Den statistiske analyse af antalstabeller søger at afdække sammenhænge mellem to eller flere sådanne egenskaber i stikprøven. Der lægges i faget vægt på, at de studerende selv får mulighed for at arbejde praktisk med metoderne. En vigtig del af kurset er derfor øvelserne, hvori de studerende blandt selv skal lave empiriske analyser. Der vil i vid udstrækning i kurset blive benyttet faktiske data til at illustrere de forskellige modeller.

Forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden om grundlæggende statistisk metode og sandsynlighedsteori svarende til, at man har bestået faget Kvantitative Metoder 1. Der anvendes matematiske forudsætninger fra Matematik 1 og 2, herunder matrixregning.

Undervisningsform: Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsningerne. Ved øvelsestimerne laves opgaver, både teoretiske regneopgaver, simuleringsopgaver og beregningsopgaver baseret på analyse af faktiske datasæt. I forbindelse med øvelserne trænes også skriftlig formidling af resultaterne af dele af øvelsesopgaverne. Det sker i form af opsummeringer som fx sammenfatter resultaterne af en empirisk analyse, laver en deskriptiv analyse eller diskuterer problemerne ved en bestemt økonometrisk model.

For at indstille sig til eksamen skal man have bestået eksamen i faget Kvantitative Metoder 1 eller har opnået tilsvarende kvalifikationer andetsteds ligesom to hjemmeopgaver i forbindelse med øvelserne skal være afsluttet tilfredsstillende:

a) Obligatorisk opgave i regressionsanalyse ("prøveeksamen")

b) Obligatorisk opgave i analyse af kvalitative data

Videnskabsteori (7 ECTS)

Formål: Faget giver en indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der er relevante for økonomisk videnskab. Der gennemgås en række erkendelsesteoretiske positioner og videnskabsteoretiske retninger med specielt henblik på afklaring af grundlæggende begreber i økonomisk teori og metode. Til slut gennemgås nogle væsentlige etiske positioner, der kan belyse forholdet mellem deskriptiv og normativ økonomi.

Forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden om økonomi svarende til indholdet af 1. år på bacheloruddannelsen i økonomi.

Undervisningsform: Forelæsninger

Tværfaglig semesteropgave (5 ECTS)

Formål: Den tværfaglige semesteropgave skal medvirke til at skabe sammenhæng mellem de emner og fag, som den studerende har beskæftiget sig med på studiets første tre semestre. Deltagende studerende skal endvidere opnå fortrolighed med at udarbejde større skriftlige arbejder.

Forudsætninger: Udarbejdelsen af den tværfaglige semesteropgave foregår i slutningen af 2. semester på 2. år. Vejledningen foretages af de øvrige fags undervisere og emnekredsen for de valgte opgaver skal relatere sig til indholdet i semestrets øvrige fag.

Undervisningsform: Vejledning og udarbejdelse af projekt. De udarbejdede projekter - de studerende kan skrive enkeltvis eller i grupper, men i tilfælde af gruppeprojekter skal hver deltagers bidrag tydeligt kunne identificeres. Projektets formkrav beskrives i nærmere i Studiehåndbogen.

Valgfag:

Der læser valgfag svarende til i alt 8 ECTS. De valgfag, der kan læses, fremgår af nedenstående oversigt over valgfagene.

3. Tredje år

Mikro 3 (8 ECTS): Beslutninger og Strategi

Forudsætninger: Mikro 1 og 2

Formål: Formålet med kurset er at give en indføring i økonomiske analyser af situationer hvor den enkelte aktørs handlinger påvirker og påvirkes af andre aktørers mulige handlinger. Kurset viderefører studiet af markeder med imperfekt konkurrence fra Mikro 2 og giver en grundig indføring i ikke-kooperativ spilteori, der bl.a. danner grundlag for moderne industriøkonomi samt økonomiske analyser af auktioner, organisationer og strategiske situationer mere generelt, herunder politisk økonomi. Herudover introduceres forhandlingsteori og kooperativ spilteori.

Undervisningsform: Undervisningen vil foregå ved forelæsninger, hvor pensum bliver gennemgået og perspektiveret, også i forhold til empiriske analyser af mikroøkonomiske problemstillinger, og øvelsestimer hvor der vil blive regnet opgaver i og studeret anvendelser af emner i pensum. Der vil endvidere være gæsteforelæsninger, enten ved eksterne foredragsholdere med praktisk viden om de mikroøkonomiske emner eller ved interne lærere der forelæser inden for deres særlige område, ligesom der vil blive anvendt økonomiske eksperimenter o.l. til at understøtte indlæringen.

Formelle krav: I tilknytningen til holdundervisningen skal der afleveres en række obligatoriske opgaver som alle skal godkendes som en forudsætning for at gå til eksamen.

Makro 3 (8 ECTS). Økonomien på kort sigt: Fluktuationer, konjunturledighed og stabiliseringspolitik

Formål: Faget sætter fokus på de konjunkturbevægelser, der kendetegner den makroøkonomiske udvikling på kort og mellemlangt sigt. Med udgangspunkt i teorier om det private forbrug, de private investeringer samt løn- og prisdannelsen forklares det, hvordan konjunkturbevægelser kan beskrives som økonomiens reaktioner på forskellige typer af "eksogene stød". Der gives også en grundig indføring i empiriske forhold vedrørende konjunkturbevægelser.

I faget rejses bl.a. spørgsmål som: Hvordan bevæger de forskellige makroøkonomiske størrelser sig over den typiske konjunkturcykel? Hvorfor er den økonomiske vækst så ujævn, dvs. hvorfor er der til stadighed cykliske udsving i den samlede økonomiske aktivitet? Hvilken rolle spiller aktiemarkedet og boligmarkedet for konjunkturbevægelserne? Hvilke forhold bestemmer udsvingene i arbejdsløsheden i det korte løb? Hvad er velfærdstabet ved konjunkturudsving, og hvordan kan penge- og finanspolitikken eventuelt udjævne svingningerne? Bør der overhovedet føres en aktiv stabiliseringspolitik? Hvilken rolle spiller udenrigshandelen og de internationale kapitalbevægelser for konjunktursvingningerne? Bør der være faste eller flydende valutakurser? Hvad er fordele og ulemper ved en monetær union?

Forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter, at man har bestået eksamenerne i fagene fagene Økonomiske Principper I og II, Makro 1 og 2 samt Kvantitative Metoder 1 og 2. eller har opnået tilsvarende kvalifikationer andetsteds

Undervisningsform: Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsningerne, mens der ved øvelsestimerne laves opgaver. Forelæsningerne vil også indeholde et par gæsteforedrag.

Formelle krav: I tilknytning til holdundervisningen vil der i semestret blive stillet skriftlige hjemmeopgaver. Opgaverne vil blive diskuteret på holdene efter besvarelsen., og de skal alle være afleveret af den studerende og godkendt af holdlæreren som forudsætning for at kunne gå til eksamen.

Kvantitative Metoder 3 (8 ECTS)

Formål: I Kvantitative Metoder 3 præsenteres en række økonometriske metoder, som er velegnede til analyse af primært makroøkonomiske sammenhænge. Specielt fokuseres der på modeller til analyse af data sæt med tidsafhængighed mellem observationerne. Der gennemgås bl.a. dynamiske regressionsmodeller for stationære variable, estimation og test i tilfælde af enhedsrødder (kointegration), modeller for tidsvarierende volatilitet (ARCH), estimation og inferens i modeller der karakteriserer fremadskuende agenter med rationelle forventninger, og metoder til analyse af paneldata. I kurset diskuteres også de mere grundlæggende principper for estimation og inferens i statistiske og økonometriske modeller ud fra likelihood teori og teorien for generaliseret moment (GMM) estimation.

Kursets formål er at give den studerende en teoretisk og empirisk forståelse af de præsenterede metoder, herunder specielt hvilke metoder der kan anvendes i forskellige sammenhænge. Der lægges vægt på en anvendt tilgang til stoffet, og igennem kurset får de studerende mulighed for at afprøve metoderne på faktiske økonomiske data. Efter kurset er den studerende i stand til at vælge de relevante metoder til belysning af en given problemstilling, foretage empiriske analyser på egen hånd, og kritisk vurdere egne og andres resultater; herunder om forudsætningerne for en given metode er approksimativt opfyldt.

Igennem kurset præsenteres også den relevante økonometriske teori. Hovedvægten lægges ikke på formelle udledninger og beviser, men modellernes matematiske struktur og fortolkning gennemgås i detaljer, og der tilstræbes en intuitiv forståelse af de anvendte resultater. Fx udledes asymptotiske fordelinger af estimatorer typisk ikke, men forudsætningerne diskuteres og resultaterne karakteriseres ved anvendelse af simulation.

Forudsætninger: Der forudsættes, at man har bestået eksamenerne i fagene Kvantitative Metoder 1 og Kvantitative Metoder 2 eller har opnået tilsvarende kvalifikationer andetsteds. Det inkluderer bl.a. kendskab til regressionsmodeller for tilfældigt udvalgte observationer (typisk tværsnit), estimation ved mindste kvadraters metode (OLS), og anvendelsen af instrumentvariabel (IV) estimation.

Undervisningsform: Fagets pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsninger (4 timer om ugen). Hertil kommer øvelser (2 timer om ugen) som er en vigtig og integreret del af indlæringen. I øvelsestimerne regnes en række teoretiske opgaver, som illustrerer specielle elementer i pensum og træner den studerendes tekniske færdigheder. Hertil kommer en række empiriske eksempler baseret på faktiske økonomiske data, som træner den studerendes færdigheder til empirisk analyse og forståelse af de anvendte metoder. De to elementer i øvelserne har lige stor vægt.

Til de empiriske øvelser anvendes software pakken GiveWin, med modulerne PcGive (til økonometrisk analyse) and PcNaive (til Monte Carlo simulation).

Formelle krav: Faget afsluttes med en mundtlig eksamen med forberedelsestid, som kontrollerer den studerendes teoretiske og empiriske forståelse af de anvendte metoder og principper. Emnerne for den mundtlige eksamination svarer til indholdet af de enkelte opgavesæt som er regnet ved øvelsestimerne, og noter til besvarelsen af opgavesættene må medbringes til eksamen. Eksaminationen vil inddrage den underliggende økonometriske teori fra pensum, relevante empiriske spørgsmål om anvendelsen af metoderne i praksis, og emnet konkretiseres med eksempler fra den empiriske opgave.

Den mundtlige eksamination har således et betydeligt anvendt element, og de empiriske opgaver fra øvelsestimerne har karakter af projektforløb der motiverer til selvstændigt arbejde med stoffet. Det anbefales at de studerende arbejder med opgaverne i grupper, men eksamen er individuel. Det understreges at den studerende ikke eksamineres i sin besvarelse af den empiriske opgave, men i det tilhørende pensum.

Valgfag:

Der skal på 3. år læses valgfag svarende til i alt 24 ECTS. De valgfag, der kan læses, fremgår af nedenstående oversigt over valgfagene. Her findes også en beskrivelse af eksamensformerne.

BA-projekt (12 ECTS)

Formål: BA-opgaven er den større afsluttende opgave på bachelordelen af økonomistudiet. Den indebærer et selvstændigt arbejde i formidling af et emne inden for bachelordelens discipliner, jf pkt. 4.5 ovenfor

Formkravene til opgaven er beskrevet i Studiehåndbogen.