Kronik i Berlingske Tidende den
11. december 2007
Ansvarlig
økonomisk politik efterlyses
Af
Det økonomiske Råds formandskab – de
økonomiske vismænd – vurderer, at det eneste rigtige på kort sigt er at stramme
finanspolitikken. En stram finanspolitik er at foretrække frem for at løbe
risikoen for en længere periode med betydeligt højere ledighed og økonomisk
lavkonjunktur
Der er en betydelig risiko for, at den nuværende højkonjunktur ender i
overophedning. Politikerne hælder benzin på bålet ved at give skattelettelser
og øge de offentlige udgifter. Vismændene mener, at der er brug for det stik
modsatte: En stram finanspolitik.
I øjeblikket er der betydelig mangel på arbejdskraft på store dele af
arbejdsmarkedet, og ledigheden er historisk lav – kun lige over 80.000
personer. Når der er mangel på ledige hænder, sætter det en begrænsning på
mulighederne for at øge produktionen. Hvis ikke produktionen kan udvides, bør
man derfor ikke presse efterspørgslen unødigt i vejret. Men det gør regeringen!
Regeringen har nemlig planlagt at øge det offentlige forbrug og give
skattelettelser. Dette giver folk flere penge mellem hænderne og puster til
forbrugslysten. Den stigende efterspørgsel vil derfor øge manglen på
arbejdskraft, hvilket kan være startskuddet til uholdbare stigninger i
lønningerne. Regeringen hælder ganske enkelt benzin på bålet.
Når efterspørgslen efter arbejdskraft er større end udbuddet, stiger prisen på
arbejdskraften naturligvis. Presset på arbejdsmarkedet gør, at arbejdsgiverne i
øjeblikket har store vanskeligheder med at få besat ledige stillinger til den
gældende løn. Presset er så stort, at selv hvis der kan tiltrækkes endnu mere
arbejdskraft fra udlandet, er der alligevel stor sandsynlighed for tiltagende
lønstigninger.
Lønstigninger, som ryger kraftigt i vejret, forringer den danske
konkurrenceevne. I Danmarks nærmeste samhandelslande stiger lønningerne i et
væsentligt langsommere tempo end i Danmark, og dermed bliver de danske varer
dyrere i forhold til de udenlandske. Det vil alt andet lige mindske
efterspørgslen efter danske varer. Denne udvikling er et problem, fordi den
risikerer at føre til en lang periode med høj ledighed.
En stramning af finanspolitikken vil reducere det aktuelle lønpres og medvirke
til, at der ikke opbygges uholdbare forventninger til den fremtidige
lønudvikling. Samtidig vil en stramning af finanspolitikken kunne bidrage
mærkbart til at sikre langtidsholdbarheden af de offentlige finanser. Vi mener
derfor en stram finanspolitik er at foretrække frem for at løbe risikoen for en
længere periode med betydeligt højere ledighed og økonomisk lavkonjunktur. En
sådan økonomisk nedtur kan blive resultatet, hvis den planlagte ekspansive
finanspolitik føres ud i livet. Erfaringerne fra Holland viser, at der kan være
en stor regning at betale, hvis finanspolitikken lempes på toppen af en
højkonjunktur.
Hvor stor stramningen skal være, afhænger af en vurdering af økonomiens
tilstand i dag samt en vurdering af, hvordan en normal konjunktursituation i
Danmark ser ud. Ligger produktion, ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke
langt over, hvad man kan forvente i en normal konjunktursituation, må der før
eller siden ske en tilpasning. Opfattelsen af, hvad der er en normal
konjunktursituation, er således af stor betydning for anbefalingerne, og
anbefalingen om en stramning af finanspolitikken beror dermed på analyser og
vurderinger, som er forbundet med usikkerhed.
I den seneste vismandsrapport skønner vi, at ledigheden i en normal
konjunktursituation vil ligge omkring 130.000 personer. Den aktuelle ledighed
er altså omkring 50.000 personer under det normale niveau, og samtidig er både
arbejdsstyrke og beskæftigelse væsentligt større, end hvad der kan forventes i
en normal konjunktursituation. Selv om der er betydelig usikkerhed omkring
disse vurderinger, er der næppe tvivl om, at vi aktuelt er langt fra en normal
konjunktursituation. Det er derfor ret sikkert, at vi før eller siden må
imødese stigende ledighed og lavere beskæftigelse.
Normaliseringen af konjunktursituationen er en af grundene til, at vi må
forvente, at væksten bliver lav i Danmark de kommende år. Det er imidlertid
ikke mangel på efterspørgsel, men mangel på arbejdskraft, der gør, at væksten
bliver lav. Det er derfor farligt at føre en ekspansiv finanspolitik for at
understøtte efterspørgslen. Ekspansiv finanspolitik forsinker bare tilpasningen
til mere normale omstændigheder og fører til højere lønstigninger, dårligere
konkurrenceevne og yderligere forværring af betalingsbalancen.
I den seneste vismandsrapport lægger vi i vores konjunkturvurdering op til, at
der sker en blød landing i økonomien. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den
internationale økonomi bliver ramt hårdere af den finansielle krise og
afmatningen på det amerikanske boligmarked, end hvad der ligger til grund for
prognosen. Hvis der opstår alvorlig lavkonjunktur i den amerikanske økonomi – og
dermed også den internationale økonomi – vil det uden tvivl også ramme Danmark
i form af nedgang i eksporten. En anden risikofaktor i forhold til
konjunkturerne er boligmarkedet i Danmark, hvor faldende boligpriser ikke kan
udelukkes. Hvis konjunktursituationen forværres, vil behovet for en stramning
af finanspolitikken selvsagt mindskes. Beregninger i den seneste
vismandsrapport viser imidlertid, at selv med et midlertidigt tilbageslag i
økonomien er det hensigtsmæssigt at føre en klart mindre ekspansiv finanspolitik
i de kommende år end regeringens udspil.
Ideelt set ville det være bedst, hvis vi kunne imødegå manglen på arbejdskraft
gennem politiske tiltag, der kan øge udbuddet. Konkret vurderer vi, at der er
behov for tiltag, der hurtigt vil kunne øge arbejdsudbuddet med 50.000
personer. Realistisk set er dette næppe en mulighed, og det eneste ansvarlige
på kort sigt er derfor at stramme finanspolitikken. Man kan også stille
spørgsmålet: Hvis der ikke skal føres stram finanspolitik i den nuværende situation
med historisk lav ledighed og udtalt mangel på arbejdskraft, hvornår skal der
så?