Husejere øger ikke forbruget, selv om huset stiger i værdi

- Vores pointe er, at ledende økonomer ikke bør være så optaget af at følge boligmarkedet i sig selv. Nationaløkonomer holder skarpt øje med udviklingen på boligmarkedet for de antager, at forbruget følger med, men det gør det ikke nødvendigvis, siger Søren Leth-Petersen, professor i økonomi på Københavns Universitet.

Sammen med to forskerkolleger – professor Martin Browning fra University of Oxford og lektor Mette Gørtz fra Københavns Universitet – har han netop testet denne udbredte antagelse; en teori der kaldes ’formueeffekten’. Konklusionen er, at teorien ikke har nævneværdig effekt.

Husejere øger ikke forbruget

Søren Leth-Petersen forklarer, at når økonomer bruger teorien om ’formueeffekt’, så siger teorien, at ældre husejere vil reagere mest på, at huset stiger i værdi. Det vil sige, at de vil øge deres forbrug mest, mens unge husejere vil øge deres forbrug mindst. Men ifølge undersøgelsen føler de fleste husejere sig ikke rigere, når huset stiger i værdi:

- Vores undersøgelse viser, at husejere i alderen 45 år og op ikke øger deres forbrug nævneværdigt, når huset stiger i værdi, og det burde de, ifølge teorien om formueeffekt. Derfor kan vi udelukke teorien som bindeled mellem stigende huspriser og øget forbrug, siger Søren Leth-Petersen.

Han mener husejeres tilbageholdenhed skyldes, at vores hus ikke kun repræsenterer en økonomisk værdi for os. Det vil sige et aktiv på lige fod med fx værdipapirer eller bilen:

- Vores bolig er jo vores hjem og vi skal alle sammen have et sted at bo. Derfor reagerer husejere i virkelighedens verden slet ikke som teorien foreskriver, siger han.

Søren Leth-Petersen peger på, at det snarere er udsigten til øget indkomst, der får husejere til at forbruge mere. En højere indkomst får også os danskere til at investere i en dyrere bolig og det presser huspriserne på boligmarkedet i vejret.

Videnskabeligt vigtig tidsperiode

Styrken ved undersøgelsen er, at mens økonomiske teorier bliver udviklet på baggrund af gennemsnitsberegninger på hele befolkninger, så har de tre forskere haft adgang til individuelle data helt ned på husholdningsniveau, som de har kunnet gruppere og undersøge hver for sig.

I alt har forskerne analyseret danske data fra Skats registre og kombineret information om indkomst, værdier, opsparing, boligforhold, alder, uddannelse og familiens sammensætning fra 90.000 husholdninger og omkring 400.000 observationer i perioden fra 1987 til 1996.

Ifølge Søren Leth-Petersen er perioden interessant, fordi huspriserne faldt fra 1987 til 1992 og steg igen fra 1993 til 1996. Først fra 1992 blev det muligt for husejere at stille huset som sikkerhed for forbrugslån. Set i bakspejlet giver det forskerne et præcist billede af, hvordan husejerne optog lån til forbrug baseret på friværdien i deres hus, da lånene blev introduceret på markedet i 1992.

Undersøgelsen viser, at husejere på 45 år eller derover ikke reagerede på stigningen i huspriser, mens unge husejere, som var økonomisk pressede, greb chancen for at optage ekstra forbrugslån, da de fik muligheden.

En international diskussion

Set med internationale øjne, er Danmark et lille land med store mængder data, der igennem årtier er indsamlet systematisk. Det gør Danmark attraktiv inden for forskning i økonomi, men ifølge Søren Leth-Petersen er den teoretiske diskussion om formueeffekten international. Også britiske undersøgelser peger i samme retning som hans og kollegernes aktuelle forskning.

Resultaterne af undersøgelsen ’Housing wealth and consumption: a micro panel study’ offentliggøres på tryk den 15. maj i det anerkendte videnskabelige tidsskrift ‘The Economic Journal’.

Kontakt
Økonomiprofessor Søren Leth-Petersen
Tlf: 3532 3084 eller 3348 0873

Økonomilektor Mette Gørtz
Tlf: 3532 3014

Emner