Surveys & experiments

Figuren viser også aldersforskelle. Unge vurderer gennem hele perioden risikoen for økonomisk krise højere end ældre. Selvom krisefrygten er faldet for alle aldersgrupper i 2024 og 2025, er der fortsat tegn på, at unge er mest bekymrede. Det kan hænge sammen med, at unge oftere arbejder i mere usikre og konjunkturfølsomme job, mens ældre i højere grad har en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

For unge mennesker er pensionsalderen nærmest en livstid væk fra øjeblikket, og mange unge har en forventning om at kunne modtage folkepension før de reelt vil være berettigede til det. Med simpel informationskampagne kan man korrigere de skæve forventninger væsentligt.

Danskernes viden om folkepension er vigtig for deres langsigtede økonomiske planlægning, herunder hvornår de planlægger at stoppe med at arbejde. Det har altså betydning, om vi regner med at kunne få folkepension som 65årige eller som 70årige.

Den danske folkepensionsalder har i årtier ligget fast på 65år, men folkepensionssystemet blev med Velfærdsforliget i 2006 og Tilbagetrækningsreformen i 2011 reformeret for at få folk til at arbejde længere og reducere de offentlige udgifter. Reformen ændrede alderen, hvor man bliver berettiget til folkepension, fra 65 år for alle til at være baseret på den forventede
levealder.

Vi har i 2021 undersøgt danskernes viden om de nye regler for folkepension. Resultatet af undersøgelsen præsenterer vi i figuren.

Information kan have positiv effekt

De vandrette linjer viser den faktiske folkepensionsalder for personer født på forskellige tidspunkt. Cirklerne og trekanterne viser gennemsnitlige forventning til, hvornår man bliver berettiget til folkepension i forhold til hvornår man er født.

Forskellen på trekanterne og cirklerne er, at trekanterne repræsenterer personer, der er blevet præsenteret for information om den faktiske folkepensionsalder efter reformerne i 2006 og 2011, mens cirklerne repræsenterer forventninger fra deltagere i undersøgelsen, som ikke er blevet præsenteret for information om den faktiske folkepensionsalder.

Det vi ser på figuren, er en høj grad af sammenfald mellem vandrette streger, cirkler og trekanter for personer, der er født før 1970. Folk der er ældre end 50 år er altså generelt velinformerede om deres folkepensionsalder.

Personer født efter 1970 undervurderer til gengæld den alder, hvor de kan begynde at modtage folkepension. Folk, der er yngre end 50 år, og som i undersøgelsen ikke er blevet præsenteret for information om den faktiske folkepensionsalder, forventer i gennemsnit at kunne modtage folkepension omkring et år tidligere end det tidspunkt, hvor de faktisk bliver berettiget til at modtage folkepension. Den yngre del af befolkningen har altså systematisk skæve forventninger til, hvornår de vil kunne modtage folkepension.

Den skæve forventning til folkepensionsalderen kan dog korrigeres i betydelig grad ved at give simpel information om reglerne. Når vi sammenligner den gennemsnitlige forventede folkepensionsalder for de to grupper i figuren, trekanterne og cirklerne, fremgår det, at kendskabet til tabellen med de rigtige folkepensionsaldre i gennemsnit reducerede forskellen mellem de forventede og lovbestemte folkepensionsaldre med 80 procent. Det tyder på, at folk, og specielt dem under 50, generelt ikke er velinformerede om reglerne for, hvornår man kan modtage folkepension. Resultaterne viser ydermere, at en simpel oplysning om reglerne faktisk kan rette op denne mangel på viden.

Figur 1. Forventet folkepensionsalder fordelt på fødselsår

Noter: Figuren viser den gennemsnitlige forventede folkepensionsalder fordelt på deltagernes fødselsår. Vandrette linjer angiver den faktiske folkepensionsalder. ▲ angiver den gennemsnitlige forventede folkepensionsalder blandt deltagere, som blev vist tabellen med de faktiske folkepensionsaldre, mens ● angiver den gennemsnitlige forventede folkepensionsalder for kontrolgruppen.

Du kender det sikkert: Du skal på skovtur og vejr-app’en melder om 25% risiko for regn, så du tør godt tage afsted. For en sikkerheds skyld stikker du dog en paraply i picnic-kurven. Du sørger for at tage forholdsregler, når du er usikker.

Vi er vant til usikkerhed i hverdagen, også når det gælder vores økonomi. Vi kan være usikre på, hvor meget vi kommer til at tjene i fremtiden, om vi bliver arbejdsløse og på, hvornår vi kan trække os tilbage. Når vi som økonomer prøver at beskrive og forklare verden, er det vigtigt, at vi kender usikkerhedens størrelse. Det er netop kernen i vores undersøgelse, Danskernes forventninger, som vi gennemfører hvert år, og hvor vi spørger tilfældigt udtrukne danskere om deres forventninger til fremtiden.

Mange af de størrelser, som vi forsøger at indfange, er forbundet med usikkerhed, fordi de enten ikke er kendte, eller fordi de ikke sket endnu. Et eksempel på noget ukendt kan være placering i indkomstfordelingen, som muligvis ikke er kendt for den enkelte, fordi man som enkeltperson ikke har et fuldstændigt overblik over, hvad alle andre tjener. Omvendt er indkomst efter tilbagetrækning ofte ikke kendt med sikkerhed, fordi indkomsten er forbundet med usikkerhed i forhold til fremtidige indbetalinger til pensionsordninger, pensionstidspunkt, aktiekurser osv.

Balls in bins

Traditionelle spørgeskemaundersøgleser måler ikke usikkerhed. I stedet måler de ofte kun ’det bedste bud’. Vi benytter et værktøj, kaldet ’Balls in Bins’, som er udviklet til at måle usikkerhed.

Når vi for eksempel spørger om den forventede indkomst et år ude i fremtiden, så går det ud på, at deltageren angiver den højeste og lavest værdi, som hun kan forestille sig sin indkomst kan ende på om et år. Derefter deles mulighedsrummet op i seks lige store spande, og deltageren fordeler 20 kugler i spandene alt efter, hvor sandsynlige, deltageren tror, indkomsten repræsenteret ved de enkelte spande er. Figuren nedenfor viser et eksempel, hvor den laveste værdi er 350.000 kr., og den højeste værdi er 650.000 kr., og der er størst sandsynlighed for at det rigtige tal ligger mellem 500.000 og 600.000 kr.

Havde vi bare spurgt om ’det bedste bud’ havde vi måske fået svaret 550.000 kr., men nu har vi i stedet værdifuld information om, hvor usikker deltageren er på størrelsen af sin indkomst om et år. Når vi indsamler denne type information for mange personer, kan vi bruge den til at undersøge, om usikkerhed er noget, der er forskelligt alt efter f.eks. alder, køn eller uddannelse.

Læs også om hvordan yngre mennesker er mere usikre end ældre mennesker på deres pensionsindkomst.

Når unge mennesker bliver spurgt om deres forventninger til deres fremtidige pension, så melder de tilbage med en tryg forventning om, at pensionen vil være væsentlig højere end deres nuværende indkomst.

Med tiden på arbejdsmarkedet vokser lønningerne generelt, og derfor er tilbagemeldingerne fra folk midt og sidst i arbejdslivet, at de - modsat de unge - forventer en pensionsindkomst, der er væsentlig lavere end deres nuværende indkomst.

Både de unge og de ældre på arbejdsmarkedet har dog det til fælles, at de er usikre på pensionens størrelse. Efterhånden som pensionsalderen nærmer sig, stiger viden om pensionsindkomsten, men selv personer, som er er 65 år eller ældre, er stadig er ret usikre på, hvor stor deres indkomst vil være som pensionister.

Vores forventningers har betydning for samfundet

Hvorfor skulle vi som økonomer overhovedet interessere os for, hvad nogen går og tænker eller ikke tænker om deres pension? Det skal vi, fordi folks forventninger danner baggrund for beslutninger.

Lad os tage fat i eksemplet Arne igen. Hvis Arne er usikker på sin indkomst som pensionist, så er hans grundlag for at træffe beslutninger om boliglån, banklån eller forsikringer svagt, og han risikerer at træffe økonomiske beslutninger, som ikke matcher de ønsker og ideer, han har til pensionistlivet. Måske ender han i så stramme kår, at der ikke engang er til julegaver til børnebørnene eller med en gæld, han ikke kan betale, og som i sidste ende er samfundets. Derfor har Arnes økonomiske beslutninger også en virkning på samfundet. Samfundsøkonomien er nemlig i stor grad er planlagt efter, at folk har tilstrækkelig indkomst til at klare sig som pensionister.

I undersøgelsen, Danskernes forventninger, som vi gennemførte i januar-februar 2020, spurgte vi omkring 11.000 danskerne om deres forventninger til fremtiden, hvor stor deres pensionsopsparing er, og hvor meget de forventer at have i pensionsindkomst, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Mange mennesker er meget usikre på, hvor meget de har sparet op i deres pensionsordning indtil nu. Og de er ligeså usikre på, hvor meget de vil komme til at spare op gennem resten af deres arbejdsliv, og hvad det vil betyde for deres indkomst, når de er blevet pensionerede.

I spørgeskemaundersøgelsen forsøgte vi at måle denne usikkerhed. For at fange usikkerheden spurgte vi deltagerne, hvor meget de forventer at få udbetalt årligt fra deres pensioner, når de trækker sig tilbage, og hvor usikre de er på dette tal. Figur 1 viser den gennemsnitlige forventning til udbetalingerne, og figur 2 hvor stor usikkerheden er. Begge dele opgjort efter deltagernes alder.

Figur 1. Forventet pensionsindkomst

Noter: I figuren opgøres den forventede indkomst som pensionist i forhold til den nuværende indkomst.

Figur 1 viser, hvor meget folk forventer at have i pensionsindkomst i forhold til deres nuværende indkomst, dvs. deres ’bedste bud’. Figuren viser, at unge forventer, at deres indkomst som pensionister er væsentlig højere end deres nuværende indkomst.

Folk, der er 35 eller ældre, forventer modsat, at deres indkomst som pensionister er væsentlig lavere end deres nuværende indkomst.

Figur 2. Usikkerhed forbundet med pensionsindkomst

Noter: Usikkerheden opgøres som gennemsnittet af variationskoefficienten på størrelsen af pensionsindkomsten for hver aldersgruppe. Variationskoefficienten (CV) for en givet deltager er beregnet som forholdet mellem den subjektive standardafvigelse (SD) og den forventede størrelse af indkomsten (E), CV=(SD/E)*100.

Figur 2 viser, hvor usikre folk er på størrelsen af deres indkomst som pensionister. Usikkerheden er størst for unge, og den bliver mindre med alderen. Det sidste er forventeligt, da ældre mennesker er tættere på at trække sig tilbage. Det er dog bemærkelsesværdigt, at selv personer, som er er 65 år eller ældre, stadig er ret usikre på, hvor stor deres indkomst vil være som pensionister.