Eksternt finansierede projekter ved Økonomisk Institut

ABRSEIST vil bruge et bredt økonometrisk sæt af tilgange til at identificere mekanismer, der forbinder antibiotikaresistens og forbrug. Vi udnytter en unik kombination data om antibiotikaresistens, behandling og socioøkonomiske data.

Vores forskning vil forbedre vores forståelse af, hvordan medicinordinering, resistens og virkningen af ​​antibiotikabrug er fordelt i befolkningen - det er afgørende for designet af målrettede interventioner.

With new insights from psychology and behavioral economics we will improve labor market prospects of individuals.

Gevinsterne ved sundhedsinnovationer er ulige fordelt på samfundsgrupper. Hvordan vi lighed i sundhed?

Hvad driver modstandsdygtighed over for klimaforandringer? Det undersøger vi ved at sammenligne og evaluere adfærd på flere niveauer: den enkelte husstand, landsby og distrikt.

57 mio. kr til Claus Thustrup Kreiner, Søren Leth-Petersen og David Dreyer Lassen fra Danmarks Grundforskningsfond.

Hvorfor er nogle samfund til stadighed mere uddannede, rigere og mindre konfliktfyldte end andre? Det er et mysterie hvorfor forskellene ikke udlignes over tid. Spørgsmålet er om religion kan være en vigtig del af svaret - for religion har værdisæt, regler og institutioner med konkrete elementer som for eksempel næstekærlighed, tørklæder eller kirkegang. Det er værdisæt, regler og institutioner, der kan tænkes at påvirke individers beslutninger.

Holdet af forskere, der har VIVEs Nicolai Kristensen i spidsen, foreslår to tilgange til at simulere effekter på det offentlige budget.

Hvilke integrationsindsatser virker? Ved at kombinere detaljeret viden fra praksis med statistiske modeller baseret på hele befolkningen, vil holdet undersøge hvilke integrationsindsatser, der virker, og udbrede best practice.

Professor Peter Birch Sørensen går forrest i den danske indsats for at reformere økonomiske strukturer til også at medregne værdien af ​​miljø- og økosystem. Carlsbergfondet støtter hans arbejde med midler til to sammenhængende projekter: 1 DEN GRØNNE REFORM MODEL: En model for miljøets og økonomiens interaktion og 2) Udvikling og estimering af et GRØNT BNP TIL DANMARK.

Familievirksomheder er de mest almindelige selskaber i verden. Hvad familiemedlemmers bidrag for organisationel innovation? Organiserer familievirksomheder sig på en særlig måde? Findes der en sammenhæng mellem familiens værdier og ledelsesstilen i den familieejede virksomhed?

Formålet med projektet er at forstå, hvordan politikker, som er implementeret for at påvirke beslutninger om opsparing og arbejdsudbud, påvirker opsparing og arbejdsudbud, når folk nærmer sig den traditionelle pensionsalder. For at gøre det, vil vi udvikle en model, som beskriver, hvordan folk træffer beslutninger om arbejdsudbud og opsparing. Det er målet, at modellen skal kunne give et realistisk billede af, hvordan folk træffer arbejdsudbuds- og opsparingsbeslutninger.

Mogens Fosgerau forsker i en ny type statistiske modeller med bevilling fra det European Research Council.

Tidlige indsatser for børn kan have en stor betydning for, hvordan de klarer sig senere i livet, fx på arbejdsmarkedet eller i forhold til deres helbred. Den empiriske forskning om effekter af tidlige indsatser undersøger primært effekten af om borgere modtager eller ikke modtager en indsats - for eksempel sundhedsplejerskebesøg.

Projektet "Krisehåndtering i Danske Virksomheder" afdækker konsekvenserne af Corona-krisen på virksomheders beskæftigelse, finansielle situation og muligheder for at komme tilbage efter krisen.  

Arbejdsmarkederne i Danmark og andre avancerede lande undergår grundlæggende strukturelle ændringer. Især to faktorer synes at spille vigtige roller: Automatisering og internationalisering af virksomheder. I forskningsprojektet Labor Market effects of Automation, Offshoring and Multinationals undersøger vi hvordan det danske arbejdsmarked påvirkes af denne udvikling.

Industriens Fond bevilger 6,6 mio. kr til Morten Bennedsens projekt.

Husholdningernes forbrug er nøglen til at forstå centrale økonomiske spørgsmål om konjunkturer, ulighed og økonomisk vækst. Niels Johanesen har modtaget et Distinguished lektorat fra Carlsbergfondet.

Kvinder tjener fortsat betydeligt mindre end mænd – selv her i Skandinavien, hvor vi ser os selv som foregangsland, når det handler om at tilbyde lige muligheder til kvinder og mænd og balance mellem karriere og familielivet. Men i de seneste årtier har fremskridt taget af i fart. Det har fascineret forskere og motiverede politisk debat om kønskvoter og forældreorlov øremærket til mænd

Hvordan har virksomheder tilpasset deres prisfastsættelsesstrategier i kølvandet på den seneste store økonomiske krise.

Lad os forestille os en professionel investor, der ejer en portefølje af aktier. Investoren kan før eller siden stille sig følgende spørgsmål: Givet at porteføljens værdi steg i går, kan jeg så forvente, at porteføljen leverer et positivt afkast i dag? Hvilke faktorer driver risikoen på min portefølje, og hvordan kan jeg undersøge, hvilke af faktorerne der er mest vigtige? Hvordan vælger jeg den bedst egnede model til at kvantificere risikoen på min portefølje, og hvor gode er mine risikoestimater?

Firmaer, der lancerer nye produkter, producerer ofte ikke nok til at svare efterspørgselen. Hvorfor producerer de ikke produkter nok til at forhindre varemangel og til at øge salg og profit?

Vi bruger 10% af vores BNP på sundhedsudgifter. For de penge ønsker vi så meget sundhed som muligt, og at den gode sundhedsservice er lige for alle uanset hvor vi bor. Centralt i sundhedssektoren står lægerne, hvis beslutninger er afgørende for borgernes velfærd, og de er dermed en af de vigtigste højt-specialiserede professioner i moderne økonomier. Mit projekt handler om, hvad der skaber lægers karrierevalg og de valg læger træffer for deres patienter.

Jeg vil undersøge om karrierer og behandlingsbeslutninger skabes af 1) individers evner og adfærd, eller 2) omstændigheder, så som arbejdspladsprestige og kolleger.

Er mindre skat på finansielle transaktioner til større gavn end ulempe? Peter Norman Sørensen drager med sit Sapere Aude Topforsker-projekt en ny parallel til andre adfærds-påvirkende skatter, såsom grønne afgifter.

Anders Rahbek vil udvikle nye metoder, som gør at risiko-vurderinger og forudsigelser vil være i stand til at tage højde for svingninger i volatiliteten.

I Danmark anbringer vi hvert år mange børn uden for hjemmet - flere end vores nordiske nabolande anbringer. Det er en af velfærdsstatens mest indgribende og omkostningstunge sociale indsatser: det anslås at 70 % af alle offentlige udgifter til udsatte børn og unge anvendes til anbringelser. Alligevel viser det sig, at det ikke i tilstrækkelig grad lykkes at kompensere anbragte børn og unge for deres vanskelige opvækst. Sammenlignet med deres jævnaldrende klarer anbragte børn og unge sig markant dårligere på faktorer såsom psykisk og fysisk helbred, skolegang, uddannelse og beskæftigelse.

Miriam Wüst undersøger hvad alment praktiserende lægers behandlerstil betyder for de forebyggende børneundersøgelser og dermed børnenes sundhed på kortere og længere sigt.