Forskning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Økonomisk Institut > Uddannelse > Forskning

Forskning - Vi er Økonomisk Institut 

Universitetsinstituttet er det sted, hvor du som studerende, kan mødes med dine faste lærere. Udover at undervise dig, har de også til opgave at udvikle ny viden gennem forskning.

Vores undervisning er forskningsbaseret og derfor gennemfører underviserne jævnligt undersøgelser, analyser og beregninger, som de publicerer i internationale tidsskrifter.

På Økonomisk Institut findes professorer, lektorer og adjunkter, som alle forsker og underviser. Der findes også mange undervisere, der har hovedstillinger uden for universitetet, ligesom vi har udenlandske gæstelærere og et betydeligt antal PhD-studerende, der også har undervisningsopgaver.

 

Christian Schultz  Professor

"Jeg blev interesseret i polit af to årsager: Alle værtshusdiskussioner om samfundet endte i økonomi, og da ingen af os forstod noget af det, var der rum for alt muligt vrøvl. Det frustrerede mig. Dernæst havde jeg en historielærer i gymnasiet, som stædigt fastholdt, at hvis man skulle forstå samfundet, så måtte man læse økonomi. De to ting lagt sammen...... 

Mod planen er jeg endt på universitetet.  Et pragtfuldt sted:  Her er faglig fordybelse, vidunderlige mennesker, unge som gamle, åbentsindede, iderige, farverige, småskøre, klare til idelige diskussioner om dette og hint - inklusive væsentlige samfundsøkonomiske problemer.  Det har også givet mig et par år i udlandet og venner og medforfattere i flere verdensdele." 

 

Mette Ejrnæs  Professor

"Jeg beskæftiger mig med, hvordan lønindkomsten udvikler sig igennem arbejdslivet.

Sammenligner man indkomsterne for forskellige personer, er der store forskelle både på størrelsen af indkomsten, men også på hvordan de udvikler sig over tid. Nogle har indkomster, som varierer meget, andre har indkomster, som ligger konstant. En forklaring kunne være, at der er forskel på, hvor risikovillige personerne er. Nogle er villige til at tage et arbejde, hvor der er en høj risiko for arbejdsløshed men også en høj løn, mens andre vælger jobs med lille risiko for arbejdsløshed men også lavere løn.

Ved at benytte individuelle løndata sammen med data for hvor meget den enkelte forbruger, forsøger vi at undersøge, om der er en sammenhæng mellem risikovillighed og lønudviklingen."

 

Carl-Johan Dalgaard  Professor, Ph.D.

"De globale produktivitets- og indkomstforskelle er kolossale; hvad den gennemsnitlige person i fx Uganda kan producere på 365 dage vil den gennemsnitlige beskæftigede i Danmark kunne fremstille på blot 12 dage! Hvordan i alverden kan man forklare dette faktum? I realiteten er der et let svar: I Danmark begyndte vi historisk at se økonomisk vækst i Gennemsnitsproduktiviteten længe før det skete i fx Uganda. Men hvorfor dét? Dette er ét af de vigtigste spørgsmål den makroøkonomiske forskning søger at besvare.

For at indkredse et svar, er det nødvendigt at studere historien, og gå på tværs af videnskabelige felter. Man må trække på sociologien for at forstå hvordan dybtliggende kulturelle normer og værdier påvirker den enkeltes incitament til fx at spare op; man må til biologi og medicin for at forstå hvordan geografi og klima påvirker incitamenterne til at investere i fx uddannelse; og man må inspireres af politologien for at afdække hvordan landes forfatninger kan påvirke den langsigtede vækstproces. Det er i disse krydsfelter min forskning og undervisning er at finde." 

 

Line Elvstrøm Ekner  Ph.D. studerende

"Økonomistudiet handler overordnet set om årsagssammenhænge i samfundet. Sådanne sammenhænge kan spænde vidt. Hvilke faktorer forårsagede for eksempel den økonomiske krise? Hvorfor er nogle lande rigere end andre? Og nede i detaljerne: Hvad bestemmer om arbejdsløse får arbejde, og hvordan sænker et samfund kriminaliteten? Jeg synes det spændende ved økonomi er at kunne isolere de enkelte årsagssammenhænge og øge forståelsen af disse i et større perspektiv. Økonomi adskiller sig fra andre samfundsvidenskaber ved at bruge naturvidenskabelige metoder. Men i modsætning til naturvidenskabsfolk kan vi ikke udføre eksperimenter i et laboratorium. Så for at finde de nøjagtige årsagssammenhænge er det tit nødvendigt at tænke kreativt. Under et ophold på et amerikansk universitet fik jeg større indsigt i økonomers kreative udfordring og løsningsforslag. Opholdet var desuden også en stor personlig oplevelse og kan varmt anbefales."

 

 

Mie La Cour Sonne  Ph.d. studerende

"Som ph.d.-studerende har jeg fået mulighed for at grave endnu dybere i mit yndlingsfelt inden for økonomi, nemlig den del af økonomisk teori der omhandler konkurrencelovgivning. Jeg interesserer mig meget for, hvordan markeder fungerer, og hvordan virksomheder konkurrerer - og hvordan dette i sidste ende påvirker os forbrugere. Hvorfor er monopoler skadelige for samfundet? Hvad er konsekvenserne af at give en virksomhed patent på et produkt? Skal det altid være lovligt for virksomheder at "prisdiskriminere", f.eks. at tilbyde en lavere pris til studerende end andre? Disse er alle spørgsmål, jeg beskæftiger mig med i min hverdag som ph.d.-studerende på Økonomisk Institut. Det er også et område, der er god mulighed for at bruge i praksis efter endt studium. Enten i Danmark eller udlandet."

 

Nicolai Kaarsen  Ph.D. studerende

"Polit-studiet er helt sikkert det af de samfundsfaglige studier, der minder mest om et naturvidenskabeligt studie. Der er masser af matematik og beviser. Faktisk nok til at skræmme en del væk fra studiet, som måske havde forventet mere rundkredsdiskussion og mindre regneri. Gennem matematikken lærer man at tænke stringent og forholde sig kritisk og analytisk til alt fra regeringens nyeste finanslovsudspil til Apples forretningsmodel eller til bistandshjælp. På den måde er uddannelsen utrolig bred - man lærer at skelne holdninger fra fakta på en lang række områder."