Studieordningen for kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsens formål er i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen at sikre de studerende mulighed for fortsat dygtiggørelse og specialisering inden for økonomisk og statistisk teori og anvendelse og for at beskæftige sig med andre samfundsvidenskabelige discipliner. Kandidatuddannelsen er normeret til to år og består af syv kandidatfag, to økonomiske øvelser og et afsluttende speciale. Der er mulighed for at få afløsning for nogle af de syv enkeltprøver i form af enten afløsningsopgaver eller ved deltagelse i et eller flere frie seminarer. Se nærmere herom under beskrivelserne af disse undervisningsformer.
Optagelse på kandidatuddannelsen kræver: En bestået BA-uddannelse i økonomi eller tilsvarende. Det er ligeledes en betingelse for optagelse på kandidatuddannelsen, at den studerende har forudsætninger svarende til fagene matematik og teoretisk statistik fra BA-uddannelsen på Københavns Universitet. Det betyder, at den studerende normalt i både matematik og teoretisk statistik skal have modtaget undervisning i minimum 1/4 årsværk i hvert fag og have aflagt eksamen. Den faglige profil skal også indeholde grundlæggende undervisning i mikro- og makroøkonomi og have rummet elementer svarende til tre grundfag på et niveau, der af Økonomisk Studienævn anses for tilfredsstillende. Studienævnet kan dispensere for disse optagelseskrav, hvis særlige forhold taler herfor.

Oversigt over kandidatstudiet  

I ovenstående er anvendt følgende notation: s / 100 eller m betyder, at der enten afholdes skriftlig eksamen, hvor 100 pct. af opgaverne underkastes ekstern censur eller der afholdes mundtlig eksamen med ekstern censur. Enkelte stærkt beregningsorienterede fag på kandidatstudiet evalueres med bestået/ikke bestået på baggrund af et antal obligatoriske hjemmeopgaver eller lign. øvelse betyder, at den mundtlige præstation bedømmes af undervisere, at den skriftlige del ligeledes bedømmes af undervisere og at der efter censorformandens bestemmelse udtages en stikprøve af de skriftlige fremstillinger, som underkastes ekstern censur; den samlede karakter bestemmes som et simpelt gennemsnit af de to delkarakterer.
Speciale betyder, at afhandlingen bedømmes af vejlederen og en ekstern censor. Studielederen kan bestemme, at der, hvis faglige hensyn taler herfor, skal udpeges en 2.læser (en underviser, der deltager i afhandlingens bedømmelse), og censorformanden kan bestemme, at der, hvis faglige hensyn taler herfor, skal udpeges en supplerende censor.
På kandidatuddannelsen skal opnås i alt 56 ECTS-points i kandidatfag, ved deltagelse i frie seminarer eller ved udarbejdelse af afløsningsopgaver; hvert kandidatfag vægtes normalt med 8 point. Det er muligt at overføre overskydende valgfag fra BA-uddannelsen til kandidatuddannelsen. Der skal opnås 24 ECTS-points ved deltagelse i to økonomiske øvelser og 40 ECTS-points ved udarbejdelse af speciale. Blandt de syv fag (herunder frie seminarer) på kandidatstudiet må højst vælges fem nabofag, som er betegnelse på fag eller seminarer, der hvad angår indhold og metode ligger noget fra studiets økonomisk- og statistisk-teoretiske kerne. I forbindelse med oprettelse af frie seminarer og ved meritoverførsler skal der tages stilling til, om et fag er nabofag eller ej. Der fremgår af Studiehåndbogen, hvilke fag, der henregnes til denne kategori.
Økonomisk Studienævn kan fastlægge regler minimums- og maksimumsdeltagelse i undervisningen. Opnås ikke det minimale deltagertal ved undervisningen, aflyses denne. Overstiges det maksimale deltagertal, så begrænses deltagertallet ved hjælp af en på forhånd annonceret rationeringsmekanisme. Økonomisk Studienævn kan beslutte, at visse af elementerne kan erstattes af fag taget ved andre uddannelsesinstitutioner, herunder udenlandske universiteter.
Når der ydes merit fra deltagelse i undervisning ved danske uddannelsesinstititutioner overføres karaktererne, når 13-skalaen har været anvendt. Antallet af karakterer, der benyttes ved udregningen af det samlede gennemsnit, reduceres med fag, hvori der ikke er givet karakter efter 13-skalaen.

Undervisningen

Fagenes indhold og omfang og de anvendte undervisningsformer er beskrevet i Studiehåndbogen, men der gælder frie rammer for de anvendte undervisningsformer, som ofte kan aftales mellem lærer og studerende. Undervisningen vil dog altid omfatte mindst 15 sessioner i løbet af semesteret.
5.1 Fag på kandidatuddannelsen Kandidatfagene er opdelt i tre typer: (1) garanterede fag, som er centrale indenfor økonomisk teori og som udbydes regelmæssigt, (2) andre fag; det er fag, der forudsætter kendskab til grundfagenes pensum samt fag, der overbygger andre kandidatfag og (3) endelig grundfagene fra 3. årsprøve, der er fag, der giver en introduktion til de enkelte fagområder på kandidatuddannelsen, som de studerende har mulighed for at specialisere sig i. Hvis der ved semestrets begyndelse er under 7 deltagere til undervisningen i et kandidatfag, så aflyses eller omlægges undervisningen. I Lektionsplanen, kan man finde udførlige fag- og pensumbeskrivelser. Umiddelbart før hvert semester offentliggøres fagudbudet i lektionsplanen, som er at finde på KU's intranet.

Målbeskrivelser for de enkelte fag på kandidatuddannelsen forefindes her.

Individuelt pensum

Udover at følge et fag på kandidatuddannelsen med standardpensum er det muligt at aftale et individuelt pensum med det pågældende fags lærer. Det individuelle pensums vægt og anvendte eksamensform aftales ligeledes med underviseren. Ønsker man individuelt pensum med en karaktervægt, der er højere end 16 ECTS-point, skal studienævnets tilladelse først indhentes. Emnekredsene fra kandidatfagsoversigten er ikke afgrænsende for individuelt pensum. Grundfagene kan ikke følges med individuelt pensum, kun med standardpensum.
Ved eksamen i individuelt pensum har studienævnet besluttet, at i det tilfælde, hvor den studerende ønsker, at karakteren fra en særskilt eksamen i udvidet pensum skal figurere på kandidatbeviset, så skal karakteren fra eksamen i standardpensum også optræde på det endelige bevis. Det er dog muligt at gå de enkelte prøver om hver for sig. Som et specialtilfælde af eksamen i individuelt pensum kan man efter aftale med faglæreren gå til eksamen ud fra et skriftligt oplæg. De detaljerede regler fremgår af Studiehåndbogen.

Økonomiske øvelser

På kandidatuddannelsen skal den studerende deltage i to rækker af økonomiske øvelser. Studienævnet beslutter forud for hvert semester, hvilke øvelser, der udbydes i det kommende semester. Dette sker på baggrund af forslag fra lærere og studerende. Fristen for forslag, tilmelding og bekræftelse af øvelser fremgår hvert semester af lektionsplanen. Der er mødepligt ved deltagelse i en øvelsesrække, således at man normalt kun to gange, og kun efter afbud til underviseren, kan udeblive fra en øvelse. Med hensyn til opgavens omfang og regler om skriftlige fremstillinger henvises til Studiehåndbogen.

Afløsningsopgaver

En afløsningsopgave skrives normalt som erstatning for eksamen i et fag eller i forlængelse af et eller flere kandidatfag. Afløsningsopgaver er normalt af et omfang svarende til 8 eller 16 ECTS-point. Højere karaktervægt i en afløsningsopgave kræver studienævnets godkendelse. Med hensyn til omfanget af afløsningsopgaver henvises til Studiehåndbogen. Titlen på afløsningsopgaven og oplysning opgavens ECTS-værdi indleveres af vejlederen til Økonomisk Instituts kontor. Dette skal foregå senest seks uger før det påtænkte afleveringstidspunkt. En afløsningsopgave vil være bedømt senest to måneder efter afleveringen, idet der følges samme regler som økonomiske øvelser. Emnet for afløsningsopgaven kan vælges frit, men det forventes på den ene side at have berøring med og på den anden side også at ligge ud over standardpensum for de relevante fag. Derudover kan afløsningsopgaven gå på tværs af fagenes emneområder. Regler vedr. omfang, formkrav og afleveringsfrister fremgår af Studiehåndbogen.

Frie seminarer

Frie seminarer gælder som erstatning for fag og tæller hver 8 ECTS-points. Man kan maksimalt afløse to kandidatfag med frie seminarer. I første halvdel af semesteret udbydes undervisning indenfor seminarets emneområde. I anden halvdel udarbejder de studerende - enkeltvis eller i grupper - en skriftlig opgave. Opgaverne afleveres ved semesterets afslutning, hvorefter de bedømmes. Den samlede karakter i et frit seminar består af et gennemsnit af karakteren for den skriftlige opgave og karakteren opnået i en efterfølgende eksamen i seminarets pensum. Pensum offentliggøres ved påbegyndelsen af semesteret. Regler vedr. omfang og formkrav fremgår af Studiehåndbogen.

Specialet

Specialet er den afsluttende opgave på kandidatuddannelsen. Specialet, der tæller 40 ECTS-points, er en selvstændig skriftlig opgave indenfor et samfundsvidenskabeligt område. Titlen på opgaven skal senest to måneder før afleveringen være indført i Studiets opgaveprotokol. Indskrivningen foretages af vejlederen. Efter indskrivning kan titlen ikke ændres, uden at der foretages en ny indskrivning. Specialer kan afleveres, når de studerende måtte ønske det. Man kan påregne at få sin bedømmelse efter to måneder, idet dog "uret sættes i stå" i perioderne 1. juli - 15. august og 20. december - 5. januar. Specialer bedømmes af vejlederen og en censor; studielederen kan bestemme - oftest efter indstilling fra vejlederen - at der skal udpeges en 2. læser blandt underviserne på Økonomisk Institut eller blandt de eksterne lektorer ved Økonomisk Studienævn. På samme måde kan censorformanden bestemme, at der til en opgave skal udpeges en ekstra censor. 2. læser og ekstra censor udpeges, når faglige forhold taler herfor. Censor(erne) og lærer(ne) fastlægger en forventet karakter for opgaven; denne karakter meddeles ikke til den studerende. Herefter indkaldes den studerende til et mundtligt specialeforsvar, hvor vedkommende skal præsentere de væsentligste konklusioner i opgaven og besvare spørgsmål fra censor, vejleder og andre fremmødte. Specialeforsvaret er offentligt. Efter forsvaret meddeles den endelige karakter, som under normale omstændigheder vil lægge tæt på den omtalte, forventede karakter. Regler vedr. omfang, formkrav og afleveringstidspunkter fremgår af Studiehåndbogen. Ved bedømmelsen af specialet finder eksamensbekendtgørelsens regler i §2, stk. 2 anvendelse. Det gælder således, at den studerende stave- og formuleringsevne skal indgå i vurderingen af afhandlingen.