Indlæg i Politiken den 21. december 2007

Vismændene og dansk økonomi

Af Peter Birch Sørensen

Professor Christen Sørensen mener i Politiken d. 13/12, at de økonomiske vismænd må bære hovedansvaret, hvis dansk økonomi i den kommende tid kører af sporet på grund af overophedning. Ifølge ham burde vismændene nemlig allerede i foråret 2006 have anbefalet en forebyggende finanspolitisk stramning.

Desværre er Christen Sørensens fremstilling af vismændenes anbefalinger ikke retvisende. Det er korrekt, at vor forårsrapport fra 2006 ikke indeholdt forslag til en traditionel finanspolitisk stramning. Den indeholdt imidlertid et forslag til en skatteomlægning (fra arbejde til bolig), som både ville have øget udbuddet af arbejdskraft og dæmpet efterspørgslen. Endvidere foreslog rapporten nogle ændringer i arbejdsmarkedspolitikken (ophævelse af Østaftalen og ændringer i aktiveringsreglerne), som relativt hurtigt kunne øge arbejdsudbuddet og dermed mindske presset på arbejdsmarkedet. Fælles for disse forslag var, at deres gennemførelse både ville stabilisere konjunkturudviklingen på kort sigt og styrke dansk økonomis produktionskapacitet på langt sigt. Derudover foreslog vismændene at sætte statens indtægter fra Nordsøbeskatningen til side i en særlig Nordsøfond for at forebygge, at disse midlertidige indtægter blev omsat i øget offentligt eller privat forbrug.

I foråret 2006 mente vi ikke, at der udover disse tiltag også var behov for en traditionel finanspolitisk stramning. På det tidspunkt forventedes en relativt lav vækst i det offentlige forbrug i 2007 og 2008. Vismandsrapporten advarede kraftigt mod, at man lempede finanspolitikken i forhold til de forudsætninger, der lå til grund for vor prognose. I løbet af efteråret 2006 blev det imidlertid klart, at den offentlige forbrugsvækst i 2007 og 2008 ville blive markant højere end regeringens tidligere målsætning. Den økonomiske vækst i 2006 blev også væsentligt højere end ventet med det resultat, at presset på arbejdsmarkedet voksede. Derfor har vi siden efteråret 2006 gentagne gange anbefalet, at man strammer finanspolitikken op samtidigt med, at man fortsætter bestræbelserne for at øge arbejdsudbuddet. I den forbindelse har vi også advaret mod de skattelettelser, som nu er på vej.

Christen Sørensen har mange gange hævdet, at vismændenes anbefaling af en finanspolitisk stramning i efterårsrapporten fra 2006 var værdiløs, fordi rapporten først udkom, efter at der var indgået forlig om finansloven for 2007. Vismændene er enige i, at det er bedst, hvis finanspolitikken kan fastlægges i forbindelse med vedtagelsen af finansloven, men Christen Sørensens kritik er ikke rimelig. Det er sket mange gange, senest med Forårspakken i 2004, at man har lavet et finanspolitisk indgreb, efter at finansloven for det pågældende år var vedtaget. I slutningen af 2006 eller starten af 2007 kunne man f.eks. have vedtaget at genindføre den bunde Særlige Pensionsopsparing, evt. med en forhøjet bidragssats, hvis den politiske vilje havde været til stede.

Christen Sørensen er optaget af at få placeret ansvaret for de aktuelle økonomiske problemer på vismændenes skuldre. Vismændenes rolle er at give politikerne uafhængige og fagligt funderede råd. Det er politikernes opgave at handle på baggrund heraf, og der kan selvsagt være mange grunde til, at de ikke ønsker at følge rådene fra vismandsinstitutionen. I forhold til den konkrete situation mener vi i modsætning til Christen Sørensen, at vore råd fra foråret 2006 ville have bidraget væsentligt til, at dansk økonomi i dag ikke ville have stået i det dilemma, som er tilfældet. Hvis politikerne havde fulgt vores råd og samtidig havde holdt fast i den planlagte politik -- med en afdæmpet vækst i de offentlige udgifter og ingen skattelettelser -- er det selv i bakspejlet svært at se, at der havde været brug for en traditionel finanspolitisk stramning.