Religion blokerer for frihed og demokrati over hele kloden

I 1750 f.Kr. udpegede Hammurabis lov Babylons konge som gudernes repræsentant på jorden. I moderne tid er sharialoven et eksempel på, at religion kan trænge ind i statsapparatet. Overalt i verden kan man finde eksempler på, at religion er blevet brugt til at legitimere politisk magt.

Nu har forskere fra København og Lund undersøgt religioners historiske rolle i politik, og hvordan religion fortsat bruges til at legitimere politik i nogle samfund. Studiet viser, at fortiden er svær at løbe fra:

”Samfund, der historisk er præget af tro på almægtige guder, er mere tilbøjelige til at have nuværende love, som diskriminerer eller favoriserer visse samfundsgrupper,” siger Jeanet Sinding Bentzen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

”Det kan være love, der begrænser kvinders rettigheder eller forbyder homoseksualitet. Eller love om blasfemi og privilegier til religiøse organisationer,” nævner hun.

Religion og ulighed går hånd i hånd

I forskningsprojektet har Jeanet og hendes kollega Gunes Gokmen samlet data om religioner i 1.265 præmoderne samfund. De informationer har forskerne blandt andet sammenlignet med aktuelle data om udbredelsen af religiøse love i 176 lande.

”De mange informationer giver os mulighed for at sammenligne samfund, der tilhører samme sproggruppe, har samme kompleksitetsniveau, subsistensmetode og udviklingsniveau – og ligger på det samme kontinent,” forklarer Jeanet Sinding Bentzen.

Selv blandt samfund, der ligner hinanden på alle de nævnte parametre, kan uligheden være meget større i det ene samfund end i det andet.

”Det er tydeligt, at man i samfund med en større social ulighed ofte tilbeder guder, der tilskrives dominerende karakter. I gennemsnit er der 30 % større sandsynlighed for, at guder, der tillægges moraliserende karakter, er til stede i samfund med store klasseskel, sammenlignet med mere lige samfund,” siger Jeanet Sinding Bentzen og uddyber:

”Moraliserende og straffende guder er langt mere effektive som magtmiddel, mens ånder, der ikke kan straffe eller blande sig i menneskers handlinger, er ubrugelige til det formål.”

Gud holder hånden over diktatoren

Forskerne har gjort endnu en vigtig opdagelse: I autokratier, hvor magten er samlet hos en enkelt person eller en ganske lille gruppe af personer, er der en klar tendens til at institutionalisere religion. Det kan nemlig være med til at legitimere autokraternes magt, når de kan henvise til det guddommelige.

”Den guddommelige legitimitet af magtens koncentration hos en ganske lille gruppe af mennesker, kan meget vel understøtte autokratiets overlevelse, fordi den lille gruppe af magthavere får sit mandat til at udøve magt fra oven og altså ikke skal spørge folket. På den måde står autokratens religiøse mandat i modsætning til demokratisering,” fremhæver Jeanet Sinding Bentzen.

Forskerne ser en verden, hvor religion og populistiske politikker får stadig større opbakning i nogle samfund. Af samme grund bliver det vigtigere at forstå rødderne til sådanne tendenser, vurderer de.

”Der findes et væld af studier, der viser, at religion kan have en positiv indflydelse på menneskers generelle velvære og på samfund. Vores studie viser, at der også er en bagside af den medalje,” siger Jeanet Sinding Bentzen og fortsætter:

”Religion er mange ting. Mens det for nogle er et sæt overbevisninger, der giver trøst og personlig styrke, kan det for lovgivere være et redskab til at opnå uanfægtet magt.”

Læs hele studiet “The Power of Religion” her.