Surveys & experiments

CEBI conducts Internet-based surveys and experiments to learn about economic behavior and attitudes. Here follows in Danish information about our experiments.

Undersøgelser og eksperimenter på CEBI

En del af den viden, vi genererer på CEBI opnår vi gennem undersøgelser og eksperimenter. Det er fælles for alle undersøgelser at deltagere er tilfældigt udtrukket og inviteres til at deltage i undersøgelsen via brev i e-boks. I nogle undersøgelser kan deltageren modtage en mindre sum penge eller et gavekort for indsatsen. Nedenfor følger information om vores undersøgelser.

Danskernes forventninger

Der er nu trukket lod om gavekortene og vinderne er blevet informeret.

Undersøgelsen Danskernes forventninger var åben indtil 20. februar 2022.

I undersøgelsen spurgte vi via e-boks deltagere, hvad de forventer at tjene i fremtiden og om de planlægger at gøre brug af BoligJob-ordningen.

Det var tredje gang vi gennemførte denne undersøgelse. Nedenfor kan du læse om nogle af de resultater, som er kommet ud af de to første undersøgelser.

 

Corona-krisen har på trods af løntilskud og støttepakker medført, at mange har måttet finde nyt arbejde. Men har det påvirket vores forventninger til, hvordan vi vil klare os på arbejdsmarkedet det næste år? Det har vi undersøgt.

Det viser sig, at særligt unge mennesker finder det sandsynligt, at de må vinke farvel til jobbet inden for de kommende 12  måneder. Ældre mennesker, der er tættere på pensionsalderen, har ikke samme grad af forventning til at miste jobbet. Til gengæld frygter de ældre i højere grad at ende uden for arbejdsmarkedet.

De unge forventer fyresedlen

Figur 1 viser forventningen til at miste jobbet indenfor de næste 12 måneder fordelt på alder, målt i starten af 2020 og i starten af 2021. Altså lige før corona-krisen brød ud og næsten et år efter. Den fuldt optrukne linje viser folks forventninger før corona-krisen, og den stiplede linje viser folks forventninger under krisen.

Før corona-krisen forventer de unge i højere grad at de vil miste deres job indenfor de næste 12 måneder. Den forventning daler med alderen for så at stige lidt igen for dem, som er tættere på pensionsalderen. Corona-krisen har rykket markant på det  mønster. Det fleste oplever en stigning i risikoen for at miste jobbet i 2021 sammenlignet med 2020, men stigningen er allerstørst for de unge. Det kan skyldes, at de unge oftere har løse ansættelser og arbejder i jobs, som er blevet specielt hårdt ramt i forbindelse med nedlukninger og restriktioner.

Figur 1: Den gennemsnitlige forventning til at miste jobbet i løbet af 2020 og 2021

Figur 1: Den gennemsnitlige forventning til at miste jobbet i løbet af 2020 og 2021

De ældre frygter at miste grebet på arbejdsmarkedet

De unge er klar over, at deres tilknytning til arbejdspladsen kan være relativt løs, og at de kan miste jobbet. De melder også, at krisen har forværret det billede. Til gengæld er frygten for helt at miste grebet på arbejdsmarkedet, hvis jobbet ryger, størst hos gruppen af ældre. Det viser figur 2.

Inden krisen, i starten af 2020, vurderer unge, at risikoen for ikke at kunne finde et job indenfor 12 måneder er omkring 10 procent. Til sammenligning vurderer folk på over 50 år, at risikoen for, at de ikke vil være i stand til at finde nyt job indenfor 12 måneder kan være op mod 30 procent. Og den bekymring for at miste grebet på arbejdsmarkedet stiger under krisen helt op til
45 procent. For de yngste deltagere i studiet ændrer corona-krisen ikke ved den bekymring.

Figur 2: Den gennemsnitlige forventning til at stå uden job

Figur 2: Den gennemsnitlige forventning til at stå uden job

Hvad koster krisen den enkelte?

Krisen har ramt ulige. De unge forventer den største risiko for at miste jobbet, mens de ældre til gengæld vurderer, at det er blevet sværere at finde et nyt job.

Men hvad forventer undersøgelsens deltagere så, at det vil koste i kroner og øre at miste jobbet, hvis det skulle ske? Figur 3 illustrerer det forventede tab i lønindkomst i 2020 og 2021, hvis man skulle miste jobbet. Fælles for alle aldersgrupper er, at de under krisen forventer et mindre indkomsttab end de gjorde inden krisen, hvis jobbet skulle ryge.

Unge mennesker forventer ikke, at deres indkomst vil falde i væsentlig grad. De regner jo med hurtigt at komme i job igen og måske med at finde et andet job, hvor de tjener lige så godt som i det gamle.

Men så kommer alderen ind som en faktor. Det forventede indkomsttab stiger dramatisk med alderen. En person på 50 år, som mister sit job, forventer i 2020, at lønindkomsten vil falde med godt 20 procent, mens en person på 60 år forventer en nedgang i lønindkomsten på helt op til 40 procent.

Til gengæld har Danmark klaret sig godt igennem krisen. Der er høj beskæftigelse, og det kan skabe lønpres. Det viser sig ved, at alle undersøgelsens deltagere forventer et mindre løntab under krisen sammenlignet med inden.

Figur 3 illustrerer det forventede tab i lønindkomst i 2020 og 2021, hvis man skulle miste jobbet:

Figur 3 illustrerer det forventede tab i lønindkomst i 2020 og 2021, hvis man skulle miste jobbet

 

 

For unge mennesker er pensionsalderen nærmest en livstid væk fra øjeblikket, og mange unge har en forventning om at kunne modtage folkepension før de reelt vil være berettigede til det. Med simpel informationskampagne kan man korrigere de skæve forventninger væsentligt.

Danskernes viden om folkepension er vigtig for deres langsigtede økonomiske planlægning, herunder hvornår de planlægger at stoppe med at arbejde. Det har altså betydning, om vi regner med at kunne få folkepension som 65årige eller som 70årige.

Den danske folkepensionsalder har i årtier ligget fast på 65år, men folkepensionssystemet blev med Velfærdsforliget i 2006 og Tilbagetrækningsreformen i 2011 reformeret for at få folk til at arbejde længere og reducere de offentlige udgifter. Reformen ændrede alderen, hvor man bliver berettiget til folkepension, fra 65 år for alle til at være baseret på den forventede
levealder.

Vi har i 2021 undersøgt danskernes viden om de nye regler for folkepension. Resultatet af undersøgelsen præsenterer vi i figuren.

Information kan have positiv effekt

De vandrette linjer viser den faktiske folkepensionsalder for personer født på forskellige tidspunkt. Cirklerne og trekanterne viser gennemsnitlige forventning til, hvornår man bliver berettiget til folkepension i forhold til hvornår man er født.

Forskellen på trekanterne og cirklerne er, at trekanterne repræsenterer personer, der er blevet præsenteret for information om den faktiske folkepensionsalder efter reformerne i 2006 og 2011, mens cirklerne repræsenterer forventninger fra deltagere i undersøgelsen, som ikke er blevet præsenteret for information om den faktiske folkepensionsalder.

Det vi ser på figuren, er en høj grad af sammenfald mellem vandrette streger, cirkler og trekanter for personer, der er født før 1970. Folk der er ældre end 50 år er altså generelt velinformerede om deres folkepensionsalder.

Personer født efter 1970 undervurderer til gengæld den alder, hvor de kan begynde at modtage folkepension. Folk, der er yngre end 50 år, og som i undersøgelsen ikke er blevet præsenteret for information om den faktiske folkepensionsalder, forventer i gennemsnit at kunne modtage folkepension omkring et år tidligere end det tidspunkt, hvor de faktisk bliver berettiget til at modtage folkepension. Den yngre del af befolkningen har altså systematisk skæve forventninger til, hvornår de vil kunne modtage folkepension.

Den skæve forventning til folkepensionsalderen kan dog korrigeres i betydelig grad ved at give simpel information om reglerne. Når vi sammenligner den gennemsnitlige forventede folkepensionsalder for de to grupper i figuren, trekanterne og cirklerne, fremgår det, at kendskabet til tabellen med de rigtige folkepensionsaldre i gennemsnit reducerede forskellen mellem de forventede og lovbestemte folkepensionsaldre med 80 procent. Det tyder på, at folk, og specielt dem under 50, generelt ikke er velinformerede om reglerne for, hvornår man kan modtage folkepension. Resultaterne viser ydermere, at en simpel oplysning om reglerne faktisk kan rette op denne mangel på viden.

Figur 1. Forventet folkepensionsalder fordelt på fødselsår

Figur 1. Forventet folkepensionsalder fordelt på fødselsår

Noter: Figuren viser den gennemsnitlige forventede folkepensionsalder fordelt på deltagernes fødselsår. Vandrette linjer angiver den faktiske folkepensionsalder. ▲ angiver den gennemsnitlige forventede folkepensionsalder blandt deltagere, som blev vist tabellen med de faktiske folkepensionsaldre, mens angiver den gennemsnitlige forventede folkepensionsalder for kontrolgruppen.

 

 

Du kender det sikkert: Du skal på skovtur og vejr-app’en melder om 25% risiko for regn, så du tør godt tage afsted. For en sikkerheds skyld stikker du dog en paraply i picnic-kurven. Du sørger for at tage forholdsregler, når du er usikker.

Vi er vant til usikkerhed i hverdagen, også når det gælder vores økonomi. Vi kan være usikre på, hvor meget vi kommer til at tjene i fremtiden, om vi bliver arbejdsløse og på, hvornår vi kan trække os tilbage. Når vi som økonomer prøver at beskrive og forklare verden, er det vigtigt, at vi kender usikkerhedens størrelse. Det er netop kernen i vores undersøgelse, Danskernes forventninger, som vi gennemfører hvert år, og hvor vi spørger tilfældigt udtrukne danskere om deres forventninger til fremtiden.

Mange af de størrelser, som vi forsøger at indfange, er forbundet med usikkerhed, fordi de enten ikke er kendte, eller fordi de ikke sket endnu. Et eksempel på noget ukendt kan være placering i indkomstfordelingen, som muligvis ikke er kendt for den enkelte, fordi man som enkeltperson ikke har et fuldstændigt overblik over, hvad alle andre tjener. Omvendt er indkomst efter tilbagetrækning ofte ikke kendt med sikkerhed, fordi indkomsten er forbundet med usikkerhed i forhold til fremtidige indbetalinger til pensionsordninger, pensionstidspunkt, aktiekurser osv.

Balls in bins

Traditionelle spørgeskema-undersøgleser måler ikke usikkerhed. I stedet måler de ofte kun ’det bedste bud’. Vi benytter et værktøj, kaldet ’Balls in Bins’, som er udviklet til at måle usikkerhed.

Når vi for eksempel spørger om den forventede indkomst et år ude i fremtiden, så går det ud på, at deltageren angiver den højeste og lavest værdi, som hun kan forestille sig sin indkomst kan ende på om et år. Derefter deles mulighedsrummet op i seks lige store spande, og deltageren fordeler 20 kugler i spandene alt efter, hvor sandsynlige, deltageren tror, indkomsten repræsenteret ved de enkelte spande er. Figuren nedenfor viser et eksempel, hvor den laveste værdi er 350.000 kr., og den højeste værdi er 650.000 kr., og der er størst sandsynlighed for at det rigtige tal ligger mellem 500.000 og 600.000 kr.

Illustration of balls in bins

Havde vi bare spurgt om ’det bedste bud’ havde vi måske fået svaret 550.000 kr., men nu har vi i stedet værdifuld information om, hvor usikker deltageren er på størrelsen af sin indkomst om et år. Når vi indsamler denne type information for mange personer, kan vi bruge den til at undersøge, om usikkerhed er noget, der er forskelligt alt efter f.eks. alder, køn eller uddannelse.

Læs også om hvordan yngre mennesker er mere usikre end ældre mennesker på deres pensionsindkomst.

 

 

Når unge mennesker bliver spurgt om deres forventninger til deres fremtidige pension, så melder de tilbage med en tryg forventning om, at pensionen vil være væsentlig højere end deres nuværende indkomst.

Med tiden på arbejdsmarkedet vokser lønningerne generelt, og derfor er tilbagemeldingerne fra folk midt og sidst i arbejdslivet, at de - modsat de unge - forventer en pensionsindkomst, der er væsentlig lavere end deres nuværende indkomst.

Både de unge og de ældre på arbejdsmarkedet har dog det til fælles, at de er usikre på pensionens størrelse. Efterhånden som pensionsalderen nærmer sig, stiger viden om pensionsindkomsten, men selv personer, som er er 65 år eller ældre, er stadig er ret usikre på, hvor stor deres indkomst vil være som pensionister.

Vores forventningers har betydning for samfundet

Hvorfor skulle vi som økonomer overhovedet interessere os for, hvad nogen går og tænker eller ikke tænker om deres pension? Det skal vi, fordi folks forventninger danner baggrund for beslutninger.

Lad os tage fat i eksemplet Arne igen. Hvis Arne er usikker på sin indkomst som pensionist, så er hans grundlag for at træffe beslutninger om boliglån, banklån eller forsikringer svagt, og han risikerer at træffe økonomiske beslutninger, som ikke matcher de ønsker og ideer, han har til pensionistlivet. Måske ender han i så stramme kår, at der ikke engang er til julegaver til børnebørnene eller med en gæld, han ikke kan betale, og som i sidste ende er samfundets. Derfor har Arnes økonomiske beslutninger også en virkning på samfundet. Samfundsøkonomien er nemlig i stor grad er planlagt efter, at folk har tilstrækkelig indkomst til at klare sig som pensionister.

I undersøgelsen, Danskernes forventninger, som vi gennemførte i januar-februar 2020, spurgte vi omkring 11.000 danskerne om deres forventninger til fremtiden, hvor stor deres pensionsopsparing er, og hvor meget de forventer at have i pensionsindkomst, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Mange mennesker er meget usikre på, hvor meget de har sparet op i deres pensionsordning indtil nu. Og de er ligeså usikre på, hvor meget de vil komme til at spare op gennem resten af deres arbejdsliv, og hvad det vil betyde for deres indkomst, når de er blevet pensionerede.

I spørgeskemaundersøgelsen forsøgte vi at måle denne usikkerhed. For at fange usikkerheden spurgte vi deltagerne, hvor meget de forventer at få udbetalt årligt fra deres pensioner, når de trækker sig tilbage, og hvor usikre de er på dette tal. Figur 1 viser den gennemsnitlige forventning til udbetalingerne, og figur 2 hvor stor usikkerheden er. Begge dele opgjort efter deltagernes alder.

Figur 1. Forventet pensionsindkomst

Den forventede indkomst som pensionist

Noter: I figuren opgøres den forventede indkomst som pensionist i forhold til den nuværende indkomst.

Figur 1 viser, hvor meget folk forventer at have i pensionsindkomst i forhold til deres nuværende indkomst, dvs. deres ’bedste bud’. Figuren viser, at unge forventer, at deres indkomst som pensionister er væsentlig højere end deres nuværende indkomst.

Folk, der er 35 eller ældre, forventer modsat, at deres indkomst som pensionister er væsentlig lavere end deres nuværende indkomst.

Figur 2. Usikkerhed forbundet med pensionsindkomst

Figur 2: usikkerhed forbundet med pensionsindkomst

Noter: Usikkerheden opgøres som gennemsnittet af variationskoefficienten på størrelsen af pensionsindkomsten for hver aldersgruppe. Variationskoefficienten (CV) for en givet deltager er beregnet som forholdet mellem den subjektive standardafvigelse (SD) og den forventede størrelse af indkomsten (E), CV=(SD/E)*100.

Figur 2 viser, hvor usikre folk er på størrelsen af deres indkomst som pensionister. Usikkerheden er størst for unge, og den bliver mindre med alderen. Det sidste er forventeligt, da ældre mennesker er tættere på at trække sig tilbage. Det er dog bemærkelsesværdigt, at selv personer, som er er 65 år eller ældre, stadig er ret usikre på, hvor stor deres indkomst vil være som pensionister.

 

 

 

 

 

 

 

Persondatabeskyttelse

 

Københavns Universitet gennemfører i perioden 24. januar til 20. februar 2022 en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte danskere. Formålet med undersøgelsen er at skabe viden om danskernes økonomiske forventninger. Deltagelse i undersøgelsen er frivillig. De indsamlede oplysninger bruges alene til videnskabelige formål, og de behandles fortroligt.

Undersøgelsen er registreret centralt på Københavns Universitet i overensstemmelse med krav i Persondataforordningen og Databeskyttelsesloven.

Du kan læse mere om behandling af de indsamlede data samt om retsgrundlaget herfor her.

Du kan læse Københavns Universitets privatlivspolitik her.