Behavioral responses to health innovations and the consequences for socioeconomic outcomes – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Økonomisk Institut > Forskning og publikationer > Eksternt finansierede projekter > Behavioral responses t...

17. juli 2017

Behavioral responses to health innovations and the consequences for socioeconomic outcomes

Forskere og industrien på sundhedsområdet skaber konstant ny viden og nye behandlinger. Befolkningens sundhed bliver derfor hele tiden bedre. Men gevinsterne ved nye behandlinger og sundhedsteknologier er ulige fordelt på samfundsgrupper. Nye sundhedsteknologier ser ud til i højere grad at gavne de veluddannede og dermed øge uligheden i sundhed. Det er en udfordring for samfundet, som forskerholdet fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet vil kaste lys over i løbet af de kommende 4 år.

Mette Gørtz leder forskningen, der foregår i tæt samarbejde med lederne af to af projektets arbejdspakker, Miriam Gensowski og Torben Heien Nielsen, samt en række andre kolleger fra både Københavns Universitet og fra udlandet.

Se denne korte video om forskningsprojektet.

Bedre sundhed, større pension?

Projektet består af tre dele. Første del skal give os et billede af sundhedsinnovationers effekt på sociale og økonomiske faktorer. Vi ved for eksempel, at hvis vi forventer at leve længere, så vil det have en betydning både for vores handlinger nu og her og for vores forventninger til fremtiden og dermed til vores langtidsplanlægning.

Med Mette Gørtz som leder af første projektdel vil gruppen studere brugere af to konkrete innovationer på sundhedsområdet, nemlig HIV- og diabetesmedicin. Gruppen vil blandt andet svare på: Hvad har ny medicin betydet for patienternes uddannelsesbeslutninger, deres position på arbejdsmarkedet og deres indkomst og opsparing? Og hvilke konsekvenser har det i sidste ende for samfundsøkonomien?

Hvem får glæde af sundhedsinnovationerne?

Studier viser, at levealderen er steget og dødeligheden faldet over de seneste årtier. Men ikke alle grupper i samfundet har oplevet samme fremgang. En hypotese er, at folk med højere indkomster og bedre uddannelse tager nye sundhedsteknologier til sig hurtigere end andre. Har nye innovationer for eksempel karakter af kompleks teknologi og viden, så kan man forestille sig, at det fortsat vil være de veluddannede, der vil have mest gavn af disse, mens innovationer, der skal afhjælpe sygdomme, som oftere rammer folk med lave indkomster, vil udligne uligheden i sundhed.

Det er Torben Heien Nielsen, der står i spidsen for projektets anden del, der ser på udviklingen i levealder og dødelighed for en lang række sygdomme på tværs af indkomstgrupper i samfundet. Gruppen vil følge de seneste 35 års udvikling og derigennem udpege skift i dødeligheden for grupper i samfundet og undersøge, om skiftene hænger sammen med fremkomst af ny medicin, nye sundhedsteknologier og ny viden på sundhedsområdet.

Mødet mellem patient og læge

Der er ofte store forskelle i sundhedsadfærd på tværs af befolkningen. Det kommer for eksempel til udtryk i livsstil, kost- og motionsvaner samt tilbøjelighed til at søge læge. Tidligere undersøgelser peger på en stærk sammenhæng mellem uddannelse og sundhed: de bedst uddannede er sundere og lever længere. Hvorfor folks uddannelse kan forklare forskelle i deres sundhedsadfærd og efterfølgende behandlingers udbredelse og virkning er endnu ikke klart belyst i forskningen. 

Miriam Gensowski er ansvarlig for projektets tredje del, der vil afdække hvilke socio-emotionelle færdigheder og karakteristika hos patienten, der har betydning for patientens sundhedsadfærd, og hvilken betydning de har for mødet med lægen og lægens mulighed for at ordinere en vellykket behandling. Projektets tredje del giver os dermed en dybere forståelse af de mekanismer, der forklarer sammenhængen mellem uddannelse og sundhed.

Forskerholdet

Ud over en række endnu ikke navngivne juniorforskere består det komplette forskerhold af:

Novo Nordisk investerer i viden om sundhedsøkonomisk forskning

Bevillingen til projektet Behavioral responses to health innovations and the consequences for socioeconomic outcomes er én ud af tre bevillinger, som Novo Nordisk Fonden har uddelt gennem sit samfundsvidenskabelige forskningsprogram, Sundhedsøkonomiske effekter af forskning i Danmark.

"Med de tre bevillinger ønsker vi at bidrage til udviklingen af ny viden om de økonomiske effekter af sundhedssystemer og deres og deres prioriteter til gavn for patienterne og sundheden i samfundet," fortæller Thomas Alslev Christensen, Head of Operations i Novo Nordisk Fonden.

Kontakt: Mette Gørtz
Bevillingsgiver: Novo Nordisk Fonden
Projektperiode: januar 2018 – december 2021