Studieordningen for kandidatuddannelsen

Uddannelsens formål

Kandidatuddannelsen er normeret til to år og består af syv eller otte kandidatfag (herunder de i BA-studieordningen omtalte kategori 1-fag), to eller tre økonomiske øvelser og et afsluttende speciale. Der er mulighed for at få afløsning for nogle af de otte enkeltprøver i form af enten afløsningsopgaver eller ved deltagelse i et eller flere frie seminarer. Se nærmere herom under beskrivelserne af disse undervisningsformer.

Optagelse på kandidatuddannelsen kræver:

• En bestået BA-uddannelse i økonomi eller tilsvarende, jf. oplysningerne i Meritkataloget
• Det er ligeledes en betingelse for optagelse på kandidatuddannelsen, at den studerende har faglige forudsætninger, der modsvarer dem, der opnås ved gennemførelse af BA-uddannelsen i økonomi ved Københavns Universitet. Disse regler er beskrevet nærmere i Studiehåndbogens merit-katalog.
  Studienævnet kan dispensere for disse optagelseskrav, hvis særlige forhold taler herfor.

Oversigt over kandidatstudiet

I ovenstående er anvendt følgende notation: s / 100 eller m betyder, at der enten afholdes skriftlig eksamen, hvor 100 pct. af opgaverne underkastes ekstern censur eller der afholdes mundtlig eksamen med ekstern censur. Enkelte stærkt beregningsorienterede fag på kandidatstudiet evalueres med bestået/ikke bestået på baggrund af et antal obligatoriske hjemmeopgaver eller lign. øvelse betyder, at den mundtlige præstation bedømmes af undervisere, at den skriftlige del ligeledes bedømmes af undervisere, og at der efter censorformandens bestemmelse udtages en stikprøve af de skriftlige fremstillinger, som underkastes ekstern censur; den samlede karakter bestemmes som et simpelt gennemsnit af de to delkarakterer. speciale betyder, at afhandlingen bedømmes af vejlederen og en ekstern censor. Studielederen kan bestemme, at der, hvis faglige hensyn taler herfor, skal udpeges én 2. læser (en underviser, der deltager i afhandlingens bedømmelse), og censorformanden kan bestemme, at der, hvis faglige hensyn taler herfor, skal udpeges en supplerende censor. Med enkelte undtagelser, som fremgår af Studiehåndbogen, bedømmes alle her omtalte prøver med 13-skalaen. Ved beregning af karaktergennemsnit for kandidatuddannelsen benyttes de angivne ECTS-vægte. Mindst 2/3 af evalueringerne (målt ved ECTS-vægte) skal være bedømt efter 13-skalaen.

På kandidatuddannelsen skal opnås i alt 56 eller 64 ECTS-points i kandidatfag, ved deltagelse i frie seminarer eller udarbejdelse af afløsningsopgaver; hvert kandidatfag vægtes normalt med 8 point - enkelte fag vægter dog 4 ECTS-points. Der skal opnås 16 eller 24 ECTS-points ved deltagelse i to eller tre økonomiske øvelser og 40 ECTS-points ved udarbejdelse af speciale.

Opmærksomheden henledes på bestemmelsen om blokdispensationer, se § 4 ovenfor.

Valg af fag

Blandt de syv eller otte fag (herunder frie seminarer) på kandidatstudiet må højst vælges fem nabofag, som er betegnelse på fag eller seminarer, der hvad angår indhold og metode ligger noget fra studiets økonomisk- og statistisk-teoretiske kerne. I forbindelse med oprettelse af frie seminarer og ved meritoverførsler skal der tages stilling til, om et fag er nabofag eller ej. Der fremgår af Studiehåndbogen, hvilke fag, der henregnes til denne kategori.

Antal deltagere ved undervisningsforløb

Økonomisk Studienævn kan fastlægge regler for det minimale og maksimale antal deltagere i et givent undervisningsforløb. Opnås ikke det minimale deltagertal ved undervisningen, aflyses denne. Overstiges det maksimale deltagertal, så begrænses deltagertallet ved hjælp af en på forhånd annonceret rationeringsmekanisme.

Merit

Økonomisk Studienævn kan godkende, at visse af elementerne kan erstattes af fag taget ved andre uddannelsesinstitutioner, herunder udenlandske universiteter. Når studerende ønsker at deltage i sådanne forløb, skal der søges forhåndgodkendelse for meritoverførsel hos Studienævnet. Ved meritoverførsel fra danske uddannelsesinstititutioner overføres karaktererne, når 13-skalaen har været anvendt. Antallet af karakterer, der benyttes ved udregningen af det samlede gennemsnit, reduceres med fag, hvori der ikke er givet karakter efter 13-skalaen. Der henvises i øvrigt til Meritkataloget.

Undervisningen

Fagenes indhold og omfang og de anvendte undervisningsformer er beskrevet i Studiehåndbogen, men der gælder frie rammer for de anvendte undervisningsformer, som ofte kan aftales mellem lærer og studerende.

Fag på kandidatuddannelsen

Kandidatfagene er opdelt i tre typer: (1) garanterede fag, som er centrale indenfor økonomisk teori og som udbydes regelmæssigt, (2) andre fag; det er fag, der forudsætter kendskab til grundfagenes pensum samt fag, der overbygger andre kandidatfag og (3) endelig valgfagene fra 3. år. Hvis der ved et semesters begyndelse er under 7 deltagere til undervisningen i et kandidatfag, så aflyses eller omlægges undervisningen.

I Studiehåndbogen kan man finde udførlige fag- og pensumbeskrivelser. Umiddelbart før hvert semester offentliggøres fagudbudet i den elektroniske lektionsplan.
Målbeskrivelser for de enkelte fag på kandidatuddannelsen forefindes på studiets hjemmeside.

Individuelt pensum

Udover at følge et fag på kandidatuddannelsen med standardpensum er det muligt at aftale et individuelt pensum med det pågældende fags lærer. Det individuelle pensums vægt og anvendte eksamensform aftales ligeledes med underviseren. Undervisning med individuelt pensum forudsætter normalt, at den studerende forud har deltaget i basal undervisning på det pågældende fagområde.

Ønsker man individuelt pensum med en karaktervægt, der er højere end 16 ECTS-point, skal studienævnets tilladelse først indhentes. Emnekredsene fra kandidatfagsoversigten er ikke afgrænsende for individuelt pensum. Kategori 1-fagene kan ikke følges med individuelt pensum, kun med standardpensum.

Ved eksamen i individuelt pensum har studienævnet besluttet, at i det tilfælde, hvor den studerende ønsker, at karakteren fra en særskilt eksamen i udvidet pensum skal figurere på kandidatbeviset, så skal karakteren fra eksamen i standardpensum også optræde på det endelige bevis. Det er dog muligt at gå de enkelte prøver om hver for sig.

Økonomiske øvelser

På kandidatuddannelsen skal den studerende deltage i to eller tre rækker af økonomiske øvelser. Studienævnet beslutter forud for hvert semester, hvilke øvelser, der udbydes i det kommende semester. Dette sker på baggrund af forslag fra lærere og studerende. Fristen for forslag, tilmelding og bekræftelse af øvelser fremgår hvert semester af den elektroniske lektionsplan.

Der er mødepligt ved deltagelse i en øvelsesrække, således at man normalt kun to gange, og kun efter afbud til underviseren, kan udeblive fra en øvelse.

Med hensyn til opgavens omfang og regler om skriftlige fremstillinger henvises til Studiehåndbogen.

Afløsningsopgaver

En afløsningsopgave skrives normalt som erstatning for eksamen i et fag eller i forlængelse af et eller flere kandidatfag.

Afløsningsopgaver er normalt af et omfang svarende til 4, 8, 12 eller 16 ECTS-point. Højere ECTS-vægt i en afløsningsopgave kræver studienævnets godkendelse. Med hensyn til omfanget af afløsningsopgaver henvises til Studiehåndbogen.

Titlen på afløsningsopgaven og oplysning om opgavens ECTS-værdi indleveres af vejlederen til Økonomisk Instituts kontor. Dette skal foregå senest seks uger før det påtænkte afleveringstidspunkt. En afløsningsopgave vil være bedømt senest to måneder efter afleveringen, idet der følges samme regler som for økonomiske øvelser.

Emnet for afløsningsopgaven kan vælges frit, men skal godkendes af en fast ansat medarbejder ved Økonomisk Institut eller en ekstern lektor. Det forventes at emnet på den ene side har berøring med og på den anden side også at ligge ud over standardpensum for de relevante fag. Derudover kan afløsningsopgaven gå på tværs af fagenes emneområder.

Regler vedr. omfang, formkrav og afleveringsfrister fremgår af Studiehåndbogen.

Frie seminarer

Frie seminarer gælder som erstatning for og supplement til kandidatfag og tæller hver 8 ECTS- points. Man kan maksimalt afløse to kandidatfag med frie seminarer.

I første halvdel af semesteret udbydes undervisning inden for seminarets emneområde. I anden halvdel udarbejder de studerende - enkeltvis eller i grupper - en skriftlig opgave. Opgaverne afleveres ved semesterets afslutning, hvorefter de bedømmes. Den samlede karakter i et frit seminar består af et gennemsnit af karakteren for den skriftlige opgave og karakteren opnået i en efterfølgende eksamen i seminarets pensum. Pensum offentliggøres ved påbegyndelsen af semesteret.

Regler vedr. omfang og formkrav fremgår af Studiehåndbogen.

Specialet

Specialet er den afsluttende opgave på kandidatuddannelsen. Specialet, der tæller 40 ECTS-points, er en selvstændig skriftlig opgave inden for et samfundsvidenskabeligt område.

Titlen på opgaven skal senest to måneder før afleveringen være indført i Studiets opgaveprotokol. Indskrivningen foretages af vejlederen, som kan være en fastansat medarbejder ved Økonomisk Institut eller en ekstern lektor. Studienævnet kan godkende, at specialer kan vejledes af andre. Efter indskrivning kan titlen ikke ændres, uden at der foretages en ny indskrivning.

Specialer kan afleveres, når de studerende måtte ønske det. Man kan påregne at få sin bedømmelse efter to måneder, idet dog "uret sættes i stå" i perioderne 1. juli - 15. august og 20. december til 5. januar.

Specialer bedømmes af vejlederen og en censor; Studielederen kan bestemme - efter indstilling fra vejlederen - at der skal udpeges en 2. læser blandt underviserne på Økonomisk Institut eller blandt de eksterne lektorer ved Økonomisk Studienævn. På samme måde kan censorformanden bestemme, at der til en opgave skal udpeges en ekstra censor. 2. læser og ekstra censor udpeges, når faglige forhold taler herfor.

Efter aflevering af specialet og inden bedømmelsen afholdes et mundtligt specialeforsvar, hvis forløb indgår i den samlede bedømmelse af specialet.

Ved bedømmelsen af specialet vejer det faglige indhold tungest, men de studerendes stave- og formuleringsevne indgår også, når opgaven har været forfattet på dansk.

Regler vedr. omfang, formkrav, afleveringstidspunkter, afleveringsfrist og mundtlig specialeforsvar fremgår af Studiehåndbogen. I usædvanlige tilfælde kan Studienævnet dispensere for disse regler. Et speciale skal altid være forsynet med et resumé, der skal været forfattet på engelsk. Resuméet indgår i bedømmelsen af specialet. Den studerende kan efter eget valg skrive det øvrige speciale på dansk (eller norsk eller svensk) eller engelsk.