Eksternt finansierede projekter ved Økonomisk Institut

I dette forskningsprojekt vil vi udnytte en unik ny datakilde, som giver mulighed for at undersøge jobansøgningsprocessen meget detaljeret. På baggrund af dette nye datamateriale vil forskningsprojektet undersøge, om det er muligt at indføre nye politiktiltag, som påvirker hvor de ledige søger job, og derved hjælper flere til at finde et godt job.

Hvorfor er nogle samfund mere uddannede, rigere og mindre konfliktfyldte end andre? Religion kan være en vigtig del af svaret. Jeanet Bentzens hypotese er at religion påvirker personers beslutninger i en grad så det kan forklare forskelle på tværs af samfund.

Projektet "Krisehåndtering i Danske Virksomheder" afdækker konsekvenserne af Corona-krisen på virksomheders beskæftigelse, finansielle situation og muligheder for at komme tilbage efter krisen.  

Rasmus Søndergaard udvikler nye forbedrede statistiske metoder, der kan besvare spørgsmål som fx "vilke faktorer driver risikoen på min portefølje, og hvordan kan jeg undersøge, hvilke af faktorerne der er mest vigtige?" Metoderne tager højde for de egenskaber ved aktieafkast og vil bl.a. vil være relevante for banker med henblik på at opnå en forbedret kvantificering og forvaltning af finansielle risici.

Hvorfor er nogle samfund til stadighed mere uddannede, rigere og mindre konfliktfyldte end andre? Det er et mysterie hvorfor forskellene ikke udlignes over tid. Spørgsmålet er om religion kan være en vigtig del af svaret - for religion har værdisæt, regler og institutioner med konkrete elementer som for eksempel næstekærlighed, tørklæder eller kirkegang. Det er værdisæt, regler og institutioner, der kan tænkes at påvirke individers beslutninger.

Hannes Ullrich er ledende forsker på dette ERC-finansierede forskningsprojekt, der har til formål at identificere og evaluere effektive politiske interventioner rettet mod de relevante beslutningstagere: læger og patienter.

Vi bruger 10% af vores BNP på sundhedsudgifter. For de penge ønsker vi så meget sundhed som muligt, og at den gode sundhedsservice er lige for alle uanset hvor vi bor. Torben Heien Nielsen undersøger om karrierer og behandlingsbeslutninger skabes af 1) individers evner og adfærd, eller 2) omstændigheder, så som arbejdspladsprestige og kolleger.

Arbejdsmarkederne i Danmark og andre avancerede lande undergår grundlæggende strukturelle ændringer. Især to faktorer synes at spille vigtige roller: Automatisering og internationalisering af virksomheder. I forskningsprojektet Labor Market effects of Automation, Offshoring and Multinationals undersøger vi hvordan det danske arbejdsmarked påvirkes af denne udvikling.

Tidlige indsatser for børn kan have en stor betydning for, hvordan de klarer sig senere i livet, fx på arbejdsmarkedet eller i forhold til deres helbred. Den empiriske forskning om effekter af tidlige indsatser undersøger primært effekten af om borgere modtager eller ikke modtager en indsats - for eksempel sundhedsplejerskebesøg.

Miriam Wüst undersøger hvad alment praktiserende lægers behandlerstil betyder for de forebyggende børneundersøgelser og dermed børnenes sundhed på kortere og længere sigt.

Kvinder tjener fortsat betydeligt mindre end mænd – selv her i Skandinavien, hvor vi ser os selv som foregangsland, når det handler om at tilbyde lige muligheder til kvinder og mænd og balance mellem karriere og familielivet. Men i de seneste årtier har fremskridt taget af i fart. Det har fascineret forskere og motiverede politisk debat om kønskvoter og forældreorlov øremærket til mænd

Hvad driver modstandsdygtighed over for klimaforandringer? Det undersøger vi ved at sammenligne og evaluere adfærd på flere niveauer: den enkelte husstand, landsby og distrikt.

REALM vil kvalificere debatten gennem ny viden om arbejdsmarkedsreformer og deres fordelingseffekter på tværs af køn og etniske opdelinger. Det gør vi ved hjælp af opdaterede kvantitative analyseværktøjer og nyoprettede data med henblik på at støtte forbedret politisk beslutningstagning.

Et nordisk samarbejde vil gøre det muligt at målrette heterogene patientgruppe og gøre det muligt at krydsvalidere og sammenligne resultater på en ny og hidtil uset, robust måde. Dette vil have stor værdi for patienten, sundhedssystemet og samfundet generelt, da vi kan reducere den overordnede brug af medicin, reducere hospitalsbesøg og dermed sundhedsudgifter.

Firmaer, der lancerer nye produkter, producerer ofte ikke nok til at svare efterspørgselen. Hvorfor producerer de ikke produkter nok til at forhindre varemangel og til at øge salg og profit?

Holdet af forskere, der har VIVEs Nicolai Kristensen i spidsen, foreslår to tilgange til at simulere effekter på det offentlige budget.

Professor Peter Birch Sørensen går forrest i den danske indsats for at reformere økonomiske strukturer til også at medregne værdien af ​​miljø- og økosystem. Carlsbergfondet støtter hans arbejde med midler til to sammenhængende projekter: 1 DEN GRØNNE REFORM MODEL: En model for miljøets og økonomiens interaktion og 2) Udvikling og estimering af et GRØNT BNP TIL DANMARK.

Hvordan har virksomheder tilpasset deres strategier for prisfastsættelse i kølvandet på den seneste store økonomiske krise?

Vores valg følger nogle mønstre, og de mønstre er vigtige at kende til og bruge, når vi som virksomhed eller samfund skal lægge planer for fremtiden. Til forudsigelser anvender man en type statistisk model for forbrugeradfærd. Mogens Fosgerau udvikler en ny type statistiske modeller med en Advanced Grant-bevilling fra det European Research Council.

Gevinsterne ved sundhedsinnovationer er ulige fordelt på samfundsgrupper. Hvordan vi lighed i sundhed?

Anders Rahbek vil udvikle nye metoder, som gør at risiko-vurderinger og forudsigelser vil være i stand til at tage højde for svingninger i volatiliteten.

CEBI giver banebrydende svar på et spørgsmål, der længe har runget verden over: Hvilken rolle spiller menneskers forskellige valg i uddannelse, job, forbrug, realkredit og pension for ulighed? Danmarks Grundforskningsfond har bevilget Claus Thustrup Kreiner 57 mio. kr. til projektet.

Projektet 'Ledelse i Unoterede Danske Virksomheder' har til formål at udvikle viden om de virksomhedsøkonomiske konsekvenser af forskellige ledelsesmodeller i unoterede små og mellemstore virksomheder. Som en del af projektet vil vi dele den nyopnåede viden i form af en værkstøjskasse med for ledere, bestyrelser og rådgivere.

With new insights from psychology and behavioral economics we will improve labor market prospects of individuals.

Hvilke integrationsindsatser virker? Ved at kombinere detaljeret viden fra praksis med statistiske modeller baseret på hele befolkningen, vil holdet undersøge hvilke integrationsindsatser, der virker, og udbrede best practice.

Familievirksomheder er de mest almindelige selskaber i verden. Hvad familiemedlemmers bidrag for organisationel innovation? Organiserer familievirksomheder sig på en særlig måde? Findes der en sammenhæng mellem familiens værdier og ledelsesstilen i den familieejede virksomhed?

Formålet med projektet er at forstå, hvordan politikker, som er implementeret for at påvirke beslutninger om opsparing og arbejdsudbud, påvirker opsparing og arbejdsudbud, når folk nærmer sig den traditionelle pensionsalder. For at gøre det, vil vi udvikle en model, som beskriver, hvordan folk træffer beslutninger om arbejdsudbud og opsparing. Det er målet, at modellen skal kunne give et realistisk billede af, hvordan folk træffer arbejdsudbuds- og opsparingsbeslutninger.

Hvordan påvirker værdien af uddannelse den globale økonomi? Det spørgsmål besvarer Jakob Roland Munch sammen med sit forskningshold i dette projekt.

Er mindre skat på finansielle transaktioner til større gavn end ulempe? Peter Norman Sørensen drager med sit Sapere Aude Topforsker-projekt en ny parallel til andre adfærds-påvirkende skatter, såsom grønne afgifter.

Med dette forskningsprojekt kombineres en undersøgelse af effekterne af at anbringe børn og unge uden for hjemmet med et studie af anbringelsens ’aktive ingredienser’, dvs. de faktorer, som danner grundlag for effekterne