29. januar 2021

Søren Hove: Krisen beriger os med en myriade af økonomisk data

KOMMENTAR i Altinget 29. Januar 2021

Coronakrisen har tydeliggjort behovet for hurtigere økonomiske indikatorer. Nye datakilder bliver nyttige redskaber i fremtidige økonomiske prognoser, skriver Søren Hove Ravn.

Der er som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Det gælder også for coronakrisen, selvom det kan være svært at huske i disse tider. En af de få fordele ved den bratte økonomiske krise i coronaens kølvand er, at den tydeliggjorde behovet for hurtigere tilgængelige økonomiske nøgletal.

For at tilfredsstille dette behov har flere organisationer derfor udviklet en lang række løbende indikatorer for økonomiens tilstand.

Økonomer og politikere har dermed fået adgang til masser af nyt datamateriale, som vil være nyttigt for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik længe efter coronavaccinens ankomst.

Populært sagt er der to udfordringer forbundet med at udarbejde økonomiske prognoser. Dels at finde ud af, hvor økonomien befinder sig nu og her, og dels at forudsige, hvor den er på vej hen i de kommende måneder og år.

Umiddelbart lyder det første noget lettere end det sidste, men det har længe været erkendt, at det langtfra er simpelt at fastslå økonomiens aktuelle tilstand.

Danmarks Statistiks løbende revisioner af nationalregnskaber er et udmærket eksempel herpå. Derfor har der længe før coronakrisen været forsket i modeller og metoder til at tage økonomiens helt aktuelle temperatur; såkaldt "nowcasting", som supplerer forskningen i økonomiske prognoser ("forecasting").

Da corona ramte, blev behovet for nowcasting pludselig meget akut. Samtidig blev det tydeligt, at traditionelle datakilder var meget lidt informative.

Ikke før slutningen af maj offentliggjorde Danmarks Statistik eksempelvis de officielle beskæftigelsestal for marts, som var de første, hvori coronakrisen kunne aflæses.

Nogenlunde samtidig forelå de første tal for udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) i første kvartal. Det skal bestemt ikke læses som en kritik af de dygtige folk i Danmarks Statistik, men blot som en konstatering af, at hurtigere og til tider mindre grundige indikatorer er nødvendige, når økonomien pludselig skifter gear.

Opgørelser af nøgletal for sidste kvartal er helt fine, når man forventer, at det nuværende kvartal minder om det seneste. Men når et omslag rammer – især så brat som corona – er de ikke særligt brugbare.

Her kommer vi til den positive effekt af coronakrisen: Vi er blevet beriget med en myriade af såkaldte realtidsindikatorer, som gør det muligt at følge den økonomiske udvikling uge for uge eller i nogle tilfælde dag for dag.

Der er mange eksempler herpå. I foråret offentliggjorde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på en daglig og siden ugentlig basis udviklingen i nytilmeldte ledige, mens Erhvervsstyrelsen løbende opgjorde antallet af personer på lønkompensationsordningen.

Dermed fik politikerne et yderst værdifuldt redskab i tilrettelægningen af det økonomiske beredskab, mens krisen var dybest.

Danske Bank har gennem krisen med få dages forsinkelse kunnet fremlægge detaljerede data for deres mange kunders dankortbetalinger.

Særligt interessant er de brancheopdelte tal, som eksempelvis har gjort det muligt at følge størrelsen af faldet i omsætningen på barer og natklubber (populært kaldet fadølsindekset) eller stigningen i omsætningen i byggemarkeder og andre gør-det-selv-butikker.

Især Nationalbanken har været en aktiv spiller i at identificere og overvåge nye datakilder. Banken er også gået skridtet videre, og har udviklet nowcast-modeller, som forsøger at estimere udviklingen i BNP i indeværende kvartal på basis af så mange af disse data som muligt.

Resultaterne af denne øvelse offentliggøres hver uge på bankens hjemmeside. De bagvedliggende modeller hviler på den seneste internationale forskning, som har fået en saltvandsindsprøjtning i kraft af den fornyede interesse efter coronakrisen.

Hvem ved, måske ender corona derfor med at føre til mere nøjagtige økonomiske prognoser i fremtiden.