23. september 2015

”Alle alarmklokkerne ringer”

 – Et studie af sagsbehandleres forhandlede bekymringer

Specialeafhandling af Sarah Sofie Thiele og Laura Louise Laugesen

Dette er et resume af et speciale. Specialet rummer fortrolige oplysninger og kan derfor ikke offentliggøres i sin fulde længde.

Specialeafhandlingen undersøgte, hvordan sagsbehandlerne udtrykte deres bekymringer og positionerede sig selv og hinanden i sociale sager om udsatte børn og unge.

Specialet er baseret på det feltarbejde, der udførtes under den første kvalitative del af forskningsprojektet. Vores feltarbejde bestod af 2,5 måneders deltagerobservationer og interview i Børne- og familiecentre i en kommune. Herigennem havde vi adgang til sagsbehandlernes ugentlige gruppemøder. I det kvalitative delprojekt udførte vi i alt 52 deltagerobservationer til gruppemøder og 16 individuelle interview af sagsbehandlere, ledere og koordinatorer. Disse data udgør grundlaget for specialet.

Under vores feltarbejde oplevede vi, at sagsbehandlerne ofte talte om deres bekymringer, men sjældent talte de om, hvad der konkret forårsagede bekymringerne. Vi analyserede sagsbehandlernes bekymringer fra et interaktionistisk perspektiv og ved at fokusere på forskellige positioneringer i sagsbehandlernes interaktioner. Vores perspektiv tillod os at undersøge, hvordan mening blev produceret i interaktionerne sagsbehandlerne imellem. Vi anvendte centrale begreber fra positioneringsteorien som værktøj til at undersøge og fortolke forhandlinger mellem og bekymringer hos sagsbehandlerne.

Vores resultater påpeger, at sagsbehandlernes bekymringer konstrueres i relation til, hvor normale eller afvigende borgerne (og deres sager) positioneres. For at kunne positionere borgere som afvigende konstruerer og reproducerer sagsbehandlerne særlige problemkategorier såsom: utilstrækkelige forældre, ikke-alderssvarende udvikling og psykisk ustabil. Disse problemkategorier konstrueres ud fra kulturelle idealer for, hvad der anses som afvigende i samfundet, fra sagsbehandlernes viden og erfaringer fra lignende sager. Vi så, hvordan sagsbehandlernes konstruktioner af bekymringer i høj grad afhang af den specifikke kontekst. Faktorer vi fandt havde indflydelse på bekymringerne inkluderede: Positioneringer sagsbehandlerne imellem, tid, højt/lavt niveau af tvivl og viden om sagen, og hvorvidt lovgivningen ansås for støttende eller begrænsende for sagsbehandlingen. For at sagsbehandlerne anså deres intervention som effektiv skulle borgerne være tilpasningsdygtige i forhold til sagsbehandlernes forandringsmodeller. Modstand fra borgerne eller en manglende samarbejdsvilje ledte ofte til, at borgernes sager blev omtalt som særligt alvorlig og modstanden kunne paradoksalt nok understrege for sagsbehandlerne, hvordan netop den omtalte intervention netop var nødvendig. Vi så, at manglende samarbejdsvilje kunne blive en konkret årsag til, at sagsbehandlerne anskuede deres intervention som begrundet og legitim, hvilket ofte yderligere medførte øgede bekymringer hos sagsbehandlerne.