Indvandring skaber bedre job til lavtlønnede i det private
Set i bakspejlet var der hverken grund til at frygte arbejdsløshed eller lønnedgang for lavtlønnede i erhvervslivet som følge af indvandringen midt i 1990’erne. Det viser en omfattende undersøgelse fra Københavns Universitet. Økonomerne bag undersøgelsen konkluderer tværtimod, at indvandringen til Danmark har ført til øget specialisering af job og deraf højere løn til lavtlønnede danskere på det private arbejdsmarked.
- Vi havde forventet, at flere indvandrere på arbejdsmarkedet ville betyde mere konkurrence om de samme job for ufaglærte danskere og dermed skabe arbejdsløshed og løntryk. Men vores resultater peger i den stik modsatte retning. Tallene viser, at indvandringen stort set ikke har haft negative konsekvenser, men tværtimod har betydet fremgang for lavtlønnede på det private arbejdsmarked. De er rykket til mere specialiserede job med højere løn, og vi dokumenterer for første gang, at specialisering kan beskytte løn og beskæftigelse, siger Mette Foged, ph.d.-studerende på Økonomisk Institut, Københavns Universitet.
Sammen med forskerkollegaen Giovanni Peri fra University of California, Davis, i USA, har hun undersøgt effekterne for danskfødte ansatte i det offentlige og private, da der for alvor begyndte at komme indvandrere ind på det danske arbejdsmarked igen i 1995 efter den sidste store indvandring i 1970’erne. Indvandringen til Danmark var fra midten af 1990’erne drevet af krige og internationale kriser i Bosnien, Somalia, Afghanistan og Irak.
Specialisering drevet af de unge
Forskerne har fulgt bevægelserne og udviklingen i hele den danske arbejdsstyrke over en periode på 14 år fra 1994 til 2008. I samme periode har de fulgt forskellige grupper af lønmodtagere i alderen 21 til 51 år i 1994 på tværs af kommuner, sektorer og brancher.
Datamaterialet har givet forskerne mulighed for at følge de ansattes jobsituation tæt på, fx om de fik mere i løn, gik ned i løn, blev arbejdsløse eller skiftede job.
- Især de unge finder nye job, der forudsætter flere og andre kompetencer. De bevæger sig fra manuelt rutineprægede stillinger til job, der kræver mere kommunikation, fx fra samlebånd til et call-center. Det er job, der giver mere i løn og kan være svære at bestride for indvandrere, inden de har de sproglige og kulturelle færdigheder på plads. De unge danskere bruger deres konkurrencemæssige fordele, men de skaber også plads til at indvandrerne kan få et job og det udvikler det private arbejdsmarked positivt, siger Mette Foged.
Unge i alderen 21 til 36 år er mest mobile og bevæger sig lettere på tværs af sektorer, brancher og job end de mere joberfarne. De unge finder nyt job i komplekse serviceerhverv fx post og telekommunikation, finans- og forsikring, ejendomsmæglere og udlejningsvirksomhed, ifølge Mette Foged.
Ingen specialisering i det offentlige
Forskerne sporer ikke samme udvikling i retning af mere specialiserede job i det offentlige, som de gør i det private. De konkluderer derimod, at der ikke sker en specialisering af lavtlønnedes job i det offentlige.
De lavtlønnede har heller ikke oplevet lønstigninger; enten har lønnen været den samme, og nogle ansatte i løngruppen har oplevet en mindre tilbagegang i løn:
- Vores undersøgelse viser, at specialiseringen af job i højere grad sker i det private erhvervsliv end i offentlige virksomheder. Vi kan se, at erhvervslivet løbende nytænker, hvordan fx produktionsprocesser kan tilpasses nye udviklingstendenser og hvordan medarbejdernes kompetencer kommer mest muligt i spil, siger Mette Foged.
Undersøgelsen ”Immigrants and Native Workers: New Analysis Using Longitudinal Employer-Employee Data” er for nylig offentliggjort på det amerikanske National Bureau of Economic Research.
Kontakt
Ph.d.-studerende Mette Foged
Mobil: 61 77 78 04