Eksamen

Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i Ud-dannelsesbekendtgørelsen, studieordningen mv., jf. Eksamensbekendtgørelsen § 2, stk. 1.

1. Generelt om eksamen

1.1 Tilmelding og afmelding

Det er den studerendes eget ansvar at tilmelde sig eksamen inden for den fastsatte tidsfrist. Universitetet kan fastsætte regler om, at den studerende samtidig med tilmelding til et fagelement m.v., hvortil der er knyttet en eller flere prøver, automatisk tilmeldes prøven eller prøverne. Der fastsættes samtidig en frist for rettidig afmelding. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, medmindre eksamen afmeldes rettidigt, eller den studerende sygemelder sig, jf. § 27 i Eksamensbe-kendtgørelsen og nedenfor.

1.2 Sygeeksamen/ reeksamen

Afholdes en prøve kun en gang årligt, skal der gives studerende, der har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, mulighed for at deltage i prøven i samme eller i næste eksamenstermin, jf. § 18, stk. 1, i Eksamensbekendtgørelsen.

Studerende der alene mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, skal have mulighed for at gå prøven om i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, jf. § 18, stk. 2.

På bacheloruddannelsen i økonomi afholdes sygeeksamen i samme semester, som de pågældende fag har været udbudt i. Studienævnet tager det forbehold, at administrative årsager kan umuliggøre, at der afholdes sygeeksamener, idet der dog altid afholdes sygeeksamener i de situationer, der er omfattet af § 18, stk. 1. Som udgangspunkt holdes ikke sygeeksamen, når fagene ikke har været udbudt, jf. dog § 18, stk. 1. Studienævnet kan dog bestemme, at der skal afholdes sygeeksamen efter en reeksamen, selvom faget ikke har været udbudt i semestrets løb. Når der holdes reeksamen i et fag, fordi det ikke har været udbudt det pågældende semester, kan studienævnet bestemme - hvis kun få studerende melder sig til et sådan eksamen - at reeksamenen skal være mundtlig, selvom eksamensformen efter denne studieordning er skriftlig. I sådanne situationer skal eksaminanderne indsende en synopsis senest på en af universitetet fastlagt dato, der ligger ca. 14 dage før afholdelsen af første mundtlige eksamen. En synopsis skal være på 2 - 3 normalsider og beskrive centrale problemstillinger i det pensum, hvori den studerende skal eksamineres. Der afholdes ikke sygeeksamen efter august-eksamen på 1. år i samme termin, idet man henvises til at gå til eksamen i den næstfølgende eksamenstermin..

1.3 Bedømmelse

En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 6 eller der-over. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. § 13 i Eksamensbekendtgørelsen.

Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert fag. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte studieelementer (fag), hvilken eksamensform, censur mv., der anvendes til den enkelte eksamen, se punkt 6 "Fagkatalog og eksamensoversigt".

Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer beskikket blandt lærerne ved instituttet. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. § 6 i Eksamensbekendtgørelsen..

1.4 Eksamenssproget

Eksamenssproget er dansk, jf. § 5, stk. 1, i Eksamensbekendtgørelsen. Hvis undervisning er foregå-et på et fremmedsprog, aflægges prøven også på et fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. jf. § 5, stk. 2. Universitetet (studienævnet) kan give dispensation til, at eksamen aflægges på andet sprog, medmindre prøven forudsætter fremstilling på dansk, jf. § 5, stk. 3, i Eksamensbekendtgørelsen.

1.5 Eksamensforsøg

Den studerende har højst 3 eksamensforsøg til at bestå en prøve, jf. § 26, stk. 1, i Eksamensbe-kendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan undtagelsesvist dispensere og tillade fjerde og femte gangs forsøg, såfremt der foreligger særlige forhold, jf. § 26, stk. 1. Universitetet (dekanen) kan undtagelsesvist dispensere derudover, jf. § 26, stk. 5.

1.6 Førsteårsprøven

Inden udgangen af første studieår skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven, jf. § 22 i Eksamensbekendtgørelsen. Prøverne efter første studieår, jf. § 22, skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen, jf. § 23, stk. 1, i Eksamensbekendtgørelsen. Består den studerende ikke prøverne bortfalder adgangen til nyt eksamensforsøg, jf. § 23, stk. 2, i Eksamensbekendtgørelsen.

1.7 Særlige prøvevilkår

Universitetet (studienævnet) kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet (studienævnet) vurderer, at det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen, jf. § 32 i Eksamensbekendtgørelsen.

2. Skriftlig eksamen

Regler om eventuel adgang til brug af hjælpemidler ved skriftlig eksamen fremgår af beskrivelserne af eksamen i de enkelte fag, jf. punkt 6 "Fagkatalog og eksamensoversigt" nedenfor.

3. Mundtlig eksamen

Mundtlig eksamen afholdes som individuel prøve. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se punkt 6 "Fagkatalog og eksamensoversigt" for nærmere oplysninger.

Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve, jf. § 21 i Eksamensbekendtgørelsen.

Fakultetet har fastsat følgende retningslinier for lydoptagelse:

Den studerende skal selv foretage lydoptagelsen og selv fremskaffe det nødvendige udstyr.
Lydoptagelsen må ikke forstyrre eller forlænge eksamen.
Eksaminator og censor skal notere det nøjagtige start- og sluttidspunkt for eksamen (i minutter).
Hvis en studerende i forbindelse med eksamensklage ønsker, at lydoptagelsen skal indgå ved behandlingen af klagen, skal lydoptagelsen/kopi af denne medsendes.
I forhold til eksamensklager betragtes lydoptagelsen som et partsindlæg i lighed med den skriftlige klage. Om lydoptagelsen kan lægges til grund i forbindelse med en eksamensklage må afgøres, ligesom man vurderer indsendt skriftligt materiale, bl.a. ved at høre eksaminator og censors bemærkninger. Hvis der er redigeret i optagelsen kan det betyde, at den ikke kan anvendes.

4. Skriftlige opgaver

Skriftlige opgaver kan tilrettelægges som individuel prøve eller som gruppeeksamen.

Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se punkt 6 "Fagkatalog og eksamensoversigt" for nærmere oplysninger.

Skriftlig gruppeeksamen kan følges op af mundtlig prøve.

I en skriftlig gruppeopgave, der ikke følges op af en mundtlig gruppeprøve, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En prøve i uddannelsen kan dog aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse, jf. § 3, stk. 4 i Eksamensbekendtgørelsen. En sådan prøve skal bedømmes af ekstern censor. Faget Erhvervsøkonomi på studiets 1. år er udvalgt til at have gruppeprøve med fælles bedømmelse.

Ved gruppebesvarelser af skriftlig opgave med individuel bedømmelse skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende har skrevet, således at individuel bedømmelse kan finde sted. Den enkelte studerendes bidrag til opgavebesvarelsen skal tydeligt angives i såvel indholdsfortegnelsen som ved indledningen til de dele, den pågældende studerende er ansvarlig for. Opgaven afvises, hvis dette krav ikke opfyldes. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Max 20 pct. af opgaven må bestå af fælles dele.

Kravene til opgavens omfang er angivet under de enkelte fagbeskrivelser. Omfanget opgøres i antal normalsider og skal anføres på forsiden af opgaven. Overstiger omfanget det angivne antal normalsider, vil opgaven blive afvist. Når en opgave afvises, kan den ikke indleveres igen i samme eksamenstermin, og der er anvendt et eksamensforsøg. Universitetet (studienævnet) kan dispensere, når der foreligger usædvanlige forhold.

Begrebet 'en normalside' og øvrige formkrav er defineret i Studiehåndbogen.

Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citater anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde.

5. Bachelorprojekt

Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 5. Bachelor-projektet er en større selvstændig, afsluttende opgave på bacheloruddannelsen i økonomi.

Bachelor - projektskrivningen strækker sig over et semester, og udarbejdes samtidig med, at der følges fag ved siden af. Til de enkelte studerende er tilknyttet en vejleder, der skal godkende de studerendes emnevalg, og som kan hjælpe med udformningen af opgaven. Der er vejledere inden for forskellige emner, således at der er en bred vifte af muligheder for valg af opgave. Et bachelorprojekt kan skrives af mellem 1 og 4 studerende. Skrives opgaven af 1 studerende, må opgaven højst være på 20 normalsider, med 2 studerende er grænsen 30 sider, med 3 studerende er grænsen 40 sider og med 4 studerende er grænsen 50 sider. I alle tilfælde skal et bachelorprojekt forsynes med et resumé på engelsk på højst 1 side, såfremt opgaven er skrevet på dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, kan resuméet skrives på dansk, jf. § 11, stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen. Resuméet indgår ved den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen.
Dette resumé medregnes ikke i de her angivne sidetalsbegrænsninger. Begrebet 'en normalside' og øvrige formkrav er defineret i Studiehåndbogen.
Efterårets bachelorprojekter afleveres ultimo november og forårets bachelorprojekter ultimo april. De præcise frister fastlægges ved begyndelsen af hvert semester og afhænger af placeringen af weekender og helligdage, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 6. Overskridelse af afleveringsfrist betyder, at opgaven ikke bedømmes, og at der registreres et eksamensforsøg. De præcise datoer for tilmelding, aflevering osv. varierer fra semester til semester. Se derfor den aktuelle plan i lektionsplanen.
Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. § 11, stk. 1, i Eksamensbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

6. Eksamensform for de enkelte fagelementer (fag, kurser)

Der henvises til punkt 6 "Fagkatalog og eksamensoversigt", hvor det for hvert enkelt fag er beskrevet, hvorledes eksamen afholdes..

7. Eksamenssnyd

Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om "Disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved Københavns Universitet".

Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller anden vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier.

Sager om snyd undersøges af studielederen, som, hvis der er tale om grov eller gentagen overtrædelse af reglerne, indberetter forholdet til dekanen.

Dekanen kan henlægge sagen, afgøre den med en mundtlig eller skriftlig advarsel eller fremsende sagen til rektor. Dekanen kan indgive politianmeldelse. Rektor kan bortvise den studerende fra eksamen eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. Rektor kan indgive politianmeldelse.

Dekanens afgørelser kan indbringes for rektor. Klagefristen er 4 uger. Rektors afgørelser om retlige spørgsmål kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Klagefristen er 8 uger.

8. Eksamensklage

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. § 37 i Eksamensbekendtgørelsen. Klage skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jf. § 38 i Eksamensbekendtgørelsen.

Hvis klagen vedrører retlige spørgsmål, træffer universitetet (dekanen) afgørelse i sagen, jf. § 39 i Eksamensbekendtgørelsen. Universitetets afgørelse kan gå ud på,

1) at annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær reeksamination,
2) at der foretages en ny bedømmelse,
3) at der gives tilbud om reeksamination, eller
4) at klagen afvises.

Universitetet kan beslutte, at der ved ny bedømmelse og ved reeksamination udpeges nye bedømmere.
Universitetets (dekanens) afgørelse kan indbringes for rektor. Rektors afgørelse kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. § 57 i Eksamensbekendtgørelsen.

Hvis klagen vedrører

1) eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til pensum,
2) eksamensforløbet, eller
3) bedømmelsen,

forelægger universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat) hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere, der herefter træffer afgørelse i sagen, jf. § 40 i Eksamensbekendtgørelsen.
Bedømmerne kan

1) foretage en ny bedømmelse,
2) tilbyde reeksamination, eller
3) afvise klagen.

En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne, jf. § 43 i Eksamensbekendtgørelsen.

Bedømmernes afgørelse kan indbringes for et ankenævn af klageren. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. §§ 44-45 i Eksamensbekendtgørelsen.
Ankenævnet kan, jf. § 48 i Eksamensbekendtgørelsen,

1) forhøje karakteren, ændre Ikke bestået til Bestået eller Ikke godkendt til Godkendt,
2) beslutte ny bedømmelse ved nye bedømmere,
3) give tilbud om reeksamination ved nye bedømmere, eller
4) afvise anken.

Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 49 i Eksamensbekendtgørelsen.
Anken kan ikke resultere i en lavere karakter end den, bedømmerne har givet i medfør af § 40, jf. § 43, jf. § 52 i Eksamensbekendtgørelsen.

Klage over afgørelser, som er truffet af bedømmerne i medfør af § 40 eller af ankenævn i medfør af § 48, kan indbringes for universitetet (dekanen), hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal indgives til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat) senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende. Universitetets (dekanens) afgørelse kan indbringes for rektor. Rektors afgørelse kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. § 55 i Eksamensbekendtgørelsen.