15. august 2012

Forskerkometer sætter ny national rekord

EURO-REGN

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) giver nu store prestigefyldte bevillinger til fem unge forskere fra Københavns Universitet. Det er første gang, at et dansk universitet bliver tildelt et så stort antal ERC-bevillinger i én ansøgningsrunde.

Foto fra Flickr: Fotero https://www.flickr.com/photos/fotero'Excellence' – det er den betegnelse, ERC nu giver fem meget forskellige nye forskningsprojekter fra Københavns Universitet. ERC vurderer, at de fem forskere bag projekterne: David Dreyer Lassen, Mette Birkedal Bruun, Anders Søgaard, Anders Søndberg Sørensen og Martin Elias Pessah  er blandt fremtidens førende inden for deres respektive felter. På den baggrund har ERC valgt at støtte deres projekter med i alt cirka 53 millioner kroner.

- Det er et særdeles positivt tegn, at bevillingerne bliver givet til forskere fra så vidt forskellige felter. Det illustrerer, at talentmassen på Københavns Universitet er vidtstrakt. Det lover godt for fremtiden. Bevillingerne demonstrerer samtidig, at store europæiske bevillinger ikke er forbeholdt de såkaldte 'våde' videnskaber. Der er også midler til de 'tørre' videnskaber som humaniora, samfundsvidenskab og teologi, siger vicedirektør Anna Haldrup fra Forskning & Innovation på Københavns Universitet.

Fra privatøkonomi til astrofysik

Der er tale om vidt forskellige forskningsprojekter, der spænder fra økonomisk politik og religiøs afsondring til sprogteknologi, kvantesystemer og astrofysik:

Professor MSO David Dreyer Lassen fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal med en bevilling på cirka 11,2 millioner kroner undersøge, hvordan vælgeres økonomiske forhold, særligt opsparing og gæld, påvirker deres holdninger til økonomisk politik og samfundets indretning mere generelt. Herudover ser projektet på, hvordan folk forstår og danner holdninger til politikker, der skal regulere folks 'dårlige' adfærd, som f.eks. den danske fedtskat.

Professor MSO Mette Birkedal Bruun fra Det Teologiske Fakultet modtager cirka 9,3 millioner kroner til sit projekt, der med udgangspunkt i 1600- og 1700-tallets religiøst ladede afsondring fra verden, som for eksempel ses i klostre og menigheder, skal undersøge det afsondrede menneske. Forskerne vil arbejde med den tilbagetrækning fra verden, der sker på fire protestantiske og fire katolske steder, og den kulturelle produktion, afsondringen skaber. Et af målene er at udvikle en tværfaglig metode, der kan analysere afsondring som et religiøst og kulturelt motiv på tværs af musik, billedkunst, litteratur og arkitektur.

Foto fra Flickr: Enter www.flickr.com/photos/enterLektor Anders Søgaard fra Det Humanistiske Fakultet skal lede et projekt, der skal udvikle ny teknologi til sproglig analyse, der kan understøtte sprogteknologi for langt flere sprog, genrer og domæner, end det er tilfældet i dag. Sprogteknologi har revolutioneret vores verden og muliggjort effektiv søgning i og oversættelse, oplæsning og resummering af enorme mængder fritekst. Den nuværende teknologi virker dog bedst for standard-engelsk. I projektet vil forskerne udvikle algoritmer, der vil angribe problemstillingen på en ny måde og lede til bedre sprogteknologi for mindre udbredte sprog end engelsk, for dialekter og for uformel sprogbrug. ERC har bevilget cirka 8,5 millioner kroner til projektet.

I en ganske anden boldgade har professor Anders Søndberg Sørensen fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet fået tildelt knap 11 millioner kroner til forskning i at opnå kontrol over såkaldte 'støj-effekter' i atomare kvantesystemer. Forskningen skal lede i retning af at realisere kommunikation med kvantecomputere.

Adjunkt Martin Elias Pessah fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet modtager cirka 13,3 millioner kroner til et projekt, der skal øge forståelsen af de processer, der dikterer udformningen og evolutionen af en lang række astrofysiske objekter som fx planeter, stjerner og sorte huller. De fleste himmellegemer øger deres masse ved at en gasholdig skive roterer omkring dem. En forståelse af de fysiske processer, der er afgørende for denne tilvækst, vil have stor betydning for astrofysikken ikke mindst inden for felterne planet- og stjernedannelse, galakseevolution og højenergi-astrofysikken i kompakte objekter.

Kontakt

Vicedirektør Anna Haldrup, Forskning og Innovation
Mobil: 22 23 44 68

Anna Høxbro Bak
Nyhedsredaktør, KU kommunikation
Mobil: 22 64 03 55

Emner